Danske Regioners bestyrelse traf ikke blot én, men to beslutninger med direkte betydning for borgernes adgang til offentligt finansieret fertilitetsbehandling. Det fremgår af et bestyrelsesreferat, som Danske Regioner har åbnet efter en henvendelse fra Regional-Indsigt.
Læs også: Aldersgrænse for fertilitetsbehandling behandlet som fortrolig orienteringssag
Den 26. februar godkendte bestyrelsen både en øvre aldersgrænse på 55 år for mænd på de offentlige fertilitetsklinikker og en fælles praksis, som betyder, at borgere selv skal betale for donorsæd ved ønske om et andet helsøskende barn, hvis regionen ikke har en aftale med den pågældende sædbank. (Find referatet her)
Beslutningerne fastlægger dermed på hver sin måde serviceniveauet på landets offentlige fertilitetsklinikker:
Den ene bestemmer, hvem der kan få offentlig fertilitetsbehandling. Den anden bestemmer, hvad regionerne betaler for, og hvornår regningen sendes videre til borgeren. Og hvad der er lige så interessant. Ingen af beslutningerne ses at have været forelagt de fem regionsråd, inden Danske Regioners bestyrelse godkendte dem.
Fem sider var skjult
Da Regional-Indsigt første gang gennemgik referatet fra bestyrelsesmødet den 26. februar, var fertilitetssagen ikke offentlig.
Punkt 15 var alene anført som »Fortrolig«, og hverken sagens titel, indstillingen, beslutningsgrundlaget eller bestyrelsens beslutning kunne læses. Men efter Regional-Indsigts henvendelse har Danske Regioner åbnet punktet. Det tidligere referat på 59 sider er dermed blevet udvidet til 64 sider.
De fem nye sider viser, at sagen havde titlen: »Fertilitet – ny fælles praksis for ønske om helsøskende og øvre aldersgrænse for mænd.«
De viser også, at bestyrelsen ikke blot havde en indledende drøftelse. Den traf to konkrete beslutninger.
Om aldersgrænsen står der i beslutningsprotokollen: »Bestyrelsen godkendte en øvre aldersgrænse på 55 år for mænd, der skal modtage fertilitetsbehandling på landets offentlige fertilitetsklinikker.«
Samtidig godkendte bestyrelsen en ensartet praksis, hvor der indføres egenbetaling ved ønske om et helsøskende, hvis regionen ikke har en udbudsaftale med den sædbank, hvor den ønskede donorsæd findes.
Beslutningen blev truffet i februar
Det nye referat præciserer det forløb, som Regional-Indsigt tidligere har beskrevet. Her oplyste Danske Regioner 1. september, at regionerne fra 1. januar 2027 ville indføre en aldersgrænse på 55 år for mænd i offentlig fertilitetsbehandling.
Fire dage før pressemeddelelsen – den 27. august – havde bestyrelsen behandlet et fortroligt punkt med titlen »Orientering om øvre aldersgrænse for mænd i fertilitetsbehandling«.
Regional-Indsigt beskrev på den baggrund augustmødet som stedet, hvor sagen var blevet behandlet. Men det viser sig ikke at være helt rigtigt. Det nu åbnede referat viser nemlig, at selve beslutningen blev truffet allerede 26. februar. Punktet i august var således en efterfølgende orientering – et såkaldt B-punkt, hvor man bare nikker og går videre, samt formentlig udmøntningen af den beslutning, bestyrelsen allerede havde truffet.
Den oprindelige beslutning var fortrolig i omkring et halvt år og blev altså først åbnet, efter at Regional-Indsigt begyndte at spørge til beslutningsgangen.
Sundhedsdirektørerne forberedte sagen
Referatet viser samtidig, hvordan beslutningen blev til.
Forslaget om en aldersgrænse tog udgangspunkt i et fagligt oplæg fra Region Hovedstaden. Derefter drøftede regionernes sundhedsdirektører spørgsmålet i november 2025. Og på baggrund af direktørernes drøftelser indstillede Danske Regioners sekretariat, at organisationens bestyrelse godkendte grænsen på 55 år.
Samme fremgangsmåde blev anvendt i spørgsmålet om donorsæd og helsøskende. Danske Regioners sekretariat havde været i dialog med regionerne og fertilitetsklinikkerne, inden bestyrelsen fik forelagt en fælles løsning.
Der fremgår ikke af det åbnede materiale noget om forudgående politisk behandling eller mandat fra de enkelte regionsråd.
To var ikke længere regionspolitikere
Det skal samtidig bemærkes, at beslutningen blev truffet i en særlig politisk overgangsperiode. Der havde været regionsvalg i november 2025, og de nye regionsråd i Nordjylland, Midtjylland, Syd og Østdanmark var tiltrådt 1. januar 2026. Men den nye bestyrelse i Danske Regioner blev først sammensat i forbindelse med organisationens generalforsamling senere på foråret.
Det var derfor den hidtidige bestyrelse, der behandlede fertilitetssagen 26. februar. Her viser referatet, at både Mogens Nørgaard fra Nordjylland og Martin Jakobsen fra Midtjylland deltog i mødet. Ingen af dem var længere medlem af et regionsråd, da beslutningerne blev truffet.
Det er helt lovligt ift. vedtægterne for medlemmer af Danske Regioners bestyrelse. Men forløbet betyder, at to personer uden et aktuelt regionalpolitisk mandat deltog i det bestyrelsesmøde, hvor serviceniveauet på de offentlige fertilitetsklinikker blev fastlagt.
Referatet oplyser ikke om individuelle stemmer eller om, hvorvidt nogen gjorde indsigelse. Det fremgår alene, at bestyrelsen godkendte begge indstillinger.
Fælles praksis blev en forringelse nogle steder
Beslutningen om donorsæd havde forskellig betydning i regionerne.
I Region Sjælland, Midtjylland og Syddanmark samt på Rigshospitalet krævede klinikkerne allerede egenbetaling, hvis den ønskede donorsæd skulle købes uden for regionens aftale. Men Region Nordjylland og tre af fire klinikker i Region Hovedstaden betalte hidtil også, når den ønskede donorsæd ikke var omfattet af en eksisterende aftale.
Danske Regioners bestyrelse valgte dermed at harmonisere praksis på tværs af landet efter den mindre gunstige model for borgerne. For nogle patienter indebærer ensretningen derfor ikke blot fælles regler, men at et hidtil offentligt finansieret tilbud forsvinder.
Nordjylland ændrede patientvejledningen
Det skal her bemærkes, at der er allerede tegn på, at beslutningen gennemføres administrativt uden lokal regional drøftelse, så vidt vi kan se.
Den 4. september offentliggjorde Region Nordjyllands Fertilitetsenhed en patientvejledning, hvor det fremgår, at regionen som udgangspunkt betaler for donorsæd inden for sit standardsortiment. Ønsker patienten en donorprofil uden for sortimentet eller sæd fra en anden sædbank end den, regionen har indkøbsaftale med, skal patienten selv betale for både donorsæd og transport.
Vejledningen oplyser desuden, at patienter, som efter en graviditet ønsker at reservere sæd fra samme donor til et senere helsøskende, kan gøre det for egen regning.
Patientvejledningen blev dateret tre dage efter Danske Regioners offentlige meddelelse om aldersgrænsen. Begge spørgsmål udspringer af den samme bestyrelsessag fra februar.
Regionerne bliver nu spurgt igen
Regional-Indsigt spørger nu de fem regioner, om beslutningen om egenbetaling har været behandlet i regionsrådet, forretningsudvalget, et sundhedsudvalg eller et andet politisk organ.
Spørgsmålet er særligt aktuelt i Nordjylland og Hovedstaden, hvor Danske Regioners beslutning ændrer den hidtidige praksis og flytter en udgift fra regionen til patienten.
Sagen rejser dermed på ny det principielle spørgsmål, som Regional-Indsigt tidligere har beskrevet i forbindelse med blandt andet lægevikarer i psykiatrien:
Kan Danske Regioners bestyrelse fastlægge et fællesregionalt serviceniveau, som efterfølgende gennemføres administrativt – uden at de enkelte regionsråd først har truffet beslutningen?
