Når mænd fra 1. januar 2027 fylder 55 år, kan de ikke længere blive henvist til fertilitetsbehandling på en offentlig fertilitetsklinik. Igangværende behandlingsforløb skal afsluttes, når manden fylder 56 år.
Det meddelte Danske Regioner den 1. september i en pressemeddelelse, der ramte de store mediers sendeflade.
I pressemeddelelsen hedder det, at »beslutningen er truffet af Danske Regioners bestyrelse på baggrund af sundhedsfaglige vurderinger«.
Sagen er interessant, fordi Danske Regioner som privat interesseorganisation for de fire regioner sætter et nationalt serviceniveau på tværs af regionerne.
Men det interessante ved sagen stopper ikke her. Den reelle politiske behandling af sagen er nemlig vanskelig at få øje på. Den er ikke gennemført som en åben beslutningssag i de enkelte regionsråd, og hos Danske Regioner blev den behandlet bag et fortroligt punkt.
Det fremgår af dagsordenen til mødet i Danske Regioners bestyrelse den 27. august – fire dage før pressemeddelelsen.
Fortrolig orientering
I indholdsfortegnelsen er dagsordenens punkt 9 alene anført som »Fortrolig«. Selve sagsfremstillingen, indstillingen og eventuelle bilag er ikke offentliggjort. Men under det åbne punkt om godkendelse af dagsordenen fremgår titlen på den ellers lukkede sag:
»Orientering om øvre aldersgrænse for mænd i fertilitetsbehandling.«
Sagen var samtidig indstillet som et såkaldt B-punkt. Det betyder ifølge dagsordenen, at punktet kunne godkendes sammen med en række andre sager ved mødets begyndelse uden særskilt drøftelse.
Et bestyrelsesmedlem kunne anmode om, at sagen i stedet blev behandlet som et A-punkt, hvis medlemmet ønskede en politisk diskussion. Det fremgår ikke af den offentliggjorte dagsorden, om det skete.
Dermed er der en påfaldende forskel mellem den interne og den eksterne beskrivelse af forløbet.
På dagsordenen var sagen en fortrolig »orientering«. Fire dage senere blev resultatet præsenteret som en beslutning truffet af Danske Regioners bestyrelse.
Det er fortsat ikke muligt at se, hvad bestyrelsen konkret fik forelagt, hvad indstillingen lød på, eller hvad bestyrelsen formelt godkendte.
Regionsrådene har ikke truffet beslutningen
Regional-Indsigt har den 2 september spurgt de fire regioner, om aldersgrænsen har været forelagt de folkevalgte regionsråd.
Region Østdanmark har oplyst, at sagen ikke har været politisk behandlet. Region Midtjylland har oplyst, at regionen forventer, at der senere kommer en sag til regionsrådet.
Region Nordjylland og Region Syddanmark har i deres svar henvist til beslutningen i Danske Regioners bestyrelse og peget på, at beslutningen er taget der.
Efter Regional Indsigts henvendelser har Region Syddanmark lagt sagen frem for forretningsudvalget. Men heller ikke her skal politikerne efter indstillingen træffe beslutning om aldersgrænsen. Punktet er lagt frem »til orientering«.
Det betyder, at den nye grænse for adgangen til offentlig fertilitetsbehandling indtil videre fremstår som en beslutning truffet i en privat interesseorganisations bestyrelse, mens de folkevalgte regionsråd enten ikke har behandlet sagen eller alene bliver orienteret.
Det skal her igen bemærkes, at Danske Regioner er interesseorganisation for regionerne og ikke en overordnet myndighed, der kan træffe bindende afgørelser på regionsrådenes vegne, herunder fastsætte serviceniveau på borgerniveau.
Mere end halvdelen af punkterne er fortrolige
Fertilitetssagen står ikke alene som et lukket punkt. En gennemgang af dagsordenerne til fem møder i Danske Regioners bestyrelse i 2026 viser, at 58 ud af i alt 110 dagsordenspunkter var markeret som fortrolige. Som hovedregel er heller ikke titlerne på de fortrolige punkter offentliggjort.
Der kan være saglige grunde til at behandle blandt andet personale-, kontrakt- og forhandlingsspørgsmål fortroligt. Men i dette tilfælde omfatter fortroligheden en sag, der ændrer adgangen til en offentligt finansieret sundhedsydelse for en bestemt gruppe borgere.
Det gør spørgsmålet om åbenhed særligt relevant.
Danske Regioners presseafdeling har efter Regional-Indsigts henvendelse telefonisk oplyst, at man ville se på, om man kunne åbne sagen. Tirsdag fik vi så på en SMS oplyst, at protokollen fra behandlingen af fertilitetssagen ville blive åbnet. Torsdag formiddag var hverken den fortrolige sagsfremstilling eller bestyrelsens beslutningsprotokol imidlertid offentliggjort.
Regional-Indsigt har spurgt ind til om der er kommet noget i vejen. Dette har vi ved udgivelsen af denne artikel ikke fået noget svar på.
Indtil det bliver offentliggjort, er det derfor ikke muligt at kontrollere, om bestyrelsen faktisk traf den beslutning, der omtales i pressemeddelelsen – eller om den formelt blot tog en orientering til efterretning.
Samme mønster som ved vikarstop
Forløbet minder om Danske Regioners beslutning i 2025 om at stoppe brugen af speciallæger i langtidsvikariater.
Også dengang blev en beslutning kommunikeret som truffet af Danske Regioners bestyrelse. Regional Indsigts efterfølgende gennemgang viste, at beslutningen flere steder blev ført ud i regionerne som orienteringssager frem for som selvstændige politiske beslutninger.
Læs også: Danske Regioners beslutning om vikarstop, er kørt igennem som en orienteringssag i regionerne
Dermed rejser fertilitetssagen det samme principielle spørgsmål:
Hvem træffer reelt beslutningen, når Danske Regioners bestyrelse fastlægger en fælles regional praksis, som efterfølgende gennemføres i det offentlige sundhedsvæsen – uden at de enkelte regionsråd først har taget politisk stilling?
