Region Syddanmark går ind i sundhedsreformen med en økonomisk model, hvor det nære sundhedsvæsen placeres i sin egen kasse.
Det fremgår af regionens budgetaftale for 2027, som blev indgået 10. september af alle regionsrådets partier og løsgængeren Cecilie Liv Hansen. Regionen beskriver selv 2027 som året, hvor sundhedsreformen for alvor skal omsættes til virkelighed.
“Når vi har betalt vores regninger, er der oven i det mulighed for at give ekstra penge til en række væsentlige områder. Jeg er samtidig glad for, at vi har skabt nogle gode økonomiske forudsætninger for, at sundhedsrådenes opgaver kan løses,” lyder det fra regionsrådsformand Bo Libergreen.
Sundhedsrådene skal nemlig være omdrejningspunkt for de nye opgaver, nye samarbejder og de nærsundhedsplaner, der skal sætte rammen for udviklingen af det nære sundhedsvæsen.
Men budgetaftalen viser også, at sundhedsrådenes økonomiske rolle bliver mere afgrænset, end reformens politiske fortælling umiddelbart kan give indtryk af.
Tre kasser – men kun én mindre del bliver sundhedsrådenes
Region Syddanmark har opdelt sundhedsøkonomien i tre adskilte kasser: somatisk sygehusbehandling, psykiatrisk sygehusbehandling og det nære sundhedsvæsen.
Det nære sundhedsvæsen er altså blevet en selvstændig økonomisk ramme. Men det betyder ikke, at sundhedsrådene får råderet over hele kassen.
Da Regional-Indsigt i august beskrev finansieringsmodellen, fremgik det, at kassen for det nære sundhedsvæsen var på omkring 8,6 mia. kr. Heraf blev langt størstedelen holdt centralt. Når de centrale og vanskeligt styrbare udgifter var trukket fra, forventedes omkring 1,16 mia. kr. fordelt til de fire sundhedsråd.
Den nye budgetaftale bekræfter tallet: I økonomibilaget fordeles 1.161 mio. kr. til sundhedsrådene i 2027. Fordelingen er 442,2 mio. kr. til Sundhedsråd Fyn, 271,7 mio. kr. til Sundhedsråd Lillebælt, 220,7 mio. kr. til Sundhedsråd Sønderjylland og 226,4 mio. kr. til Sundhedsråd Sydvestjylland.
Det svarer til, at sundhedsrådene direkte får fordelt cirka 13-14 pct. af den samlede kasse for det nære sundhedsvæsen, sådan som den tidligere er opgjort. Resten ligger fortsat centralt.
Det er ikke uvæsentligt. – For inden for samme kasse fastholder regionen central finansiering af de områder, der beskrives som vanskeligt styrbare. Det gælder blandt andet praksisområdet og det præhospitale område. Sundhedsrådene får derimod decentrale bevillinger til blandt andet akutsygepleje og sundheds- og omsorgspladser.
Dermed er der forskel på, hvilke opgaver der politisk omtales som en del af det nære sundhedsvæsen, og hvilke penge sundhedsrådene selv kommer til at råde over.
Mest muligt råderum – inden for faste rammer
Budgetpartierne skriver, at sundhedsrådene skal sikres “mest muligt økonomisk råderum”.
Med budgetaftalen og det tekniske budget mener regionen, at der er skabt grundlag for, at sundhedsrådene både kan finansiere de opgaver, der overtages fra kommunerne, og få et reelt økonomisk råderum til lokale indsatsområder.
Men råderummet er ikke et frit udviklingsbudget.
Inden for rammen skal sundhedsrådene både håndtere driften af opgaver, der overtages fra kommunerne, leve op til nationale krav og senere finansiere initiativer i de nærsundhedsplaner, som først besluttes i første halvår 2027.
Kommunegrænsen flytter ikke bare – den bliver aftalestyret
Syddanmark har allerede indgået horisontale samarbejdsaftaler med de 22 kommuner om patientrettet forebyggelse. Regionen har også godkendt delingsaftalerne, der sætter rammerne for de tilbud, regionen overtager fra kommunerne.
Budgetaftalen viser samtidig, at kommune-region-grænsen ikke blot flyttes. Den bliver mere aftalestyret.
Det ses tydeligt i børne- og ungdomspsykiatrien. Her reserverer regionen en varig ramme på 40 mio. kr. til familiefokuserede og individuelt tilrettelagte indsatser, mens børn og unge venter på eller er under udredning. Indsatserne beskrives som regionale, men kan også leveres af kommunerne i regi af deres lettilgængelige behandlingstilbud. Aftalerne med kommunerne skal håndteres som horisontale samarbejdsaftaler.
Det er en vigtig detalje. For sundhedsreformen flytter opgaver fra kommuner til regioner. Men budgetaftalen viser samtidig, at Region Syddanmark vil bruge samarbejdsaftaler til at lade kommunerne levere indsatser på regionale områder.
De store håndtag holdes centralt
Praksisområdet viser den anden side af modellen.
Regionen afsætter 29,1 mio. kr. til udbygning af speciallægepraksis som led i den kommende ventetidsgaranti og udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Men praksisområdet fastholdes som en central regional opgave, fordi udgifterne beskrives som vanskeligt styrbare.
Dermed får sundhedsrådene en central politisk rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen, men ikke nødvendigvis direkte råderet over alle de store økonomiske håndtag.
Råderum er ikke lig med magt over hele kassen
Region Syddanmarks budgetaftale er derfor ikke blot en almindelig budgetaftale med nye penge til psykiatri, speciallæger og ventetider. Den er også første store test af, hvordan regionen vil styre det nære sundhedsvæsen efter sundhedsreformen.
Syddanmark vælger en model, hvor sundhedsrådene skal være politisk omdrejningspunkt og have reelt råderum. Men regionen holder samtidig de største og mest uforudsigelige områder centralt.
Det kan beskytte sundhedsrådene mod regninger, de ikke selv kan styre. Men det betyder også, at sundhedsrådenes politiske magt ikke kan måles på hele kassen for det nære sundhedsvæsen.
Den skal måles på den del af økonomien, der faktisk bliver tilbage, når praksis, medicin, præhospital drift og andre centrale udgifter er trukket fra.
