Regeringen kalder den nye økonomiaftale et markant løft af sundhedsvæsenet. Sundhedsminister Ida Auken fremhæver i en pressemeddelelse, at aftalen skal understøtte implementeringen af sundhedsreformen, etableringen af Region Østdanmark og de 17 nye sundhedsråd.
Det er næppe tilfældigt. For læser man aftalen grundigt, fremstår den mindre som en traditionel økonomiaftale og mere som den første egentlige implementeringsaftale for sundhedsreformen.
Fra 1. januar 2027 skal reformen ikke længere diskuteres. Den skal fungere. Og netop derfor bliver de uløste spørgsmål mindst lige så interessante som de 2,3 mia. kr., regionerne har fået med aftalen.
Mere reform end økonomiaftale
Sundhedsminister Ida Auken lægger ikke skjul på, hvad regeringen ser som aftalens hovedformål.
“Med aftalen understøttes en god implementering af sundhedsreformen, der for alvor træder i kraft i 2027 med etableringen af Region Østdanmark og 17 nye sundhedsråd, som skal investere i sundhedsvæsenet helt tæt på borgerne,” siger hun.
Regeringen understreger samtidig, at de 2,3 mia. kr. kommer oven i det løft på 1 mia. kr., som allerede følger af sundhedsreformen og 10-årsplanen for psykiatrien.
Set fra Christiansborg handler aftalen derfor ikke alene om flere penge til regionerne. Den handler om at sikre, at reformen kan gå fra politisk projekt til daglig drift. Men netop fordi aftalen i høj grad handler om implementering, bliver de områder, hvor svarene fortsat mangler, særligt interessante.
Omsorgspladserne fik driftspenge – men ikke mursten
Få dage før aftalen blev indgået, advarede Danske Regioners næstformand Lars Gaardhøj i en pressemeddelelse om, at regionerne stod over for en ekstraregning på omkring én milliard kroner til ombygninger og renoveringer i forbindelse med de nye sundheds- og omsorgspladser.
Problemet er enkelt. – Regionerne overtager fra nytår hovedparten af de kommunale midlertidige pladser, men mange steder følger bygningerne ikke nødvendigvis med.
Økonomiaftalen afsætter 463 mio. kr. i 2027 og 566 mio. kr. årligt fra 2028 til driften af de nye sundheds- og omsorgspladser. Men den særskilte milliard til anlæg og ombygninger, som regionerne efterlyste, er ikke en del af aftalen.
Bemærkelsesværdigt nok fylder spørgsmålet heller ikke i regeringens egen præsentation af aftalen.
Dermed står et af reformens første store praktiske spørgsmål tilbage: Hvor skal betale for de nye sundheds- og omsorgspladser fysisk placeres?
Den største kamp er udsat til 2028
Målt i kroner og øre kan den vigtigste passage i aftalen meget vel være den, der fylder mindst.
Regeringen og regionerne er enige om, at en ny finansieringsmodel for sundhedsområdet først skal træde i kraft fra 2028. Det lyder teknisk, men bag formuleringen gemmer sig en af de mest følsomme diskussioner i det regionale Danmark.
I længere tid har regionerne diskuteret, om pengene fordeles tilstrækkeligt efter sygdomsbyrde, demografi, geografi og lægedækning.
De tre vestlige regioner har argumenteret for ændringer i modellen, hvor repræsentanter for Region Østdanmark omvendt har advaret mod konsekvenserne af en ny fordeling.
Læs også: Alarm om milliardtab i Region Østdanmark før ny fordelingsmodel
At spørgsmålet udskydes endnu et år, kan læses som et tegn på, at de svære fordelingsdiskussioner langt fra er afsluttet.
Socialområdet bevæger sig tættere på regionerne
Et andet spor har fået langt mindre opmærksomhed.
I aftalen beskrives det, hvordan ansvaret for udvalgte målgrupper på det specialiserede socialområde skal flyttes fra kommunerne til regionerne som led i arbejdet med specialeplanlægning.
Det er ikke første gang, tanken er blevet luftet, senest var i regeringsgrundlaget for kort tid siden, men formuleringerne er mere håndfaste end tidligere.
Omvendt er det fortsat uklart, hvilke tilbud, institutioner og målgrupper der konkret bliver omfattet. Derfor er det for tidligt at tale om en egentlig regionalisering af socialområdet.
Men retningen virker stadig tydeligere.
Sygehusene får flere penge – men mindre frihed
Meget af debatten om økonomiaftalen har handlet om de ekstra milliarder. Mindst lige så interessant er spørgsmålet om, hvordan pengene fremover skal bruges.
For første gang sættes der et egentligt loft over sygehusudgifterne samtidig med, at en større del af væksten i sundhedsvæsenet målrettes det nære sundhedsvæsen.
Kronikerpakker, sundheds- og omsorgspladser, sundhedsråd og behandling tættere på borgerne bliver centrale byggesten i den nye model. Dermed flytter reformen gradvist tyngdepunktet i sundhedsvæsenet.
Hospitalerne forbliver regionernes største opgave, men de bliver ikke længere det eneste omdrejningspunkt.
Reformen er ikke længere en plan
I flere år har sundhedsreformen været et politisk projekt. Den har været genstand for kommissionsarbejde, forhandlinger, lovgivning og strukturdebatter. Med økonomiaftalen for 2027 ændrer det sig.
Fra nytår skal regionerne drive nye sundheds- og omsorgspladser, etablere kronikerpakker, samarbejde med sundhedsrådene og håndtere en række nye opgaver tættere på borgerne.
Økonomiaftalen giver regionerne de økonomiske muskler til at komme i gang, men den efterlader samtidig flere af reformens mest følsomme spørgsmål ubesvarede.
- Hvor skal de nye sundheds- og omsorgspladser placeres?
- Hvordan skal pengene fordeles mellem regionerne fra 2028?
- Hvor langt skal regionaliseringen af socialområdet gå?
- Og hvor meget af fremtidens sundhedsvækst skal flyttes væk fra hospitalerne?
De største slagsmål handler derfor ikke længere om, hvorvidt sundhedsreformen bliver gennemført. – De handler om, hvordan den skal gennemføres.
