Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen har netop fået fremlagt ekspertpanelets anbefalinger om fremtidens redningsberedskab.
Men han løfter ikke sløret for, hvad han vil vægte i panelets anbefalinger:
“Dem glæder jeg mig meget til at dykke ned i. Et ændret risiko- og trusselsbillede kalder på, at vi styrker vores redningsberedskab. Og det er vi i fuld gang med. Nu vil jeg se nærmere på, hvordan anbefalingerne kan bidrage yderligere til det arbejde,” siger han i en pressemeddelelse.
Set i et regionalt perspektiv er anbefalingerne interessante, for selvom der ved fremlæggelsen af de ti ti anbefalinger til et “taktskifte” i redningsberedskabet, var fokus formelt på samspillet mellem det statslige og de kommunale beredskaber, så var der en interessant underlægningsmusik.
Regionerne er ikke udpeget som ny myndighed, og der foreslås ikke, at de overtager driftsansvar.
Alligevel er det svært at læse anbefalingerne uden at bemærke, at den nye struktur i vidt omfang lægges ned over den geografi og den krisestyringslogik, som regionerne allerede arbejder i via sundhedsberedskab, AMK-struktur (Medicinsk Koordination) og præhospital indsats.
Det er ikke skrevet eksplicit. Men det er tegnet meget tydeligt, når man læser ned i rapporten.
Fire beredskabsområder – efter regionskortet
Et af ekspertpanelets mest markante forslag er, at redningsberedskabet fremover skal samarbejde inden for fire regionale beredskabsområder, som direkte følger regionsgrænserne.
Læs også: Ekspertpanel vil have et taktskifte i redningsberedskabet
Begrundelsen er, at de nuværende grænser for lokale redningsberedskaber, statslige beredskabscentre og politikredse ikke harmonerer og skaber unødig fragmentering i planlægning og koordination.
Løsningen bliver en geografisk struktur, der spejler regionernes.
Det betyder, at planlægning, øvelser, dimensionering og koordination fremover skal ske i et regionalt samarbejdsrum, hvor lokale og nationale enheder tænker beredskab på tværs – i en ramme, der allerede er velkendt i sundhedsvæsenet.
Regionale operationscentre som nyt knudepunkt
Forslaget om at etablere fire regionale operationscentre er mindst lige så væsentligt.
Her skal alle lokale redningsberedskaber i området kobles på et fælles center, der får ansvar for:
- ressourceoverblik
- visitation og disponering
- operativ ledelsesstøtte
- kommunikation mellem lokalt og nationalt niveau
Det ligner i sin funktion den måde, AMK-vagtcentraler disponerer ambulancer og skaber overblik i det præhospitale beredskab.
Redningsberedskabet får dermed et regionalt knudepunkt, som organisatorisk og funktionelt minder om den struktur, regionerne allerede anvender i sundhedsberedskabet.
Koblingen til national krisestyring – og sundhed
Ekspertpanelet anbefaler samtidig etableringen af et nationalt situationsoverblik, som samler realtidsdata fra de regionale operationscentre og kobles til den nationale krisestyring (NOST).
Det er præcis den arena, hvor regionerne allerede er centrale aktører via:
- sundhedsberedskabet
- præhospital indsats
- hospitalernes krisestabe
- tværsektorielle beredskabsstabe med politi og kommuner
Når redningsberedskabet organiseres i samme geografiske og styringsmæssige logik, bliver samspillet med sundhedsberedskabet ikke et særskilt koordineringsproblem – men en del af samme struktur.
Det er en væsentlig ændring i den måde, beredskabet tænkes ind i den samlede krisehåndtering.
Regional planlægning uden nyt myndighedslag
Panelet understreger, at der ikke er tale om at oprette et nyt forvaltningsniveau. I stedet foreslås regionale beredskabskommissioner, hvor lokale beredskabskommissioner og nationale myndigheder indgår.
Men planlægningen, øvelserne og koordinationen flyttes op i et regionalt forum.
Det er i praksis den måde, sundhedsvæsenet allerede arbejder på tværs af hospitaler, præhospital indsats og krisestyring.
Regionerne får dermed ikke formelt ansvar for redningsberedskabet – men redningsberedskabet indplaceres i en struktur, som ligner regionernes.
En ny rolle – uden at være nævnt
Regionerne er ikke nævnt som nye beredskabsmyndigheder.
Men når:
- geografi følger regionsgrænser,
- koordination sker regionalt,
- operationscentre placeres regionalt,
- og koblingen til sundhedsberedskabet bliver strukturel,
så bliver regionerne en naturlig del af den ramme, redningsberedskabet fremover skal fungere i.
Ikke som driftsherrer. Men som den geografiske og styringsmæssige ramme for krisehåndteringen.
Det er en væsentlig – og for mange nok uventet – konsekvens af ekspertpanelets anbefalinger.
