En instruks udsendt til de ansatte i sygehusvæsnet i Region Sjælland angiver, at kommunerne er i færd med at sende en millionregning videre til regionerne, som man i Region Sjælland nu forsøger at dæmme op for.
Det handler om kompressionsredskaber, som indtil Ankestyrelsens principmeddelelse (20 22) blev bevilliget af kommunerne, men i takt med implementeringen af Ankestyrelsens meddelelse er der sket et skred, hvor borgere med behov for kompressionshjælpemidler, nu enten selv må betale eller søge regionerne om hjælp.
”Det estimeres, at en ændret regional praksis, hvor regionerne finansierer de støttestrømper, kommunerne tidligere har finansieret, vil at have betydelige økonomiske konsekvenser,” står der i Region Sjællands instruks til deres medarbejdere.
På landsplan vurderer regionen, at det vil give en merudgift på ca. 70 mio. kr. årligt (ca. 10 mio. kr. i Region Sjælland). Hertil kommer medarbejderressourcer og logistik forbundet ved selve udleveringen til borgerne.
Derfor skal sygehusene i Region Sjælland kun udlevere kompressionsbandager, hvis de anvendes som led i sygehusbehandling, fremgår det af instruksen.
Læs også: Patienter falder mellem to stole – vi kan ikke vente på den politiske proces
Ankestyrelsen er som en domstol
Hos KL kender man godt til udfordringen med, at borgerne falder mellem to stole og her har man længe presset på for at løse udfordringen, lyder det fra formanden for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, Sisse Marie Welling:
“Det er totalt uacceptabelt, at så mange borgere kommer i klemme, når sygehusene siger nej til at udlevere kompressionsstrømperne. Som situationen er nu, er det jo et cirkus for både borgere og kommuner, og derfor er det også noget, vi løbende har presset hårdt på for, bliver løst,” siger hun til Regional-Indsigt.
Hun peger videre på, at man bør vide, at Ankestyrelsen er som en domstol for kommunerne.
”Så når Ankestyrelsen gør klart, at det her ifølge loven er en regional opgave, kan vi jo ikke bare til- eller fravælge den afgørelse efter forgodtbefindende. Den er vi nødt til at følge,” siger hun med henvisning til, at kommunerne følger Ankestyrelsens principmeddelelse.
Læs også: Patienter falder mellem to stole – vi kan ikke vente på den politiske proces
Kommune har over 80 sager i Ankestyrelsen
Omfanget af kommuner der følger Ankestyrelsens principmeddelelser på det her felt blev i foråret beskrevet af OPS-Indsigt, hvor mediet lavede en rundspørge til en række kommuner omkring deres praksis.
Her oplyste Haderslev Kommune, at man dengang havde 52 sager i Ankestyrelsen, hvor borgerne havde klaget over kommunens afgørelse. Da vi henvender os her i september, er tallet steget til 81 sager.
Heraf har kommunen modtaget én afgørelse fra styrelsen, der stadfæster kommunens vurdering.
Siden principmeddelelsen 20-22 blev offentliggjort den 28. juni 2022, havde Ankestyrelsen ifølge OPS-Indsigt i foråret 2024 modtaget ca. 850 sager om kompressionsredskaber eller –apparater. Heraf havde man kun afsluttet omkring 25 pct. af de klager, der er kommet ind til styrelsen.
Regional-Indsigt har henvendt sig til styrelsen for at få en status, men det har ikke været muligt, at få et svar.
Reformudspil giver ikke klart svar
Regeringen har i sit reformudspil skrevet, at der skal være et klart ansvar for behandlingsredskaber og hjælpemidler.
Regeringen vil derfor iværksætte et arbejde med henblik på at omsætte kommissionens overvejelser til en konkret udgiftsneutral model, der kan skabe mere klarhed for borgeren og tydelighed om, hvilken myndighed der er ansvarlig for at udlevere og finansiere produkterne.
”Jeg synes, det er ærgerligt, at regeringens sundhedsudspil ikke leverer noget klart svar på problemet,” siger Sisse Marie Welling.
Det havde hun nemlig haft en klar forventning om, men hun håber på, at man i de politiske forhandlinger kan finde en løsning, så borgerne slipper for mere usikkerhed og får de kompressionsstrømper, som de har brug for.
”Man kunne jo oplagt tage udgangspunkt i forslaget fra os og Ergoterapeutforeningen om at lave en klar grænsedragning, så kommunerne får ansvaret for de midlertidige hjælpemidler, mens regionerne får ansvaret for de kropsbårne. Så vil hjælpen til borgerne ikke længere stå og falde med afgørelser fra Ankestyrelsen,” siger hun.
Lange udsigter
Hos patientforeningen Dalyfo der repræsenterer de mange tusinde lymfødempatienter, som befinder sig i klemme mellem kommuner og regioner, er formanden Helle Petersen generelt positivt stemt overfor den kommende reform.
”At kompressionsprodukter nævnes eksplicit som problemområde i regerings udspil giver håb – der er lyttet til os. Men den politiske proces kan være lang, så jeg fortsætter naturligvis dialogen med de mest problematiske kommuner, mens de politiske visioner forhåbentlig bliver til en realitet,” siger hun til Regional-Indsigt.
På Regional-Indsigt har vi henvendt os til Sundheds- og Indenrigsministeriet, for at få klarhed over tidsperspektivet ved det arbejde, man varslet iværksat, og ligesom spurgt ind til om man ikke kunne forestille sig en midlertidig løsning.
Her er er svaret, at man har rigtig travlt på grund af sundhedsreformen.
I Haderslev Kommune har det politiske udvalg skrevet til Indenrigs- og Sundhedsministeren før sommerferien omkring udfordringerne ved at praksis omkring kompressionsredskaber er ændret. Her mangler man også et svar.
I Region Sjælland er der heller ingen, der kan udtale sig omkring den ”instruks”, som nu sender borgere med behov for kompressionsredskaber ud i en slags ”ingen-mands-land.”
