Der er noget bemærkelsesværdigt ved timingen.
Kort efter at dagsordenspunktet til forretningsudvalgsmødet den 28 april om et merforbrug på 3,1 mia. kr. på Nyt Hospital Nordsjælland bliver lagt frem, ruller administrationen en pressemeddelelse ud og regionsrådsformand Lars Gaardhøj går på LinkedIn og forklarer sagen – seks dage før den politiske behandling.
Det sker ikke tilfældigt. – Det sker, fordi man ved, at det er en dårlig sag.
“For at være fuldstændig ærlig overfor jer, så skrider budgettet på det nye hospital i Nordsjælland med 3 milliarder kroner,” skriver Lars Gaardhøj.
Og når politikere selv bryder historien før medierne, er det sjældent for at skabe oplysning.
Det er for at sætte rammen. – En ramme der, da også i bredt omfang blev genfortalt af de store medier.
En forklaring alle kan forstå – og derfor skal acceptere
Forklaringen og kommunikationen er velkendt:
- Covid
- Ukraine
- inflation
- arbejdskraftmangel
“store prisstigninger… høj inflation… lønninger der eksploderer,” lyder det fra regionsrådsformanden.
Det er den fortælling, der gør sagen almen og ufarlig. Noget, der kunne ramme alle.
Men det er ikke hele forklaringen. For i samme opslag – og endnu tydeligere i sagsfremstillingen – ligger en anden historie:
“betydelig undervurdering af behovet for projektering” og en “for optimistisk antagelse om markedets fremtidige udvikling,” skriver administrationen til politikerne.
Og måske mest centralt: “Vi har haft markante udfordringer med planlægningen og styringen. Det ansvar er regionens. Og jeg er ikke tilfreds med indsatsen i byggeledelsen i Center for Ejendomme,” lyder det fra regionsrådsformanden.
Det er ikke inflation. Det er projektet og det er ledelsen og administrationen der har et problem. – I alt fald ifølge regionsrådsformanden.
Når ambitioner bliver dyrere end virkeligheden
Regionen siger det også selv – næsten: “De arkitektoniske ambitioner har… øget kompleksiteten betragteligt”
Det er her, fortællingen skifter karakter. For det her er ikke bare et byggeri, der er blevet ramt af verden. Det er et byggeri, der er blevet til noget mere, end økonomien kunne bære.
Det er ikke første gang, at man i Regions Hovedstaden har problemer med at styre byggerierne. På Bispebjerg har man måttet skære i byggeriet til akutsygehuset og her har eksperter advaret om, at: “sene projektændringer… sjældent fører til de forventede besparelser”
Læs også: Nyt akutsygehus: Forsinkelser, budgetoverskridelse og kontroversiel besparelse
En gentagelse – ikke en undtagelse
Faktisk er Nordsjælland ikke en enlig svale, hvis vi ser uden for Hovedstaden. I Region Syddanmark har man flere gange været på “tiggergang” hos staten.
Læs også: Region skal igen låne hos staten
Her har ministeren ganske vist sat en grænsen for yderligere tilskud, men hun har også holdt døren på klem.
Det er et mønster: først et budget > så en justering > så en ny justering > og til sidst en realitet
Om Region Hovedstaden er det sidste sted i Nordsjælland, med det firkløveragtige super-sugehus, det er for tidligt at sige, men fakta er, at det lige er blevet dobbelt så dyrt som, man havde forudsagt.
Så hvor dumme tror man egentlig borgerne er?
Når regionen går ud seks dage før behandlingen, er det ikke bare åbenhed. Det er forsøg på at definere, hvad sagen handler om:
At det er udefrakommende vilkår. Ikke interne valg.
Men tallene fortæller noget andet: Sidste sommer mente man (administrationen), at det kom til at koste 1 mia. kr. mere, men det er nu steget til 3 mia. kr.
Det er ikke bare inflation – Det er er dårlig styring.
Det heldige tidspunkt
Der er én ting, regionen trods alt kan være tilfreds med: Sagen landede ikke i oktober 2025 lige op til et regionalvalg. For så ville spørgsmålet være langt mere brutalt:
Ikke om hospitalet skal bygges færdigt – men om regionerne i det hele taget kan styre den slags projekter og så kunne valgresultatet have set anderledes ud.
