Billedtekst: I et særskilt bilag til sagen samler kommunerne en række forbehold og præciseringer, der i praksis fungerer som fodnoter til reformens nye samarbejdsmodel.
Når de seks sundhedsråd i Region Østdanmark lige nu indstiller, hvordan fire centrale sundhedsopgaver skal organiseres efter 2027, handler det ikke kun om driftsmodeller.
Det handler også om, hvem der bærer risikoen, hvis økonomien eller kravene ændrer sig undervejs.
Og netop her skiller Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland sig ud.
Læs også: Tre modeller for det nære sundhedsvæsen i én region
Ud over selve indstillingen ligger der et særskilt dokument med kommunale bemærkninger til aftalen – et bilag, der samler en række forbehold om økonomi, styring og kommende krav.
Det er det eneste sundhedsråd i regionen, hvor kommunerne på den måde har valgt, eller måske endda presset regionen til at samle kommunale bemærkninger i et selvstændigt dokument.
En kommunal model – med betingelser
Vi har i en anden artikel tidligere beskrevet, at Midt- og Vestsjælland samtidig er det sundhedsråd, der går længst i retning af kommunal drift.
Her indstilles det, at kommunerne fortsat skal drive:
- akutsygepleje
- sundheds- og omsorgspladser
- patientrettet forebyggelse
mens regionen alene overtager specialiseret rehabilitering og dele af den avancerede genoptræning.
I sagsmaterialet fremgår det, at kommunalbestyrelserne bakker op om modellen, men i bilaget gør kommunerne samtidig klart, at opbakningen ikke er uden forbehold.
Et forsøg på at fastlåse udgangspunktet
En af de mest centrale formuleringer i bilaget handler om, hvilket niveau opgaverne skal starte på, når reformen træder i kraft.
Her understreger kommunerne i deres individuelle bemærkninger gang på gang, at: “Opgaveløsningen starter, hvor kommunerne slutter – altså at kommunerne fortsætter opgaven den 1. januar 2027, som de løser den i dag.”
Det lyder som en teknisk præcisering, men har i praksis stor betydning.
Formuleringen fungerer som et forsøg på at fastlåse serviceniveauet ved reformens start.
Kommunerne ønsker dermed at sikre, at opgaverne ikke automatisk udvides, når regionen formelt overtager myndighedsansvaret. Det falder godt i tråd med, at vi på Regional-Indsigt allerede i december 2025 skrev om, lige præcis de her udfordringer, som kan opstå.
Læs også: Kommunerne risikere at skrive under i blinde på aftaler med regionerne
Et værn mod kommende kvalitetskrav
Baggrunden er, at en række centrale rammer for reformen endnu ikke er på plads.
Staten arbejder fortsat med:
- nationale kvalitetsstandarder
- kronikerpakker
- nye faglige krav til opgaveløsningen.
Dermed kan kravene til akutsygepleje og andre funktioner i princippet ændre sig efter 2027.
Ved at fastslå, at opgaverne skal starte på det nuværende niveau, forsøger kommunerne at sikre, at nye krav ikke automatisk løfter opgaven.
I praksis bliver formuleringen derfor også et værn mod, at serviceniveauet hæves uden nye aftaler om økonomi og kapacitet.
Overhead og økonomi
Et andet centralt tema i bilaget er økonomien omkring opgaverne.
Kommunerne peger blandt andet på behovet for klarhed om finansiering af administrative udgifter og fællesfunktioner – det, der ofte samles under betegnelsen overhead.
Og det er ganske interessant, for dels har man nationalt fastsat en overheadsats for privates drift på friplejehjem og det ligger næppe så langt fra eksempelvis drift af sundheds- og omsorgspladser, så derfor er det bemærkelsesværdigt, at region og kommuner har en uenighed på det her felt.
Spørgsmålet om overhead dukker også op i de øvrige sundhedsråd i regionen, men her typisk som en del af sagsfremstillingen.
I Midt- og Vestsjælland er det i stedet løftet frem i et selvstændigt dokument.
Dermed bliver det også tydeligere, at økonomien omkring opgaverne endnu ikke er fuldt afklaret med regionen, selvom regionen i princippet kunne sige: “Det er den nationale overhead-takst der gælder.”
Hvem styrer kapaciteten?
Bilaget rummer også en mere grundlæggende styringsproblematik.
Reformen flytter myndigheds- og finansieringsansvaret til regionerne, men i Midt- og Vestsjælland vil kommunerne fortsat drive en stor del af tilbuddene.
Dermed opstår spørgsmålet:
Hvem bestemmer reelt kapaciteten?
Hvis regionen har myndighedsansvaret, men kommunerne driver pladserne og den daglige drift, kan der opstå situationer, hvor regionens behov og kommunernes kapacitet ikke matcher.
Den problemstilling ligger ikke eksplicit formuleret i bilaget – men den ligger tydeligt mellem linjerne i de bemærkninger, kommunerne har samlet.
Hvorfor netop her?
At dokumentet netop dukker op i Midt- og Vestsjælland er næppe tilfældigt. Det er også det sundhedsråd i regionen, hvor kommunerne fortsat kommer til at drive flest opgaver.
Dermed bliver det også kommunerne, der i praksis bærer størstedelen af den driftsmæssige risiko. Ser man på regionens seks sundhedsråd samlet, tegner der sig nemlig et tydeligt mønster:
- I de tre sundhedsråd omkring Hovedstaden* lægges der op til en regionsmodel, hvor regionen driver flere opgaver.
- På Østsjælland opstår en fifty-fifty-model, hvor opgaverne deles mellem region og kommuner.
- I Midt- og Vestsjælland vælger man en kommunalt domineret model.
Jo mere driften ligger hos kommunerne, desto større bliver også behovet for at sikre sig mod økonomiske og organisatoriske risici.
Et bilag med større betydning
På den måde bliver bilaget fra Midt- og Vestsjælland mere end blot et teknisk appendiks til sagen.
Det fungerer som en samlet liste over de forhold, kommunerne mener skal være på plads, før samarbejdsmodellen kan fungere.
Eller sagt mere direkte:
Bilaget er ikke bare et bilag – det er kommunernes fodnoter til reformen.
Og dermed også et tidligt signal om, hvor de kommende konflikter mellem regioner og kommuner kan opstå, når det nære sundhedsvæsen skal organiseres i praksis.
*Det skal her bemærkes, at Sundhedsråd Hovedstaden ikke på nuværende tidspunkt har lavet en indstilling, men at en sag vil blive tilsendt politikerne inden de 9 marts.
