Når Danske Regioner før økonomiforhandlingerne med staten udsender deres første fælles budskab, er det bemærkelsesværdigt hvad organisationen ikke siger.
Der nævnes ingen konkrete milliardkrav. Der tales heller ikke om sammenbrud, akut mangel på personale eller eksploderende ventelister.
I stedet forsøger regionerne at sætte en præmis for de kommende forhandlinger: Sundhedsreformen skal bygges op, før dens gevinster kan høstes.
“Vi har fået et regeringsgrundlag, som indeholder mange idéer til at udvikle vores sundhedsvæsen, og fra regionernes side deler vi ambitionerne med den nye regering. Nu er der brug for en økonomiaftale, som også afspejler de fælles ambitioner. Jeg tror alle er enige i, at sundhedsreformen skal komme så godt fra start som overhovedet muligt,” siger formand for Danske Regioner, Mads Duedahl.
Bag formuleringen gemmer sig et centralt budskab: Reformen kræver investeringer, før den kan skabe aflastning.
Mere behandling uden for hospitalerne – men ikke endnu
En af reformens bærende idéer er, at flere patienter skal behandles tættere på hjemmet gennem hjemmebehandling, kronikerpakker, flere praktiserende læger og stærkere almenmedicinske tilbud.
Men ifølge Danske Regioner må staten ikke forvente, at hospitalerne allerede fra 2027 kan klare sig med færre ressourcer.
“Essensen ved reformen er, at vi skal have mindre behandling på hospitalerne og mere behandling uden for hospitalerne – og mere forebyggelse. Men det kommer ikke til at ske over natten, og i mellemtiden skal vi sikre, at vi fortsat har hospitaler, der kan følge med,” siger Mads Duedahl.
Det er samtidig her, regionernes egentlige budskab træder frem.
For selv hvis flere patienter på sigt skal behandles uden for sygehusene, vil hospitalerne fortsat skulle håndtere omkring 13 millioner årlige patientforløb, samtidig med at de nye tilbud bygges op.
Hospitalerne fremstilles som en del af løsningen
Pressemeddelelsen rummer også et mere strategisk argument.
Sundhedsreformen handler i høj grad om at flytte aktivitet væk fra sygehusene. Men regionerne peger på, at hospitalerne samtidig er afgørende for at uddanne de medarbejdere, som skal bemande reformens nye tilbud.
“De mange læger og sygeplejersker, der skal hjælpe patienterne i fremtiden, bliver ikke kun uddannet på skolebænken. Det sker i høj grad også på hospitalerne, som samlet set er Danmarks største uddannelsesinstitution. Vi skal tilbyde gode rammer og vilkår for at blive uddannet,” siger Mads Duedahl.
Budskabet er svært at misforstå: Hvis hospitalerne presses økonomisk, kan det også få konsekvenser for opbygningen af det sundhedsvæsen, reformen bygger på.
Beredskabet bliver en ny regning
Ud over reformen peger regionerne på endnu en udfordring, som de forventer skal afspejles i økonomiaftalen. Nemlig beredskab.
Ifølge Danske Regioner betyder den internationale sikkerhedssituation, at sundhedsvæsenet skal kunne fungere under kriser og konflikter på en måde, der stiller nye krav til både drift og forsyningssikkerhed.
“Der er kommet skærpede krav til vores drift i tilfælde af en krise, og der er ingen tvivl om, at vi skal bygge et bedre beredskab op over de kommende år og på længere sigt, så vi er bedre rustet i en stadig mere usikker verden,” siger Mads Duedahl og fortsætter:
“På kort sigt er det klart, at det kræver investeringer på flere fronter, lige fra it-sikkerhed til forsyning.”
Dermed introducerer regionerne endnu et område, hvor de forventer øgede udgifter i de kommende år.
Regionerne vil gå styrket ind i reformen
Interessant nok beskriver Danske Regioner samtidig et sundhedsvæsen, der på flere områder står stærkere end for få år siden.
Ifølge pressemeddelelsen er ventetiderne til behandling af fysiske sygdomme lave, og mulighederne for at rekruttere og fastholde medarbejdere er forbedret. Netop derfor argumenterer regionerne for, at tidspunktet ikke er til at holde igen.
Tværtimod er budskabet, at sundhedsreformen kun kan lykkes, hvis den træder i kraft med et sundhedsvæsen, der både kan håndtere den daglige drift og samtidig bygge fremtidens nære tilbud op.
Mellem linjerne er signalet til regeringen derfor tydeligt: Sundhedsreformen kræver i en periode finansiering af både det eksisterende hospitalsvæsen og det nye nære sundhedsvæsen – før de forventede gevinster kan realiseres.
