Når regionerne overtager ansvaret for de nye sundheds- og omsorgspladser den 1. januar 2027, sker det ikke efter én fælles national driftsmodel.
Læs også: Godt 100 dage før reformskiftet mangler planen
Regionerne organiserer opgaven forskelligt, og en stor del af den konkrete planlægning er placeret hos hospitalerne. Derfor kan en afsluttet delingsaftale ikke sidestilles med, at den enkelte plads er klar til drift.
Delingsaftalerne regulerer først og fremmest, hvilke medarbejdere, bygninger, aktiver og forpligtelser der følger med opgaven. Derefter skal aftalerne omsættes til blandt andet bemanding, lægedækning, journalføring, medicinhåndtering, visitation og lokale kommandoveje.
Regional-Indsigt har bedt de fire kommende regioner redegøre for fem centrale dele af overgangen.
Overordnet set viser svarene, at regionerne er nået længst med de formelle og organisatoriske beslutninger, men svarene viser også, at vejen fra delingsaftale til konkret drift fortsat består af en lang række lokale beslutninger.
Lidt groft kan man sige, at der for samme område og samme skiftedag er valgt fire modeller.
Klik her for at få overblik over de fire modeller
| Region | Det er besluttet | Det planlægges fortsat | Særligt opmærksomhedspunkt |
| Nordjylland | Alle delingsaftaler er indgået, og hospitalerne har fået ansvaret for driftsforberedelsen | Bemanding, kompetencer, lægedækning, it og afprøvning | Regionen overtager foreløbigt ansvaret for borgere, der falder uden for den nye målgruppe |
| Midtjylland | Pladserne forankres under fem akuthospitaler, som har udarbejdet lokale plangrundlag | Den detaljerede overgang ved årsskiftet, bemanding, lægedækning og kvalitetssikring | Flere løsninger afhænger fortsat af lokale og nationale afklaringer |
| Syddanmark | Alle 22 delingsaftaler er indgået, og driften forankres på sygehusenhederne | Bemandingsplaner, it-understøttelse og den praktiske overgang | Bemandingsplanerne ventes først klar i november, og enkelte borgere skal flyttes |
| Østdanmark | Alle delingsaftaler er afsluttet, og hospitalerne udarbejder lokale overgangsplaner | Bemanding, lokale arbejdsgange og den endelige it-overgang | Sundhedsplatformen indføres hurtigst muligt efter 1. januar |
Nordjylland vil begynde med kendt drift
Region Nordjylland har valgt en opstartsmodel med fire pejlemærker: patientsikkerhed, stabil drift, en tryg medarbejderoverdragelse og en fagligt og økonomisk bæredygtig organisering.
Et centralt princip er “business as usual – til en start”. Regionen overtager dermed ikke blot de eksisterende kommunale tilbud én til én, men vil samtidig undgå for store ændringer ved selve overgangen.
Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland står for den konkrete driftsforberedelse. Arbejdet omfatter blandt andet ledelse, bemanding, lægedækning, it og ansvarsfordeling mellem sektorerne.
Nordjylland giver det mest konkrete svar om de borgere, der befinder sig på en plads ved årsskiftet, men ikke opfylder målgruppen for en regional sundheds- og omsorgsplads. De skal som udgangspunkt ikke flyttes 1. januar. Regionen overtager ansvaret og foretager derefter en individuel vurdering sammen med kommunen.
Regionen arbejder med at identificere og teste kritiske arbejdsgange, herunder visitation, dokumentation, medicinhåndtering og akut forværring. Formen og tidspunktet for afprøvningerne er ikke fastlagt i svaret.
Midtjylland har fem lokale plangrundlag
I Region Midtjylland placeres de nye tilbud organisatorisk under regionens fem akuthospitaler. Hvert hospital har udarbejdet et plangrundlag for opgaven.
Samtidig har regionen etableret fælles arbejdsspor for økonomi, HR, digitalisering, kvalitet, indkøb, medicoteknik og hospitalsapotek. Der findes derfor ikke én samlet overgangsplan, men fem lokale planer kombineret med tværgående regionale spor.
Regionen oplyser, at detaljerne om selve årsskiftet fortsat mangler at blive konkretiseret. Det gælder de konkrete arbejdsgange og ansvarsforhold mellem 31. december og 1. januar.
Bemanding, kompetencesammensætning og lægedækning er ligeledes under videre udarbejdelse. Det hænger ifølge regionen blandt andet sammen med medarbejderoverdragelse, rekruttering og den lokale organisering.
For borgere, der falder uden for den nye regionale målgruppe, henviser Midtjylland til fleksible, lokalt forankrede løsninger. Regionen peger samtidig på, at der fortsat udestår nationale afklaringer om overgangsperioden. Der er heller ikke besluttet en samlet prøvekørsel. Regionen vil tage stilling til, hvordan overgangen skal gennemgås og kvalitetssikres, efterhånden som de konkrete løsninger falder på plads.
Syddanmark planlægger et praktisk skifte i dagtimerne
Region Syddanmark indgik i juni delingsaftaler med alle 22 syddanske kommuner. Sygehusenhederne har fået ansvaret for at forberede driften, og der er ansat medarbejdere til implementeringsarbejdet.
Den konkrete driftsplanlægning foregår gennem efteråret. Regionen forventer at have bemandingsplanerne klar i løbet af november.
Syddanmark adskiller sig ved at beskrive selve tidspunktet for overgangen. Myndighedsansvaret skifter klokken 00.00, men regionen vil drøfte med kommunerne, om det praktiske skifte kan udskydes til dagtimerne 1. januar. Af hensyn til it-systemerne skal det praktiske skifte ske samtidigt på tværs af driftsenhederne.
Regionen oplyser ikke nærmere, hvordan ansvaret fordeles mellem midnat og det praktiske systemskifte.
Syddanmark forventer desuden, at enkelte borgere skal flyttes i forbindelse med overgangen. Regionen vil sammen med kommunerne finde løsninger for borgere, som ikke tilhører målgruppen for en regional plads, men fortsat har behov for en kommunal midlertidig plads.
Østdanmark skal både fusionere og overtage nye opgaver
I Region Østdanmark udarbejder de enkelte hospitaler planerne for bemanding, ledelse og lægedækning. Det sker samtidig med fusionen mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Regionen har afsluttet alle delingsaftaler, men giver ikke en samlet tidsplan for, hvornår hospitalernes bemandings- og kompetenceplaner er færdige.
It-overgangen fortsætter efter myndighedsskiftet. De pladser, som regionen selv skal drive, skal overgå til Sundhedsplatformen hurtigst muligt efter 1. januar. Medarbejderne skal undervises før årsskiftet, og regionen og kommunerne forbereder adgang til relevante oplysninger om borgernes forløb.
Det fremgår ikke af svaret, hvilket system der skal anvendes til journalføring i perioden mellem myndighedsskiftet og overgangen til Sundhedsplatformen.
Regionen afviser en decideret prøvekørsel med henvisning til patientsikkerheden. I stedet vil den teste væsentlige dele af overgangen særskilt, undervise medarbejderne og etablere et beredskab, der kan reagere på uklarheder.
Samme skiftedato – fire lokale modeller
Gennemgangen viser, at regionerne er nået længst med de formelle og organisatoriske beslutninger. Alle delingsaftaler er afsluttet, og ansvaret for den videre planlægning er placeret. Men svarene viser også, at vejen fra delingsaftale til konkret drift fortsat består af en lang række lokale beslutninger.
Derfor kan to pladser i forskellige dele af landet – eller under forskellige hospitaler i samme region – stå meget forskelligt den 1. januar.
Den næste afgørende milepæl er således ikke endnu en underskrevet delingsaftale. Det er, når regionerne kan dokumentere, at hver enkelt lokation har bemanding, lægedækning, it-adgang, arbejdsgange og en afprøvet plan for reformens første døgn.
Sådan har Regional-Indsigt spurgt
Regional-Indsigt sendte 7. august de samme fem hovedspørgsmål til de fire regioner, som er kommet ind løbende frem til den 14 september.
Spørgsmålene handlede om overgangsplanen, borgere uden for målgruppen, delingsaftaler, omsætningen af de nationale kvalitetsstandarder og afprøvningen af overgangen. KL blev stillet tilsvarende spørgsmål fra kommunernes side.
Gennemgangen bygger på regionernes og KL’s skriftlige svar. Hvor en region beskriver et igangværende arbejde uden slutdato, er det i artiklen angivet som fortsat planlægning. Det betyder ikke nødvendigvis, at arbejdet ikke afsluttes før 1. januar – men at det endnu ikke er afsluttet.
