Socialminister Monika Rubin har i et svar til Folketingen meddelt, at regeringen vil genfremsætte lovforslaget om kompressionsprodukter, når Folketinget åbner i oktober.
Den forklaring køber Danmarksdemokraternes sundhedsordfører Marlene Harpsøe ikke.
Hun mener, at lovforslaget allerede var færdigforberedt før folketingsvalget og kunne have været behandlet umiddelbart efter valget, hvis regeringen havde prioriteret sagen.
“Det var jo grydeklar, det her lovforslag, og derfor undrer det mig, at det ikke skete idag, hvor vi havde så meget andet på dagsordenen. Regeringen kunne bare have prioriteret det og fremsat det lige nu og her og fået behandlet det færdigt,” siger Marlene Harpsøe.
Læs også: Venstre presser regeringen: Fremsæt lovforslaget i august
Borgere gjorde hende opmærksom på problemet
For Marlene Harpsøe begyndte sagen ikke på Christiansborg. Hun blev opmærksom på udfordringerne gennem sin rolle som formand for Omsorgs- og Sundhedsudvalget i Helsingør Kommune, hvor borgere henvendte sig, fordi de efter mange års bevillinger pludselig fik afslag på kompressionsprodukter.
“Jeg begyndte at få opkald fra borgere i Helsingør Kommune, der havde fået bevilget kompressionsprodukter i flere år. Men pludselig kunne de ikke få det bevilget mere,” fortæller hun.
En dialog med kommunens administration pegede på Ankestyrelsens ændrede praksis og den juridiske usikkerhed, der opstod efter tilbagekaldelsen af principmeddelelse 4-24.
Lovforslaget skulle skabe det juridiske grundlag
Lovforslaget omkring kompressionsprodukter blev fremsat i februar og havde ét overordnet formål: at skabe det juridiske grundlag for den politiske aftale om kompressionsprodukter, som regeringen, KL og Danske Regioner indgik den 18. december 2025.
Det fremgår direkte af lovbemærkningerne, at kommunerne med lovændringen skulle have mulighed for at udlevere kompressionsprodukter i overensstemmelse med aftalen, selv om hjælpen efter de gældende regler også kan være omfattet af anden lovgivning.
Lovforslaget nåede imidlertid aldrig den afsluttende behandling før folketingsvalget.
I sit svar til Folketinget oplyser socialminister Monika Rubin nu, at regeringen vil fremsætte lovforslaget igen, når Folketinget åbner i oktober.
Hvad sker der med borgerne indtil da?
Netop ventetiden er efter Marlene Harpsøes opfattelse det store problem. Hun accepterer, at ministeren beskriver den gældende retstilstand, men savner et svar på, hvad borgere, der står uden kompressionsprodukter, skal gøre de kommende måneder.
“Kommunerne må ikke bevilge kompressionsprodukter lige nu, og det er fint at ministeren vil lave om på det, men hvad skal der ske i mellemtiden?” spørger hun.
Marlene Harpsøe peger samtidig på, at sagen allerede har haft konsekvenser ude i kommunerne, hvor hun bla. er bekendt med en borger, der ikke længere får bevilget kompressionsprodukter og derfor i stedet får besøg af hjemmesygeplejen, som anlægger kompressionsforbindinger, sådan som man gjorde i gamle dage..
“Så det her er dyrt for samfundet og borgerne,” fastslår hun.
Opfordrer regeringen til at handle hurtigere
Marlene Harpsøe betragter ikke ministersvaret som afslutningen på sagen. Hun har allerede stillet yderligere spørgsmål til socialministeren om retstilstanden og konsekvenserne af Ankestyrelsens praksisændring og vil fortsætte med at følge sagen tæt.
Samtidig mener hun, at regeringen bør overveje at få fremskyndet eller hastebehandlet lovforslaget frem for at vente til Folketingets ordinære åbning i oktober.
“Nu skal vi så vente til oktober, det står jeg virkelig undrende overfor.”
For Marlene Harpsøe handler sagen ikke længere kun om den juridiske grænse mellem kommuner og regioner.
Den handler også om, hvor hurtigt Folketinget kan sikre det lovgrundlag, som både regeringen, KL og Danske Regioner allerede blev enige om i december – så borgere ikke fortsat risikerer at falde mellem to stole.
