Samme sted, men to forskellige arbejdsgivere. Det er kendsgerningen for Solbakken i Jammerbugt, Nordjylland, efter nytår, hvor 13 medarbejdere og fire fra Pandrup Plejecenter har fået tilbuddet om at overgå fra kommunen til Region Nordjylland. Resten af medarbejderne på Solbakken forbliver kommunalt ansatte.
Grunden til, at de 17 medarbejdere skal overgå til Region Nordjylland, er, at Jammerbugt Kommune gør klar til at overdrage 20 sundheds- og omsorgspladser på Solbakken til regionen, som en konsekvens af delingsaftalerne i kølvandet på sundhedsreformen.
Og det er en beslutning, der har vakt nogen nervøsitet og bekymring hos de medarbejdere, der overgår til regionen, fortæller tillidsrepræsentant Eva Kirstine Jensen.
”Mine kollegaer har været bekymret og haft ondt i maven over, hvad det var de nu skulle flyttes over til. Hvor kom vores nye arbejdsplads til at være? Skulle vi køre til Aalborg? Thisted? Farsø? Hjørring?” fortæller Eva Kirstine Jensen.
Læs også: Godt 100 dage før reformskiftet mangler planen for det første døgn
Samtale uden mening
Hun anerkender dog også, at det er noget nyt, der skal starte op, og at alle svarene måske ikke er der endnu. Men der er ting i processen, der kunne have været bedre:
”Vi blev alle indkaldt til en samtale med vores nuværende ledere, hvor vi skulle fortælle, hvem vi gerne ville arbejde under på Solbakken: regionen eller kommunen,” siger Eva Kirstine Jensen og fortsætter:
“Jeg har snakket med mine kollegaer, og jeg ved, at der var flere af os, der nævnte, at vi helst ville være i kommunen, fordi vi ikke kunne få at vide, hvor vi fysisk skulle arbejde, hvis vi blev overført til regionen. Det var utrygt. Alligevel modtog vi efter samtalen et brev om, at vi ville overgå til regionen, fordi de ikke havde nogen ledige stillinger i Jammerbugt kommune. Hvorfor skulle vi så bruge tid på at fortælle, hvad vi ønskede?” spørger hun.
Positivt stemt
Chef for Sundhed og Velfærd i Jammerbugt Kommune, Bent Fuglsbjerg, genkender ikke, at det har været et rodet, utrygt forløb.
”Til samtalen med medarbejderne havde vi udarbejdet en ønskeproces, hvor de medarbejdere, som kunne komme i spil efter overgangsloven, kunne tilkendegive, om de gerne ville til regionen eller ej. På den måde kunne vi efterfølgende vælge de medarbejdere, som gerne ville til regionen først, og således få så manges ønsker som muligt opfyldt,” siger han og fortsætter:
”Her var 14 medarbejdere ud af de 17 positivt stemt. De tre sidste, som i udgangspunktet helst ville blive i Jammerbugt Kommune, har siden hen accepteret det,” siger han og tilføjer:
”Det er min oplevelse, at der ikke er nogle konflikter eller noget, man sådan kan være ængstelig for i forbindelse med den her overgang.”
Havde ikke noget valg
Eva Kirstine Jensen er enig i, at der ikke er nogen af kollegaerne, som har oplevet, at der har været en konflikt i forbindelse med at skulle overgå til regionen, men de har oplevet utryghed og bekymring over arbejdsgangen, fortæller hun.
”De tre, som i udgangspunktet ikke ville høre ind under regionen, de havde ikke noget valg, hvis de ville beholde deres arbejde. De modtog brevet om, at de ville blive flyttet til regionen, og at der ikke var flere ledige stillinger i kommunen,” siger hun og tilføjer, at der er en medarbejder, der har sagt op bl.a. på grund af flytningen.
Når snakken falder på, hvad ledelsen skulle have gjort anderledes, lyder det:
”Vi medarbejdere har talt om, at der måske skulle lyttes til de ønsker, der har været, og der skulle have været mere information i processen.”
Til det siger Bent Fuglsbjerg:
“Vi har været meget opmærksomme på at få kommunikationen til at foregå præcist og rettidigt. Det er foregået i et tæt samarbejde med medarbejderrepræsentanter i vores MED-system, hvor både ForvaltningsMED og LokalMED har været involveret. De tilbagemeldinger vi har fået fra de tillidsvalgte, har været meget positive.”
Mere tid til borgerne
En af dem, der er positiv over for opdelingen, er social- og sundhedsassistent Maria Louise Pedersen. Hun skal blive i kommunen, og hun er overordnet okay med, at Solbakken får to arbejdsgivere.
”Det er en spændende udvikling, vi går i møde ved at skulle rumme 20 sundheds- og omsorgspladser. Det er jo rigtig interessant, at vi måske kan forhindre nogle af alle de her indlæggelser på de store sygehuse, ved at vi forhåbentligt får taget dem lidt i opløbet,” siger hun.
Hun er også optimistisk, når det gælder den del af Solbakken, der hører ind under kommunen, hvor hun skal arbejde:
”Jeg håber på, at det bliver småt, men godt. Jeg håber, at vi får lidt mere tid til det, der er hyggeligt og rart med borgerne og ikke en masse opgaver. Vi skal have færre borgere, men kommer også til at gå ned personalemæssigt.”
Hjælp på tværs
Maria Louise Pedersen har det også fint nok med, at flere af Solbakkens medarbejdere får en anden arbejdsgiver. Og det ser Eva Kirstine Jensen, som bliver overført til regionen, heller ikke nogen problemer i:
”Altså, nu har mange af os jo arbejdet sammen i 20 år, måske 25 år. Jeg har da kollegaer, som jeg ser privat, som foretrækker at være i kommunen, og dem vil jeg da ikke ret gerne undvære, bare fordi de bliver i kommunens” siger hun.
Maria Louise Pedersen sætter ligesom Eva Kirstine Jensen pris på kollegaskabet på tværs af afdelingerne. Hun synes dog, at det er lidt uklart, om de stadig kan samarbejde på tværs:
”Hvis der er nogle ansatte, der skal til møder, eller en borger med et specielt behov, så har vi ansatte været gode til at kunne rykke rundt og samle os der, hvor behovet var. Men det bliver måske noget lidt andet nu, fordi vi jo ikke bliver betalt ud af samme lomme. Så hvor meget er det egentlig, vi kan hjælpe hinanden på kryds og på tværs?” spørger hun.
