Skip to main content

Under overskriften; “Kan regionerne finde ud af at være bygherrer?” antyder chefredaktør Mette Cramon fra JydskeVestkysten, at svaret er nej. 

Hun kritiserer i sin leder regionernes evne som bygherrer og maler et billede af en offentlig sektor i frit fald, når det kommer til store byggeprojekter.

Kritikken tager afsæt i, at Region Syddanmark netop har godkendt en betydelig ekstraregning på et trecifret millionbeløb for byggeriet af det nye supersygehus i Odense, som samtidig betyder, at byggeriet bliver forsinket yderligere.

Læs også: Næsten 20 år efter beslutningen kan patienter rykke ind på supersygehus

“Det er desværre blevet en slags normaltilstand, at der er ekstraregninger på milliarder og årelange forsinkelser, når det offentlige kaster sig over store byggerier,” skriver hun bl.a.

Det har fået Regionsrådsmedlem Karsten Uno Petersen til tasterne i et modsvar, hvor han kalder lederen helt forkert og nuanceret.

Tilsammen illustrerer de to indlæg, hvordan man kan gå galt af hinanden, samt ikke mindst, hvor let fakta om offentligt virke kan smuldre i mediernes journalistiske kommentarer.

Det generelle versus det konkrete

Medens Cramon fokuserer på problemerne med offentlige byggeprojekter generelt, hvor hun nævner det nye OUH som et eksempel på forsinkelser og budgetoverskridelser, samtidig med at hun adresserer kritikken af regionerne som en samlet enhed, så fokuserer Petersen specifikt på den kritik der kommer af Region Syddanmark som bygherre.

Han nævner, at regionen siden 2016 har færdiggjort 11 store byggerier med en samlet budgetoverskridelse på kun 0,9 %, hvilket han ser som et bevis på kompetence. Han adresserer også det nye OUH og forklarer forsinkelserne med udefrakommende faktorer som COVID-19, inflation og krigen i Ukraine.

Cramons indlæg er en bred kritik af det offentlige byggeri med fokus på skuffelser og frustrationer, mens Petersens svar er et forsvar for Region Syddanmark.

Han søger at sætte tingene i perspektiv ved at præsentere konkrete lokale resultater men anerkender, men samtidig de problemer, der har været ift. det nye OUH . 

Rammer et sømhoved

Hvor Cramon appellerer til følelser og skatteydernes frustration i kølvandet på det vi tror vi ved, fordi historierne om offentlige byggeskandaler har været en slags underlægningsmusik i mediestrømmen, så appellerer Petersen til fakta og en nuanceret forståelse om det der sker i Region Syddanmark.

Hans appel er forståelig, men for udenforstående kan den trods data virke bortforklarende, alene af den grund, at det er næsten umuligt at forklare den komplekse virkelighed regionerne arbejder under.

Omvendt må man sige, at Cramons leder rammer det sømhoved, langt de fleste borgere kan se. For hun rejser en række relevante spørgsmål af generel karakter, som er af interesse for langt de fleste vælgere at få besvaret.

Hvad er det der sker med mange af de her offentlige super-byggerier, som gør det en let sag for journalister at bruge ord som skandale og  “hul i hovedet”-løsning i deres overskrifter.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv Regional-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind