Den mindste region giver sundhedsrådsformændene den største scene

Det er ikke mærkeligt, at formændene for de nye sundhedsråd begynder at fylde i regionernes kommunikation.

Fra 2027 får de 17 sundhedsråd ansvar for centrale dele af sundhedsvæsenet i hver deres geografi. Med ansvaret følger også penge og mulighed for politiske prioriteringer tættere på borgerne. Mere bemærkelsesværdigt er det derfor, hvor forskelligt regionerne allerede nu kommunikerer den nye politiske rolle.

En gennemgang af regionale nyheder, videoer og opslag foretaget af Regional-Indsigt viser, at alle fire regioner bruger sundhedsrådsformænd som politiske afsendere. Men den mindste region er samtidig den, hvor formandskaberne tydeligst har fået deres egen scene på regionens centrale kommunikationsplatform.

To råd gør modellen enkel

Region Nordjylland har kun to sundhedsråd: Limfjorden og Vendsyssel. Her har regionen ikke nøjedes med at lade formændene optræde som citatkilder, når rådene holder møder.

Efter sundhedsrådenes første halve år producerede regionen en video med de to formænd, Pia Buus Pinstrup og Mogens Gade. De blev spurgt til starten, betydningen for borgerne og deres kommende fokus.

Læs også: Ny politikerrolle tager form: Formænd for sundhedsråd får egen scene

Senest er konstruktionen koblet direkte til regionsrådets budget. Først præsenterede regionsrådsformand Mads Duedahl den samlede budgetaftale. Derefter fulgte to næsten parallelle videoer på Region Nordjyllands centrale LinkedIn-kanal.

I den ene fortæller Pia Buus Pinstrup og næstformand Gitte Bundgaard om budgetaftalens betydning for Limfjorden. I den anden gør Mogens Gade og næstformand Kirsten Morild Vincent Andersen det samme for Vendsyssel.

Regionsrådets ene budgetaftale bliver dermed også til to geografiske politiske fortællinger med sundhedsrådenes formandskaber som afsendere.

At Nordjylland kun har to råd, gør naturligvis konstruktionen enklere end i regioner med fire, fem eller seks. Om det er forklaringen på forskellen, kan gennemgangen ikke vise.

Midt giver rådene økonomisk rum

Forskellen bliver interessant, når man ser mod Region Midtjylland. Her beskriver regionen selv, at sundhedsreformen kræver et betydeligt politisk ejerskab, særligt i sundhedsrådene, og at rådene skal have et betydeligt økonomisk prioriteringsrum. Budgettet for 2027 tilfører yderligere 40 mio. kr. til sundhedsrådenes arbejde.

Alligevel har Regional-Indsigt ikke fundet et midtjysk modstykke til de nordjyske budgetvideoer på regionens centrale kanal.

Region Midtjylland har centralt i højere grad præsenteret sine fem sundhedsråd som én ny politisk konstruktion. Til gengæld træder formændene tydeligt frem på hospitalernes kanaler.

Regionshospitalet Horsens har eksempelvis produceret en video med sundhedsrådsformand Jacob Isøe Klærke, mens hospitalerne i Randers og Gødstrup bruger formænd og andre sundhedsrådspolitikere som politiske kilder.

Det kan derfor være udtryk for en anden kommunikationsmodel snarere end mindre kommunikation.

Syd vil give rådene mest muligt råderum

Paradokset bliver ikke mindre i Syddanmark. Her lægger budgetmodellen op til, at sundhedsrådene skal have mest muligt økonomisk råderum til lokale prioriteringer. Men centralt har Region Syddanmark foreløbig valgt en mere kollektiv fortælling.

De fire sundhedsråd blev lanceret med gruppebilleder og fokus på rådenes opgave. Formænd og næstformænd bliver samtidig brugt som politiske afsendere på sygehusenes og andre regionale enheders kanaler.

Også budgettet blev centralt præsenteret som regionsrådets samlede aftale frem for fire lokale fortællinger med sundhedsrådsformændene.

Øst står i en særlig situation

Region Østdanmark er vanskeligere at sammenligne direkte. Her blev de seks nye sundhedsråd også lanceret sammen ligesom i Region Syddanmark, men vi skal her huske på at 2026 har været et år, hvor Region Hovedstaden og Region Sjælland har arbejdet meget på de indre linjer med at blive til én region fra 1. januar 2027.

Formænd og næstformænd får allerede tydelige politiske stemmer i regionens historier om de enkelte råd. Men når større tværgående beslutninger kommunikeres, står regionsrådet og regionsrådsformanden fortsat centralt.

Det kan ændre sig, når den nye region og de seks sundhedsråd overtager deres fulde ansvar.

Magten får et nyt ansigt

Gennemgangen viser derfor ikke, at andre regioner holder sundhedsrådsformændene ude af kommunikationen. Tværtimod bliver de brugt i alle fire regioner.

Forskellen ligger i, hvilken scene de får.

I Midtjylland og Syddanmark er hospitalerne og sygehusene i betydelig grad blevet lokale platforme for sundhedsrådspolitikerne. Østdanmark er samtidig ved at etablere både en ny region og seks nye politiske råd.

I Nordjylland har man som nævnt valgt en mere central model. Her er de to formandskaber allerede blevet selvstændige politiske afsendere på regionens hovedkanal – også når en beslutning, der er truffet af hele regionsrådet, skal fortælles lokalt.

Det er værd at holde øje med. For når sundhedsrådene fra 2027 får både ansvar, økonomi og lokale prioriteringer, bliver spørgsmålet ikke kun, hvor meget politisk magt de får.

Det bliver også, hvem regionerne gør til ansigtet på den magt.

Metode: Regional-Indsigt har gennemgået offentligt tilgængelige regionale nyheder, videoer og opslag frem til 3. oktober 2026. Gennemgangen er kvalitativ og ikke en fuldstændig optælling. Politikernes egne sociale medier er ikke medregnet som regional kommunikation.