Det er langt fra første gang, at medier og journalister oplever, at deres arbejde bliver kopieret, delt og distribueret uden tilladelse. Men mandagens dom i Københavns Byret sender et markant signal om, at systematisk videredistribution af ophavsretsbeskyttet journalistik ikke blot er en “gråzone” – men et strafbart forhold.
Mandag blev mediebureauet PressConnect ApS idømt en bøde på 25.000 kroner for ophavsretskrænkelser af “særlig grov karakter”, mens selskabets ejer og direktør, en 55-årig mand, blev idømt 60 dages betinget fængsel. Det fremgår af en artikel fra ritzau.
Ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) delte selskabet mellem juni 2018 og juni 2020 mindst 650 nyhedsartikler med 19 kunder – herunder mindst 194 artikler, som var forbeholdt betalende abonnenter.
Problemet var blot, at PressConnect ikke havde rettighederne til materialet.
Dermed har sagen udviklet sig til et principielt opgør med en praksis, som mange i mediebranchen længe har beskrevet som organiseret plankning af journalistisk indhold.
“Sælge stof, som andre har rettigheder til”
Sagen blev allerede i 2022 politianmeldt af RettighedsAlliancen, Dansk Journalistforbund og Danske Medier. Lidt over et år efter beskrev fagbladet Journalisten sagen som usædvanlig i sit omfang.
Her lagde Dansk Journalistforbund ikke skjul på alvoren.
“Det her er i virkeligheden en, der driver virksomhed ved at sælge stof, som andre har rettigheder til,” sagde DJ-formand Tine Johansen dengang.
Hun kaldte samtidig praksissen for “daglige krænkelser”, der skadede journalister og fotografer økonomisk.
Ifølge Journalisten bestod PressConnects overvågning blandt andet i at sende hele artikler som PDF-filer til kunderne.
Dermed blev journalistik, som medierne normalt tager betaling for gennem abonnementer og licensaftaler, i praksis gjort gratis tilgængelig for bureauets kunder.
Ikke første gang medier bliver taget ved næsen
Sagen vækker mindelser fra en tidligere sag, som vore søstermedie OPS-Indsigt tidligere har beskrevet, hvor det blev afdækket, hvordan Forsvarsministeriets departement gennem flere år delte artikler fra nichemediet OLFI internt i ministeriet – baseret på ét enkelt abonnement.
Ifølge OPS-Indsigts artikel fra dengang blev over 200 artikler fra OLFI sendt rundt til op mod 300 medarbejdere i og uden for departementet.
Her beskrev OLFI’s redaktør, Peter Ernstved Rasmussen, sagen som principiel.
“Sagen er principiel, og for mig har det vigtigste været at få Forsvarsministeriet til at erkende sin krænkelse,” sagde han.
Sagen endte med et forlig på 285.000 kroner til OLFI.
Netop den sag illustrerede, hvordan både offentlige myndigheder og private virksomheder i stigende grad har vænnet sig til at behandle journalistisk indhold som noget, der frit kan videresendes internt eller til kunder – selv når indholdet er betalingsbeskyttet.
“En uberettiget vinding”
Anklagemyndigheden lægger da heller ikke skjul på, at PressConnect-sagen handler om mere end almindelig “deling”. I forbindelse med dommen udtalte anklagerfuldmægtig Gustav Søe fra NSK:
“Mediebureauet har i en længere periode haft en praksis med at distribuere ophavsretsbeskyttede artikler til sine kunder, uden at have rettighederne til at gøre det.”
Han tilføjede samtidig:
“På den måde har både mediebureauet og kunderne fået en uberettiget vinding.”
Dermed rammer sagen ned i et centralt spørgsmål for moderne journalistik: Hvem skal betale for indholdet, hvis alle blot kan kopiere og videresende det?
Et pres på hele forretningsmodellen
For nichemedier og specialiserede fagmedier er problemstillingen særlig alvorlig. Mange er dybt afhængige af abonnementsindtægter fra relativt små målgrupper.
OPS-Indsigt beskrev allerede i 2021, hvordan nichemedier ofte balancerer mellem rollen som kritisk presse og rollen som private virksomheder, der sælger adgang til deres journalistik.
Når kunder – eller myndigheder – vælger at købe ét abonnement og derefter distribuere indholdet bredt internt, undermineres hele den økonomiske model bag journalistikken.
Det er netop derfor, at dommen mod PressConnect bliver fulgt tæt i mediebranchen.
Sagen handler ikke blot om 650 artikler. Den handler om, hvorvidt journalistik fortsat skal have en værdi – eller om den i praksis kan kopieres frit af dem, der måtte finde det økonomisk belejligt.
Denne artikel er også bragt på OPS-Indsigt.
