Arbejdet i de nye sundhedsråd er endnu ikke blevet politisk i klassisk forstand. Det fortæller Dorthe Mikkelsen, nyt regionsrådsmedlem i Region Østdanmark, som sidder i Sundhedsråd Københavns Omegn Nord.
“Jeg synes der er meget komplekst stof, som vi skal sætte os ind – Når det er sagt, så er det at tydeligt at mærke, at vi kun er i et forberedende år,” siger hun og peger på, at arbejdet primært har handlet om opgaveflytning og etablering af nye samarbejdsmodeller frem mod 2027.
Ifølge hende har fokus været på struktur og placering af opgaver – ikke på politiske prioriteringer.
“Vi er ikke kommet i gang med egentlig sundhedspolitisk arbejde. Det har handlet mere om hvem der skulle have opgaverne,” konstaterer Dorte Mikkelsen.
“Teritoriepisseri” og magtkampe
Men det er ikke kun fraværet af politik, der springer i øjnene, når hun som nyt regionsmedlem har sat sig ved bordet i sundhedsrådet, hvor både kommunale repræsentanter og regionale medlemmer har skullet starte samarbejdet op.
“Det er helt klart, at nogen har skullet pisse territoriet af. Bare for at sige det, som det er,” lyder det fra Dorthe Mikkelsen om samarbejdet mellem kommuner og regioner.
Løs også: Gigantopgør i Sundhedsråd Hovedstaden afslører magtspillet
Hun beskriver et rum præget af spændinger, hvor kommunerne ofte står samlet over for regionsrepræsentanterne, og hvor den personlige magtbalance påvirkes af, at mange borgmestre sidder med ved bordet.
“Kommunerne står meget sammen om at være mod regionerne,” siger hun. Dorthe Mikkelsen tror, at det har meget lange udsigter, før sundhedsrådene udvikler sig til reelle politiske rum.
Lige nu har man positioneret sig i grupper som region og kommuner. “Men når det er sagt, så tror jeg ikke, at vi er det sundhedsråd, der har det sværest,” siger hun.
Læs også: Kommuner sætter fodnoter i forhandlingerne om de horisontale aftaler
De private er ikke i spil
Et andet forhold overrasker hende særligt fraværet tanker på at bruge private aktører til løsning af nogle af de opgaver som vi ved både kommuner og region kan få vanskeligt ved at klare selv.
“De private aktører har ikke været nævnt med et eneste ord,” siger hun.
Ifølge Mikkelsen er der en oplevelse af, at de private reelt er skrevet ud af ligningen i de aftaler, der er ved at blive udarbejdet mellem kommuner og region.
Det peger på en grundlæggende udfordring for ambitionerne om øget samarbejde på tværs af sektorer i det nære sundhedsvæsen.
Politik må vente
Selvom der formelt træffes beslutninger, oplever hun ikke, at det er politik i klassisk forstand.
Samtidig peger hun på, at det ikke helt var det, hun havde forventet.
“Jeg havde ikke forestillet mig, at der var så meget arbejde på et helt administrativt niveau. Jeg havde helt klart forestillet mig, at der ville være noget mere politik i klassisk forstand. Det hele har handlet om, hvem der skulle have hvilke opgaver. Så vi er ikke kommet i gang med noget, som er sjovt i min optik” siger Dorthe Mikkelsen og fortsætter:
“Vi sidder og stemmer om nogle ting, hvor jeg tænker: har det her noget med politik at gøre?” siger hun.
Dorthe Mikkelsen havde ikke forventet, at hun som politiker blev draget så langt ind i, hvor for eksempel sundheds- og omsorgspladserne skal ligge i fremtiden. Det er noget, hun egentlig mener, at man skulle have klappet af på et administrativt niveau mellem region og kommuner.
Løs også: Seks sundhedsråd, og tre styringslogikker
Med til Aarhus: Et opgør med ‘matadorpenge’
Når hun deltager i det politiske topmøde i Aarhus – torsdag og fredag, tager hun især én dagsorden med sig: økonomisk ansvarlighed.
“Som nyvalgt for Liberal Alliance, så vil jeg gerne stille spørgsmålstegn ved, hvordan vi bruger pengene også i den forberedende fase,” siger Dorthe Mikkelsen.
Hun advarer mod, at de store budgetter i sundhedsvæsenet bliver behandlet som “matadorpenge” og understreger behovet for at huske, at det er borgernes penge, der forvaltes.
For hende er det afgørende, at sundhedsreformen ikke kun bliver en øvelse i struktur – men også i at skabe mere sundhed for pengene.
