Regionerne kæmper ikke som kommunerne med, at få budget 2025 til at hænge sammen.
Ligesom kommunerne fik regionerne ved økonomiaftalen et større løft i milliardklassen særligt ift sundhedsområdet, som ser ud til at have skabt en gunstig økonomisk situation i regionerne.
Det betyder, at ingen regionsråd står i den situation, som mange kommuner står i, hvor de skal ud at finde på besparelser, fordi det ekstra løft for kommunerne har vist sig at være bygget på sandgrund.
Gennemgår man de seneste referater fra regionernes forretningsudvalg, så kan man iagttage, at der i de enkelte regionernes budgetforslag er skabt ”et råderum” af meget varierende størrelse, hvor regionsrådene politikere kan forhandler sig frem til forskellige løsninger.
Det vil sige man befinder sig, i en situation, hvor man som politiker rent faktisk kan besluttet andet end besparelser for at tilpasse budgettet til en slunken økonomi.
Der kan komme lokale besparelser
Der er som sagt stor variation mellem regionerne mht ”rådighedsbeløb” (fra 30 mio. kr. i Region Syddanmark til 240 mio. kr. i Region Nordjylland)
Man kan dog ikke sammenligne tallene en til en, da pengene i Region Nordjylland også dække nogle merudgifter og økonomiske udfordringer opstået i 2024, som endnu ikke er politisk forhandlet på plads.
Det bør retfærdigvis bemærkes, at selvom det ser ud til, at der er ro på bolden i regionerne, så kan forskellige hospitaler sagtens opleve, at der skal spares på forskellige områder, hvis de eksempelvis sender mange patienter til den private sektor, fordi man ikke kan leve op til ventedagskravene.
Ikke spundet ind i en gammel kludremor
Men set i perspektiv af, hvilket kaos der aktuelt udspiller sig i kommunerne omkring deres budgetlægning, så virker regionernes kommende budgetlægning for 2025 ret udramatisk.
En del af forklaringen skyldes, at regionerne ikke i samme grad er udsat for ”en kludremor”, at modregninger og udligninger i og med, at regionerne ikke selv udskriver skat, men ”får” pengene mere direkte og rent fra Staten.
Har du abonnement på OPS-Indsigt, så læs her om, hvordan kommunernes økonomiaftale blev bygget på sandgrund og milliarderne sank i jorden.