Hvordan ser kvaliteten i ældreplejen egentlig ud på tværs af kommunerne?
Det spørgsmål har mediet NB-Ældre forsøgt at besvare i en ny omfattende kortlægning, hvor de har gennemgået landets 98 kommuner ud fra 18 forskellige indikatorer.
Konklusionen er klar, når man dykker ned i de bagvedliggende data, men samtidig også mere kompleks, end ranglisten om at være Danmarks bedste måske umiddelbart antyder.
For hvor NB-Ældre officielt har kåret Vejen Kommune som Danmarks bedste kommune på ældreområdet, peger metodikken snarere på, at der er tale om en slags ældreprofil.
Et nyt datamæssigt overblik over kommunernes ældreområde, hvor både almen praksis, regionernes udskrivelser og borgernes genindlæggelser, hvad enten de er tilknyttet hjemmeplejen eller ej, giver et billede, som også regionerne kan have glæde af i de nye sundhedsråd. (Se datamateriale her)
Fra ældrepleje til ældreprofil
De 18 indikatorer er fordelt på seks kategorier, der spænder fra sygefravær og andelen af uddannede sosu-medarbejdere til forebyggelige indlæggelser og ventetid på plejebolig.
Data stammer blandt andet fra Sundhedsdatastyrelsen, Danmarks Statistik og Kommunale Nøgletal trukket fra 2022 – 2024, mens et ekspertpanel bestående af tre forskere og ni kommunale topledere har stået for at vægte betydningen af hver enkelt indikator.
Ifølge Rikke Gundersen, der er redaktør på NB-Ældre, er de 18 parametre valgt ud fra, at de hver især er udtryk for eller betingelse for kvaliteten af ældreplejen i bred forstand hos den enkelte i kommunen, skriver hun i en artikel.
Det vil sige, man sætter sig lidt på to stole, så det bliver svært at udpege en entydig vinder, men til gengæld giver det en mere bred profil af ældreområdet i en kommune, end vi har set indtil dato.
Kommunerne har med andre ord enten direkte eller indirekte indflydelse på indikatorerne gennem deres serviceniveau, men mange af tallene afspejler også regionale forhold og borgernes sundhedsadfærd.
Dermed minder kortlægningen “formmæssigt” mere om en sundhedsprofil end en egentlig konkurrence om plejekvalitet i kommunerne, men i samarbejdet med kommunerne kan den bruges som spejl.
Store geografiske forskelle – især mellem øst og vest
Resultatet viser markante regionale forskelle. Ifølge NB-Ældres gennemgang ligger Vejen, Aalborg og Aarhus i toppen, mens otte ud af de ti dårligst placerede kommuner ligger på Sjælland. (Artiklen fortsætter efter kortet)
På udfordringssiden illustrerer kortet, at det er på Sjælland, man har flest udfordringer og det skal ses i lyset af, at Region Sjælland og Region Hovedstaden skal fusioneres til det nye Region Østdanmark.
Men overrasker det? – Der var jo en grund til, at man netop ønskede at slå de to regioner sammen. Det man måske ikke havde set, var at en del af udfordringerne i de to regioner, kunne have tråde til kommunerne og omvendt.
Ser vi på den samlede vægtning over hele landet, som ligger bag rangering, så spænder det fra 25 til 71 point.
Det giver et bredt spænd og en stor forskel på kommunerne, der er til at tage og føle på, og her kan de enkelte regioner godt, bruge analysens data til at se, hvilke indikatorer der trækker ned og hvor man potentielt kan sætte ind med forbedringer i så vel regionerne, almen praksis som kommunerne.
Et nyt datagrundlag for sundhedsrådene
De nye sundhedsråd, som er en del af sundhedsreformen, skal styrke koordineringen mellem regioner og kommuner. Her kan NB-Ældres data vise sig nyttige.
Flere af indikatorerne, der indgår i kortlægningen – som genindlæggelser, forebyggelige indlæggelser og dødsfald på hospital – ligger netop i krydsfeltet mellem kommunal og regional indsats. Hvis regionerne ønsker at bruge sundhedsrådene til reelt at fremme sammenhæng og forebyggelse, kan NB-Ældres analyse give et fælles udgangspunkt for samtalen.
Analysen kan med andre ord danne afsæt for et fælles “landkort” over, hvor grænsefladerne mellem sektorerne fungerer – og hvor de halter.
Fra rangliste til samarbejdsredskab
Det interessante set fra et regionalt perspektiv er derfor ikke, hvem der ligger øverst, men hvordan kommunernes forskelle kan bruges i det kommende samarbejde.
Hvis regionerne bruger at denne kortlægning som et datagrundlag, kan det give nye muligheder for fælles analyser af indlæggelser, plejeovergange og bemanding.
Eller som Kirsten Vinther Kofod Løgsted, der er ældrechef i Ikast-Brande udtrykker det i en af artiklerne:
“Analysen kan være med til at sætte nogle snakke i gang både ledelsesmæssigt, men også politisk om, hvorvidt det er vigtig for kommunen, at vi scorer højt på det. Og hvordan vi kan arbejde med det fremadrettet.”
Fra konkurrence til koordination
NB-Ældres “rangliste” betragtes ikke nødvendigvis som en gave af alle kommuner og den indeholder, da også muligheder for forbedringer, men her er det værd at bemærke, at den er den første af sin art på området og for personer med regionale perspektiver kan den i et vist omfang læses som en uventet gave til de nye sundhedsråd.
For bag kåringen af “Danmarks bedste kommune på ældreområdet” ligger et datamateriale, der spænder tværs over de grænseflader, regionerne nu skal tage lederskab på.
Hvis regionerne bruger de nye ældreprofiler som samtalegrundlag, kan de få et konkret billede af, hvor samarbejdet bør styrkes – og hvor regionerne kan bidrage og kommunerne allerede lykkes. Kortlægningen kan dermed blive et skridt væk fra en symbolsk konkurrence til et lavpraktisk værktøj i drøftelsen med kommunerne om ældre- og sundhedsområdet.
