Forløbet omkring udbuddet af den siddende patienttransport i Region Hovedstaden viser, hvordan store velfærdsopgaver kan skifte karakter undervejs – fra administrativ løsning til juridisk risikostyring og politisk realitet.
Fra 1. september 2026 bliver det virksomhederne HB Care, Movicare og Nordian, der skal sørge for patienttransporten fordelt på fem geografiske områder i hovedstadsregionen, det fremgår af en kort pressemeddelelse.
Opgaven, der samlet har en anslået værdi på omkring 1,35 mia. kr., begyndte ikke som et klassisk konkurrenceudbud. Tværtimod lagde administrationen oprindeligt op til, at opgaven slet ikke skulle i udbud, men i stedet overgå til trafikselskabet Movia.
Den model blev dog politisk underkendt, hvorefter regionsrådet besluttede, at hele opgaven skulle konkurrenceudsættes.
Politisk nej til Movia – ja til udbud
Administrationen pegede i december 2023 på Movia som en stabil og kendt operatør, der allerede løste beslægtede transportopgaver.
Som medejer af Movia kunne regionen efter eget udsagn sagtens overdrage opgaverne til Movia. Argumenterne handlede blandt andet om driftssikkerhed, koordinering og mindre implementeringsrisiko. Men politisk var der ikke opbakning til at lade en opgave i milliardklassen glide uden om udbudsreglerne.
Særligt ikke efter at Reddernes Landsklub havde haft fat i flere politikere.
Beslutningen om at sende opgaven i udbud blev dermed ikke kun et teknisk valg, men også et politisk signal om konkurrence, gennemsigtighed og armslængde – også selv om administrationen havde advaret mod kompleksiteten.
Klagenævnet satte bremsen i
Det første udbud endte med en tildeling, hvor de etablerede leverandører stod stærkt. Men kort efter fulgte en klage fra en tabende tilbudsgiver, og her fik regionen det som vore søstermedie OPS-Indsigt har omtalt som “et vift med en vognstang.”
Klagenævnet for Udbud pegede på, at regionens udbudsmateriale og evaluering ikke var tilstrækkeligt klare – især i forhold til sidebegrænsning i tilbuddene og vurderingen af implementeringsplaner. Kritikken ramte ikke opgavens indhold, men selve fundamentet for evalueringen: ligebehandling og gennemsigtighed.
Med udsigt til at tabe sagen – og potentielt stå med både annullation og erstatningskrav – valgte regionen at lade hele udbuddet gå om. Dermed var patienttransporten rykket fra politisk prioritering over i juridisk risikostyring.
Forlænget spilletid – og ekstraregning
Annullationen havde en klar konsekvens: tidsplanen brød sammen. De eksisterende kontrakter udløb, før et nyt udbud kunne være på plads, og regionen måtte derfor indgå midlertidige forlængelser med de daværende leverandører for at sikre, at patienttransporten fortsatte uden afbrydelser.
Den løsning gav regionen forlænget spilletid, men også en ekstraregning på omkring 17 mio. kr. til genetablering af kapacitet, køretøjer og bemanding i overgangsperioden. Omkostningen var ikke et resultat af politiske prioriteringer, men af et udbud, der ikke holdt juridisk hele vejen.
Nye leverandører klar til september
Efter om-udbuddet står regionen nu med en ny leverandørstruktur, som efter planen skal træde fuldt i kraft til september. Flere opgaver er flyttet mellem aktørerne, og markedet ser anderledes ud end før klagesagen, det beskriver OPS-Indsigt i en artikel, hvor man har fokus på, hvordan klageren endte med at blive vinder. Det skal her bemærkes, at der er to nye klager over det seneste udbud.
Hvor Movia i sin tid var tænkt som den administrative løsning, er opgaven nu endt hos rene private leverandører, der – efter både klage, genudbud og overgangsperiode – står klar til at overtage den siddende patienttransport fra september.
Sagen illustrerer et klassisk spændingsfelt i regional styring: Når politiske beslutninger tilsidesætter administrative løsninger, og udbud samtidig presses af både kompleksitet og juridiske krav, kan prisen blive både tid og penge.
For Region Hovedstaden endte milliardopgaven hverken som en direkte Movia-løsning eller som et gnidningsfrit udbud – men som et langt forløb, hvor klagenævnskritik blev den afgørende faktor for, hvordan opgaven i sidste ende blev organiseret.
