Trods en fri nedsættelsesret til praktiserende læge og indirekte støtte fra regeringen, med en aftale der sikre, at der kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, der har den dårligste lægedækning frem til 1. juli, står det klart, at Region Sjælland reelt har opgivet håbet om, at nye læger vil etablere sig med egen praksis i Lolland og Odsherred kommuner.
Det fremgår både af udmeldinger fra regionens politikere og af det forslag, som “det nære sundhedsudvalg” i regionen skal tage stilling til onsdag.
Her dokumenterer et bilag, at borgere i Lolland og Odsherred ligger højt på forekomsten af kronisk sygdom, men lavt på kontakter med almen praksis ift den øvrige regionsbefolkning, men hvad der er lige så interessant, at borgerne i de to kommuner ligger højt på sygehuskontakter.
Det underbygger den sundhedsfaglige udfordring og behovet for læger i almen praksis, hvad enten det er i traditionel forstand eller som nærklinikker og her satser regionen mest på det sidste.
Formelt udbud – men nærklinikker er det reelle mål
Regionsrådet skal ifølge dagsordenspunktet tage stilling til, om der skal udløses tre kapaciteter til almen praksis – én i Odsherred og to i Lolland. Disse skal først forsøges afsat “på vanlig vis”, dvs. til praktiserende læger, der vil drive egen klinik.
Men allerede kort inde i dagsordensforslaget indstilles det, at regionen skal etablere nærklinikker, hvis ingen byder ind:
“Såfremt kapaciteterne ikke er afsat inden for en måned, etablerer regionen nærklinikker for kapaciteterne,” skriver forvaltningen.
Der lægges dermed kun et ganske kort vindue på én måned, før regionen selv rykker ind og åbner klinikker med ansatte læger. Og det er ikke en hypotetisk mulighed – det er den forventede udvikling.
Som Susanne Lundvald, formand for Det Nære Sundhedsudvalg, siger til TV2 ØST:
“Vi har længe haft fri nedsættelsesret i Lolland Kommune, hvor alle interesserede læger kan slå sig ned, hvor de vil, men ingen har meldt sig.” Hun tilføjer:
“Det er også meget svært at tiltrække praktiserende læger andre steder, så jeg forventer, at vi går videre med at oprette de tre nærklinikker.”
Ansatte læger frem for selvstændige
Regionen lægger ikke skjul på, at den aktive strategi nu er at tiltrække læger som ansatte – ikke som selvstændige. I TV2 ØST-artiklen fremhæver Lundvald flere fordele ved nærklinikmodellen:
“Det er ikke alle læger, der ønsker at drive deres egen praksis. For nogle er det mere attraktivt at starte eller slutte deres karriere som ansatte i en nærklinik, hvor de slipper for administration, personaleansvar og økonomi.”
I den politiske sagsfremstilling beskrives nærklinikkerne ligefrem som en videreudvikling af den traditionelle praksismodel:
“Nærklinikkerne skal kunne noget andet og mere end vanlig almen praksis […] og bringe specialisterne tættere på borgerne,” skriver forvaltningen.
Det understreger, at regionen ikke blot reagerer på lægemangel, men også bruger lejligheden til at skubbe på en strukturel omlægning, hvor regionen selv får mere direkte ansvar og styring med den primære lægedækning.
Sundhedsreform giver rammen – men ikke løsningen
Regionens initiativ er også en slags generalprøve på regeringens kommende sundhedsreform, hvor kapacitet til almen praksis fremover skal fordeles ud fra behov:
“Med Sundhedsreformen skal kapaciteter til almen praksis fremover fordeles med udgangspunkt i, hvor borgerne er mest syge,” skriver man i dagsordenspunktet.
Problemet er, at struktur alene ikke tiltrækker læger. Derfor fremhæver regionen nu ansættelse frem for nedsættelse som en mere realistisk vej.
Et opgør med den gamle lægemodel
Når man sammenholder udmeldingerne fra regionspolitikerne med selve det politiske forslag og det korte tidsrum på én måned for udbud, står det klart:
Region Sjælland har i praksis opgivet tanken om, at lægedækningen i udsatte områder kan baseres på selvstændige praktiserende læger.
Nærklinikker er ikke længere et nødspor – de er blevet hovedsporet.
