Sundhedsrådene er en af sundhedsreformens vigtigste nye konstruktioner. De skal bringe regioner og kommuner tættere sammen om det nære sundhedsvæsen. De skal udvikle nærsundhedsplaner. Og de skal være det lokale politiske omdrejningspunkt, når flere sundhedsopgaver flytter tættere på borgerne.
Men de får ikke samme økonomiske rolle.
Nu er de første reformbudgetter på plads i de fire regioner. De viser, at sundhedsrådenes magt ikke kan aflæses af reformens organisationsdiagrammer. Den afgøres i budgetterne.
Østdanmark bruger sundhedsrådene som ramme for geografisk omfordeling. Midtjylland giver rådene et synligt, men afgrænset prioriteringsrum. Syddanmark lægger det nære sundhedsvæsen i én stor kasse, men holder størstedelen centralt. Endelig kobler Nordjylland sine to sundhedsråd direkte til behandling uden for hospitalet og i borgernes nærmiljø.
Det er den første store forskel mellem reformens politiske løfte og dens økonomiske virkelighed.
Sundhedsrådene får ansvar for at skabe mere nærhed og sammenhæng. Men hvor meget de faktisk kan gøre, afhænger af, hvor mange penge de selv kan prioritere, hvilke udgifter regionerne holder uden for rådenes rækkevidde, og hvor meget der allerede er bundet af nationale krav, overtagne kommunale opgaver og centrale regionale prioriteringer.
Tre kendte modeller – og én ny brik
Regional-Indsigt har de seneste uger beskrevet, hvordan Østdanmark, Midtjylland og Syddanmark hver især lægger reformøkonomien forskelligt til rette.
I Region Østdanmark bliver sundhedsrådene fra starten koblet til den store geografiske udligningsopgave i den nye region. Budgetaftalen sender 555 mio. kr. ud til at styrke områderne i 2027, og de to sundhedsråd i syd og vest får ekstra midler, fordi de ifølge regionen har en lavere grundbevilling fra kommunerne.
I Region Midtjylland er modellen mere direkte opdelt. Her afsætter budgetaftalen 152,1 mio. kr. til det nære sundhedsvæsen, hvoraf 40 mio. kr. går til de fem sundhedsråds egne prioriteringer. Samtidig etableres et centralt budgetværn på 35 mio. kr. til økonomisk usikkerhed ved de opgaver, regionen overtager fra kommunerne.
I Region Syddanmark placeres det nære sundhedsvæsen i en særskilt økonomisk kasse. Men kassen rummer både centrale bevillinger, som forvaltes af regionsrådet og forretningsudvalget, og decentrale bevillinger, som forvaltes af sundhedsrådene. Det gælder eksempelvis, at praksisområdet og det præhospitale område holdes centralt, mens akutsygepleje og sundheds- og omsorgspladser ligger decentralt.
Fælles for de tre modeller er, at sundhedsrådene får betydning. Men de får betydning på forskellige måder: som fordelingsarena, som lokalt prioriteringsrum eller som decentralt lag i en større kassemodel.
Med Nordjyllands budgetaftale er den fjerde model nu også synlig.
Nordjylland: Små penge, tydelig retning
Region Nordjylland har kun to sundhedsråd. Det gør modellen mindre kompleks end i de større regioner, men ikke mindre interessant.
I budgetaftalen for 2027 prioriterer regionen samlet 307 mio. kr. til sundhedsvæsenet. Det nære sundhedsvæsen styrkes med 109 mio. kr., og de to sundhedsråd får samlet 18 mio. kr., som de selv kan prioritere.
Beløbene er ikke stort sammenlignet med de samlede regionale budgetter. Men den politiske formulering er skarpere end beløbet. Region Nordjylland skriver, at pengene til sundhedsrådene skal bruges til at “vende hospitalerne udad mod borgerne”. Midlerne skal blandt andet medvirke til, at flere kan ses og behandles i nærmiljøet, få behandling uden for hospitalerne og i eget hjem, og at flere kan få mulighed for at dø hjemme, hvis de ønsker det.
Dermed bliver Nordjylland interessant på en anden måde end Østdanmark, Midtjylland og Syddanmark.
Hvor Østdanmark især viser sundhedsrådene som udligningsredskab, Midtjylland som prioriteringsrum og Syddanmark som del af en kassemodel, beskriver Nordjylland sundhedsrådene som en praktisk omstillingsmotor.
Det handler ikke kun om at fordele penge. Det handler om at ændre retningen på hospitalernes arbejde.
Hospitalet skal længere ud
Nordjyllands formulering rammer direkte ind i en af sundhedsreformens vanskeligste grænseflader: Hvad sker der, når mere behandling flyttes ud af hospitalet, men ansvaret stadig er regionalt?
Det er her, sundhedsrådene kan få en anden rolle end blot at godkende planer eller fordele midler.
Hvis flere patienter skal ses i nærmiljøet, behandles uden for hospitalet og have mere behandling i eget hjem, kræver det et samspil mellem sygehuse, kommunale medarbejdere, almen praksis, præhospital kapacitet, digitale løsninger og pårørende.
Det er ikke en opgave, et hospitalsbudget kan løse alene.
Det er også her, budgetaftalen adskiller sig sprogligt fra flere af de øvrige regioner. Den nordjyske aftale sætter ikke kun sundhedsrådene ind i en økonomisk styringsmodel. Den kobler dem til et billede af, hvordan sundhedsvæsenet skal fungere anderledes.
En lille økonomi kan få stor politisk betydning
Det gør ikke automatisk de nordjyske sundhedsråd økonomisk stærkere end de øvrige.
Tværtimod viser budgetaftalen også begrænsningen. De to sundhedsråd får 18 mio. kr. til egne prioriteringer ud af et samlet nært sundhedsløft på 109 mio. kr. og en samlet budgetprioritering på 307 mio. kr.
Men rådenes betydning kan ikke kun måles i kroner. Hvis sundhedsrådene bliver stedet, hvor regionen, kommunerne og almen praksis konkret skal omsætte behandling i nærmiljøet til nye arbejdsgange, kan de få stor politisk betydning, selv om det direkte råderum er begrænset.
Det er den nordjyske pointe.
Samme reform – forskellig økonomisk magt
De fire budgetaftaler viser dermed fire forskellige styringslogikker. – Udligning, prioritering, kassestyring eller omstilling.
Det betyder ikke, at én model nødvendigvis er stærkere end de andre. Men det viser, at sundhedsrådenes reelle økonomiske magt ikke kan aflæses af reformens organisationsdiagrammer alene.
Den afhænger af, hvor mange penge de får direkte råderet over, hvilke udgifter regionen holder centralt, hvor meget der allerede er bundet af nationale krav, og om sundhedsrådene får mulighed for at prioritere andet end den drift, de overtager fra kommunerne.
Sundhedsrådene får samme navn i hele landet. Men de første budgetaftaler viser, at deres økonomiske betydning allerede fra start bliver forskellige.
