Da statsministeren udskrev valg i marts, var sundhedsreformen allerede godt i gang. De forberedende sundhedsråd var etableret. Regioner og kommuner var midt i arbejdet med at overdrage sundhedsopgaver, medarbejdere og kapacitet. Men meget af det, der skulle give reformen retning, manglede stadig i de politiske aftaler.
Den nationale sundhedsplan var fortsat et oplæg fra Sundhedsstyrelsen. Flere kvalitetsstandarder var endnu ikke færdiggjort. De kommende nærsundhedsplaner manglede deres rammer, og en række centrale initiativer ventede på finansiering og udmøntning.
Sommeraftalen som netop er indgået mellem regeringen, KL og Danske Regioner markerer derfor mere end blot endnu en implementeringsaftale. Den markerer, at reformen igen bevæger sig fremad.
Klik her for fakta om sommeraftalen
National sundhedsplan
- Første nationale sundhedsplan for 2027-2030.
- Skal understøtte et mere lige, nært og sammenhængende sundhedsvæsen.
Kronikerpakker
- KOL og kroniske lænde- og rygsmerter fra 2027.
- Senere følger patienter med type 2-diabetes, hjertesygdom og kompleks multisygdom.
- Ret til opstart på relevante forebyggelsestilbud inden for 21 dage.
96 timers behandlingsansvar
- Målgruppen udvides til ældre medicinske patienter, som har haft et ophold på en akutmodtagelse, samt visse patienter, der udskrives fra psykiatrien.
Sundheds- og omsorgspladser
- Bedre kvalitet på de nye regionale pladser tættere på borgernes eget hjem.
- Frit valg til at tage ophold tæt på familie og venner.
- Ret til befordring til og fra sundheds- og omsorgspladser.
- Der er afsat 445 mio. kr. i 2027 og 545 mio. kr. i 2028 og frem hertil.
Lofter over speciallægestillinger
- Justerede speciallægelofter for mere geografisk lige lægedækning.
- Bedre adgang til speciallægepraksis
- 128 mio. kr. til at nedbringe ventetider hos praktiserende speciallæger.
Den nationale sundhedsplan bliver mere end et oplæg
Det mest vidtrækkende element i aftalen er måske ikke de knap 800 millioner kroner, der afsættes i 2027. Det er, at regeringen, KL og Danske Regioner nu officielt tilslutter sig Sundhedsstyrelsens oplæg til national sundhedsplan, som dermed bliver den første nationale sundhedsplan for perioden 2027-2030.
Læs også: Oplæg til national sundhedsplan, men der noget som mangler
Det lyder umiddelbart teknisk. I praksis betyder det, at hele sundhedsvæsenets kommende planlægning får et fælles styringsdokument.
Regionerne skal udarbejde regionale sundhedsplaner. Sundhedsrådene skal udarbejde nærsundhedsplaner og kommunerne skal indarbejde planens principper i deres lokale sundhedsarbejde.
Dermed flyttes reformen fra lovgivning til styring.
Nu flytter ansvaret fra Christiansborg til sundhedsrådene
Hvis 2025 handlede om at vedtage reformen, bliver efteråret 2026 tidspunktet, hvor den skal rulles ud for at kunne fungere. Det er nu, sundhedsrådene skal begynde arbejdet med de første nærsundhedsplaner. Det er her, ambitionerne om et mere nært sundhedsvæsen skal omsættes til konkrete prioriteringer.
- Hvor skal den regionale akutsygepleje bygges op?
- Hvordan skal kronikerpakkerne fungere lokalt?
- Hvordan skal sundheds- og omsorgspladserne egentligt organiseres?
- Hvordan skal hospitalerne understøtte de kommunale tilbud?
Det er spørgsmål, som ingen bekendtgørelse alene kan besvare. De kræver politiske prioriteringer – og samarbejde.
De første konflikter viser, hvor vanskelig opgaven bliver
Netop samarbejdet bliver reformens største prøve.
Sommeraftalen beskriver de forberedende sundhedsråd som værende “kommet godt fra start” og lægger vægt på det tætte samarbejde mellem regioner og kommuner, men virkeligheden har allerede vist sig mere kompliceret.
Regional-Indsigt har de seneste måneder beskrevet konflikter om blandt andet sundheds- og omsorgspladser, akutsygepleje og kapacitetsfordeling – fra Hvidovre Kommunes modstand mod at afgive pladser til de politiske spændinger i Sundhedsråd Hovedstaden.
Omvendt har de første erfaringer fra Nordjylland peget på, at et tæt samarbejde også kan lade sig gøre. Det er derfor ikke længere lovgivningen, men den lokale samarbejdsevne, der bliver reformens største usikkerhed.
Læs også: Nordjylland samarbejder – Hovedstaden og Vestegnen afslører reformens sprækker
Reformens succes afgøres ikke længere på Christiansborg
Efteråret bliver derfor afgørende. De kommende måneder skal der blandt andet fastlægges nationale mål, udsendes bekendtgørelser om nærsundhedsplanerne, færdiggøres kvalitetsstandarder og indgås nye aftaler om hjemmebehandling og kronikerpakker.
Men ingen af de beslutninger får værdi, hvis de ikke omsættes til praksis. Det er derfor, sommeraftalen i virkeligheden markerer et skifte.
Den første fase af sundhedsreformen handlede om lovgivning. Den næste kommer til at handle om ledelse, samarbejde og evnen til at omsætte nationale ambitioner til lokale løsninger. Og det er netop her, sundhedsrådene får deres første virkelige styrkeprøve.
