“10 ekstra praktiserende læger på vej til Midtjylland.”
Sådan lyder overskriften på Region Midtjyllands seneste pressemeddelelse, hvor regionen fortæller, at 10 af 11 nye lægekapaciteter er blevet afsat til praktiserende læger.
Ifølge regionsrådsformand Anders G. Christensen (V) er det et vigtigt skridt i arbejdet med at styrke lægedækningen.
“Regionsrådet besluttede i foråret at slå et historisk højt antal nye ydernumre op på en gang. Det er godt nyt, at praktiserende læger byder sig til, hvor behovet er størst. Med flere praktiserende læger kan vi både sikre borgerne lokale læger og lette arbejdspresset på deres lægekolleger,” siger Anders G. Christensen.
Men ser man nærmere på de politiske dokumenter bag beslutningen, tegner der sig et mere nuanceret billede.
Regionen kunne have oprettet 19 nye lægekapaciteter
Baggrunden er den nye nationale model for fordeling af lægekapaciteter, som følger af sundhedsreformen. Af en sagsfremstilling til regionens politikere fremgår det, at Region Midtjylland i 2026 har mulighed for at udmønte op til 19 nye lægekapaciteter.
“Som følge af den nationale model kan der udmøntes op til 19 lægekapaciteter,” skriver administrationen til politikerne.
Alligevel valgte administrationen kun at anbefale udmøntning af 11. Begrundelsen var ikke mangel på behov, men usikkerhed om rekrutteringen.
“Af hensyn til rekrutteringen anbefaler administrationen, at lægekapaciteterne udmøntes gradvist.”
Resultatet er derfor ikke, at regionen har fået besat 10 ud af 19 mulige kapaciteter, men at regionen har fået besat 10 ud af de 11 kapaciteter, man valgte at sende i markedet.
Regionen spillede med sikkerhedssele
Regional-Indsigt har spurgt regionsrådsformanden, hvorfor regionen ikke har udmøntet alle de kapaciteter, den nationale model giver mulighed for.
Her svarer Anders G. Christensen:
“Det er korrekt at Region Midtjylland kan udbyde op til 19 lægekapaciteter. I Region Midtjylland har vi i år besluttet at udbyde 11 lægekapaciteter i de områder, hvor behovet er størst. For at kunne rekruttere de læger, vi har brug for, udbyder (udmønter) vi de ekstra kapaciteter gradvist henover de kommende år.”
Dermed fremstår regionens strategi som en kontrolleret udbygning af kapaciteten frem for en fuld udmøntning af de muligheder, sundhedsreformen giver.
Flere udvidelser end nye klinikker
Et andet interessant træk ved listen over de nye kapaciteter er, at størstedelen går til eksisterende klinikker.
I Lemvig, Grenaa, Struer, Ringkøbing, Skive og Bøvlingbjerg er der tale om udvidelser af eksisterende praksis. Også i Randers går den ene af de to nye kapaciteter til en eksisterende klinik.
Regional-Indsigt spurgte derfor, om succesen primært består i at styrke eksisterende lægehuse frem for at etablere nye klinikker. Svaret fra regionsrådsformanden var, at målet ikke nødvendigvis er flere adresser, men flere læger:
“Vi følger sundhedsreformens mål om at sikre mere tid til de mest syge og sårbare patienter. Derfor har vi netop gjort plads til flere læger i de områder, hvor behovet er størst. Lægerne bestemmer selv, om de foretrækker at oprette en ny klinik eller ønsker at udvide en eksisterende klinik,” lød det fra regionsrådsformanden.
Udbudsklinikker spiller en skjult rolle
Samtidig viser regionens egen annonceringsplan, at flere af de nye lægekapaciteter hænger sammen med ophør af eksisterende udbudsklinikker.
Det gælder blandt andet i Bøvlingbjerg, Skive, Havndal, Herning, Horsens og Lemvig. I alt omkring 17.000 patienter der enten står og mangler en læge eller kommer til det fordi en eksisterende udbudsklinik lukker.
Dermed handler en del af kapacitetsudbygningen ikke alene om vækst, for en stor del af de kapaciteter, hvor man har fundet ny læge kommer til patienter der allerede har en læge (udbudslæge).
Det perspektiv fylder ikke meget i pressemeddelelsen, men fremgår tydeligt af de politiske dokumenter.
Vestjylland ville gerne gå hurtigere frem
At regionen har valgt en forsigtig kurs, er heller ikke nødvendigvis alle enige i.
Da planen blev behandlet politisk i februar, anbefalede Sundhedsråd Vestjylland, at man overvejede at udmønte flere kapaciteter allerede nu.
“Sundhedsråd Vestjylland indstillede, at udmøntningen af 11 lægekapaciteter godkendes, idet det anbefales at genoverveje, om flere kapaciteter bør udmøntes nu.”
Dermed peger sagen også på en underliggende diskussion om tempoet i at udmønte sundhedsreformens ambition om flere praktiserende læger i udkanten af Danmark.
Succesen er reel – men historien er større
Der er ingen tvivl om, at Region Midtjylland står et andet sted end flere af landets øvrige regioner, når det gælder rekruttering af praktiserende læger. Eksempelvis Region Sjælland, hvor vi for nylig kunne skrive, at regionen åbnede sin 10 regionsklinik, fordi der ikke var læger der ikke har budt ind på de opslåede kapaciteter.
Læs også: Region åbner sin tiende regionsklinik – jagten på praktiserende læger fortsætter
At få besat 10 af 11 annoncerede kapaciteter må betegnes som et stærkt resultat.
Men de bagvedliggende dokumenter viser samtidig, at regionen fortsat har ni uudmøntede kapaciteter i reserve, og at en væsentlig del af udbygningen sker gennem udvidelser af eksisterende klinikker og i områder, hvor udbudsklinikker er på vej ud.
Derfor handler historien ikke kun om 10 nye læger, der dækker mere i morgen end i går. Den handler også om, hvordan Region Midtjylland vælger at omsætte sundhedsreformens nye muligheder til praksis.
