Aarhus-sagen kan hurtigt lyde som en almindelig kommunal budgetstrid.
En rådmand advarer. Et budgetbilag viser et hul. Partierne skal finde penge, men sagen er større end det.
For Aarhus Kommune er ikke bare en kommune, der afleverer sundhedsopgaver til Region Midtjylland og derefter træder ud af driften. Aarhus har samtidig indgået aftaler med regionen om fortsat at drive centrale borgernære sundhedsopgaver efter sundhedsreformen.
Derfor er Aarhus en særlig case.
Kommunen forsøgte at bevare sammenhængen lokalt. Nu viser magistratens budgetmateriale, at den samlede reformøkonomi foreløbigt kan efterlade Sundhed og Omsorg med et årligt tab på omkring 109 mio. kr. fra 2029.
Læs også: Afleverer sundhedsopgaver for ca. 150 mio. – men mister over 280 mio.
Regnestykket er enkelt – konsekvensen er ikke
I bilag 13 til magistratens budgetforslag opgør Aarhus Kommune sundhedsreformens økonomiske konsekvenser.
Kommunen får reduceret bloktilskuddet med 280,7 mio. kr., mens de nuværende udgifter til de opgaver, der flytter, er opgjort til 148,1 mio. kr. Forskellen giver et forventet årligt tab på 132,6 mio. kr. fra 2029, når overgangsordningen ophører.
Den største del placeres hos Sundhed og Omsorg.
I kommunens egen Q&A står der, at Sundhed og Omsorg foreløbigt står til et årligt tab på omkring 109 mio. kr. fra 2029.
Beløbet svarer ifølge kommunen til knap tre procent af Sundhed og Omsorgs samlede budget på cirka fire mia. kr.
Det lyder måske teknisk. Men kommunen omsætter selv beløbet til drift: 109 mio. kr. svarer i runde tal til omkring 200 SOSU-medarbejdere, eller cirka to medarbejdere på hver enhed i Sundhed og Omsorg.
Hvis hele beløbet skal findes i Sundhed og Omsorg, vil alle plejehjem, hjemmeplejeteams, folkehuse og sundhedsenheder ifølge kommunen blive påvirket.
Aarhus afgiver ikke bare opgaver
Det særlige ved Aarhus er, at kommunen samtidig fortsætter som driftsled i reformen via en horisontal aftale. Det gør de øvrige kommuner i regionen ikke.
I marts meddelte Aarhus Kommune, at kommunen fortsætter med at drive akutsygepleje og patientrettet forebyggelse efter sundhedsreformen. Nye aftaler mellem Aarhus Kommune og Region Midtjylland skulle ifølge kommunen sikre sammenhæng i sundhedstilbuddene til borgerne.
Rådmand for Sundhed og Omsorg, Metin Lindved Aydin, kaldte dengang løsningen den bedste for aarhusianernes sundhed.
“Jeg er glad for og stolt af, at vi i Aarhus Kommune fortsat kan løse opgaverne med akutsygepleje og patientrettet forebyggelse. Sammen er vi enige om, at den her løsning bliver den bedste for aarhusianernes sundhed. Aftalerne er et udtryk for det gode samarbejde, vi har i Sundhedsråd Aarhus,” sagde han.
Det er her, Aarhus-sagen bliver mere end en budgetlinje.
For kommunen står ikke bare over for en reduktion i indtægter. Den skal samtidig fortsætte med at være en del af den praktiske opgaveløsning, som reformen flytter ansvaret for.
Læs også: 7-5 afstemning om akutsygepleje splitter Sundhedsråd
Aftaler før fuld gennemsigtighed
Den horisontale aftale om akutsygepleje har en fast økonomisk ramme på 19 mio. kr. årligt. Ifølge det supplerende notat skal rammen udgøre den fulde finansiering af opgaven og dække blandt andet løn, ledelse, køretøjer, husleje, uniformer, udstyr og overhead.
Det er derfor ikke selve akutsygeplejeaftalen, der kan forklare det samlede tab på 109 mio. kr.
Men aftaledokumenterne viser, at den præcise ressourceanvendelse i samarbejdsmodellen ikke var fuldt gennemlyst, da aftalen blev forhandlet.
I sagen den 2 marts hos Sundhedsråd Aarhus står derom den horisontale aftale, at Aarhus Kommune årligt skal fremlægge en kapacitetsplan. De årlige kapacitetsplaner skal skabe “mere gennemsigtighed af ressourceanvendelsen i akutsygeplejen end det har været muligt at skabe i forhandlingen af det horisontale samarbejde.” Første kapacitetsplan skal foreligge senest 1. oktober 2026.
Det er den centrale pointe.
Aarhus og Region Midtjylland lavede aftaler for at sikre sammenhængen i driften fra 1. januar 2027. Men samtidig skulle en del af den konkrete viden om aktivitet, kapacitet og ressourceforbrug først skabes efterfølgende. Det kan synes enkelt, for Aarhus driver jo opgaven i dag. Der er bare det. Opgaven har ændret karakter i form af nye standarder, efter at aftalen blev indgået i marts.
Flere regninger er stadig uafklarede
De 109 mio. kr. er heller ikke en endelig regning.
I 2027 og 2028 gælder en overgangsordning, som skal begrænse kommunernes tab og gevinster. For Aarhus svarer loftet ifølge bilag 13 til cirka 45 mio. kr. årligt, men kommunen skriver også, at den endelige statslige udmelding af overgangstilskuddet stadig afventes, og at der derfor fortsat er væsentlige usikkerheder.
Fra 2029 ophører overgangsordningen. Her forventes de varige økonomiske konsekvenser delvist håndteret af en kommende ny udligningsreform. Men bilaget understreger, at det endnu er uklart, hvor meget Aarhus Kommune bliver kompenseret.
Der er også en uafklaret bygningspulje, som skal kompensere kommuner, der overdrager bygninger til regionerne. Puljens størrelse og fordeling ventes først nærmere afklaret i efteråret 2026.
Derfor bør Aarhus’ 109 mio. kr. læses som en foreløbig, men alvorlig budgetforudsætning og ikke som en endelig facitliste.
Det principielle spørgsmål
Aarhus viser en grundspænding i sundhedsreformen.
Nationalt er reformen finansieret som en opgaveflytning. Opgaver flytter fra kommunerne til regionerne, og kommunernes bloktilskud reduceres, men lokalt skal reformen derimod fungere som samarbejde.
I Aarhus betyder det, at kommunen fortsætter med at drive akutsygepleje og patientrettet forebyggelse for regionen, samtidig med at medarbejdere, bygninger, sundhedsråd og kapacitet skal bindes sammen i en ny lokal struktur.
Derfor er spørgsmålet ikke kun, om Aarhus mister penge. Spørgsmålet er, om sundhedsreformen økonomisk er konstrueret som en ren opgaveflytning, mens den i praksis skal fungere som en samarbejdsmodel.
Hvis andre større kommuner står med samme forskel mellem værdien af de opgaver, de afleverer, og det bloktilskud, de mister, kan Aarhus være blandt de første tydelige eksempler på en bredere konflikt.
Sundhedsreformen skal styrke det nære sundhedsvæsen. Men i Aarhus viser budgetmaterialet, at den foreløbige reformregning kan ende med at presse netop den kommunale ældre- og sundhedsvelfærd, som borgerne møder tæt på hverdagen.
