I de her dage og uger træder de nye sundhedsråd sammen for første gang i Region Østdanmark og her skal de bl.a. drøfte en beslutning om opgaveflytning fra kommuner til regionen.
Læs også: Region Øst lægger op til forskellige løsninger af de kommunale sundhedsopgaver
En tilsvarende proces er i gang i Region Midtjylland, det fremgår af en række dagsordenspunkter hvor regionerne Syddanmark og Nordjylland, ser ud til at vente, hvis man kigger på dagsordnerne.
Tre styringslogikker
En af de centrale opgaver, der skal flyttes fra kommunerne er akutsygeplejen. Denne opgave er særlig interessant, fordi den i dag er en integreret del af kommunernes hjemmepleje, så spørgsmålet er, om man vil ekstraherer den eller lade kommunerne drive opgaven under nye standarder fra sundhedsstyrelsen?
Formelt er udgangspunktet ens: Akutsygeplejen bliver fra 1. januar 2027 en regional opgave, men med mulighed for, at kommunerne fortsat driver funktionen via horisontale samarbejdsaftaler. Intentionen er klar: mere ensartet kvalitet, bedre sammenhæng og tydeligere ansvar.
Men når man læser de konkrete beslutningsoplæg til Region Østdanmarks seks sundhedsråd (se links i bunden af artiklen), bliver det tydeligt, at reformen tolkes meget forskelligt. Der er ikke tale om små justeringer, men om grundlæggende forskellige bud på, hvad akutsygepleje er – og hvordan den bedst organiseres.
I praksis tegner der sig tre forskellige styringslogikker:
- Kommunal drift som hovedspor
- Regional drift som hovedspor
- Åbne modeller, hvor begge spor holdes i spil
Det er bemærkelsesværdigt, netop fordi sundhedsrådene er etableret for at skabe fælles retning.
Grafikken illustrere, hvordan de tre spor/modeller fordeler sig i forhold til indstillingerne til de seks sundhedsråd og gennemgås specifikt i det efterfølgende.
Regional drift: Robusthed, ensartethed – og én operatør
For sundhedsrådene Nordsjælland, Amager og Vestegnen samt København og Omegn anbefales det modsatte: entydig regional drift. I sundhedsråd Østsjælland og Øerne, lander man (region og kommuner) næsten også på samme indstilling, men her lader man det være op til politikerne, at vælge mellem to senarier -kommunal el regional drift.
Fælles for indstillingerne om regional drift gælder, at man vægter:
- Ensartet kvalitet på tværs af kommuner
- Døgndækkende robusthed
- Tæt kobling til hospitalernes udkørende funktioner
- Klar ledelse og én samlet operatør
I disse sundhedsråd beskrives akutsygeplejen som en opgave, der kræver kritisk masse, stabil vagtdækning og organisatorisk tyngde – noget, man vurderer, at kommunerne ikke alle steder kan levere alene.
Regionen forsøger samtidig at imødekomme nærhedskritikken ved at organisere akutsygeplejen i geografiske teams. Men styringen og driften foreslås placeret entydigt regionalt, og den kommunale fleksibilitet nedtones.
Kommunal drift: Akutsygeplejen som flydende kapacitetsopgave
For sundhedsrådet Midt- og Vestsjælland anbefaler administrationerne i både kommuner og region, at akutsygeplejen fortsat drives af kommunerne under horisontale aftaler.
Her er forståelsen gennemgående den samme:
Akutsygeplejen er ikke en isoleret akutydelse, men en integreret del af kommunernes samlede sygepleje- og ældreindsats.
Argumenterne går igen:
- Akutsygeplejen spiller dynamisk sammen med hjemme- og hjemmesygeplejen
- Overkapacitet kan anvendes fleksibelt i det almene, og omvendt
- Opgaven er personaletung og afhængig af lokal forankring
I forhold til Midt- og Vestsjælland vurderes en hurtig regional overtagelse at indebære en reel risiko for:
- tab af fleksibilitet
- svækket responstid
- øget personalepres
Det er ikke uvæsentligt, at oplæggene til begge sundhedsråd lægger vægt på toårige evalueringer. Kommunal drift fremstilles ikke nødvendigvis som den endelige løsning, men som den mest realistiske og stabile startposition i 2027.
Hovedstaden: Det åbne kompromis
Sundhedsråd Hovedstaden – med København, Frederiksberg og Bornholm – indtager en særstilling.
Her holdes begge modeller åbne for København og Frederiksberg:
Akutsygeplejen kan enten drives regionalt eller fortsat kommunalt via horisontale aftaler. Der er tilsyneladende ingen administrativ enighed mellem kommuner og regioner om dette.
Det er samtidig det eneste sundhedsråd, hvor kommunernes eksisterende drift ikke på forhånd afskrives og placeres i en aftale og hvor spændingen mellem nærhed og styring italesættes eksplicit.
Derfor lægges der op til både et a og b scenarie som sundhedsrådet skal tage beslutning om:
a) Akutsygeplejen skal varetages af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
b) Akutsygeplejen skal varetages af de to kommuner
På den led ligner indstillingen lidt indstillingen omkring Østsjælland og Øerne, men ikke helt, da man ved indstillingen for Østsjælland og Øerne har en tilkendegivelse fra både den regionale og kommunale administration om, at man peger på en regional løsning, men giver politikerne muligheden for at endeligt beslutte, sig for et a eller b senarie.
Bornholm: Reformens special case
Inden for Sundhedsråd Hovedstaden skiller Bornholm sig imidlertid markant ud.
Bornholm er i praksis et “special case”-område i sundhedsreformen – ikke af politiske, men af strukturelle grunde:
- Ø-drift og afstand gør kommunal robusthed vanskelig
- Der er kun ét hospital og ét samlet akutberedskab
- Alternativerne til regional drift er stærkt begrænsede
På Bornholm foreslås akutsygeplejen derfor entydigt drevet af hospitalet. Her er regional drift ikke et strategisk valg, men en nødvendighed.
Mere end geografi – en stille erkendelse
Ved første øjekast kan forskellene mellem valget blandt de tre modeller ligne et spørgsmål om geografi: tætte byområder versus store flader. Men læser man beslutningsoplæggene for de seks sundhedsråd samlet, peger noget dybere frem.
I de sundhedsråd, hvor kommunal drift anbefales, ligger der en tavs erkendelse:
Akutsygeplejen er ikke en klassisk hospitalsydelse. Den lever af lokal viden, fleksibel bemanding og daglig integration i den kommunale drift.
Omvendt viser de indstillinger, hvor man anbefaler en regional model, at regionen og kommunerne vurderer, at fragmenteret kommunal drift er den største risiko ift det man mener man skal opnå med akutsygeplejen og derfor vælger man en regional model – også selv om det betyder mindre lokal fleksibilitet.
Akutsygeplejen som reformens første stresstest
Akutsygeplejen fremstår som sundhedsreformens første stresstest. Ikke fordi opgaven er den største, men fordi den tydeliggør spændingen mellem:
- nærhed og ensartethed
- fleksibilitet og styrbarhed
- kommunal praksis og regional logik
At seks sundhedsråd – inden for samme region – forelægges så forskellige anbefalinger, rejser et grundlæggende spørgsmål, som endnu ikke er politisk afklaret:
Er akutsygeplejen i virkeligheden en opgave, hvor reformens ambition om regional ensretning kolliderer med den praksis, der faktisk fungerer tæt på borgerne?
Det spørgsmål bliver ikke mindre presserende, når de midlertidige løsninger i 2029 enten skal gøres permanente – eller afløses af noget nyt.
Foerste_droeftelse_af_beslutning_om_opgaveflyt_i_Sundhedsraad_Nordsjaelland.pdf
Foerste_droeftelse_af_beslutning_om_opgaveflyt_i_Sundhedsraad_Amager_og_Vestegnen.pdf
Foerste_droeftelse_af_beslutning_om_opgaveflyt_i_Sundhedsraad_Midt-_og_Vestsjaelland.pdf
Foerste_droeftelse_af_beslutning_om_opgaveflyt_i_Sundhedsraad_Hovedstaden.pdf
Foerste_droeftelse_af_beslutning_om_opgaveflyt_i_Sundhedsraad_Koebenhavns_Omegn_Nord.pdf
Foerste_droeftelse_af_beslutning_om_opgaveflyt_i_Sundhedsraad_Oestsjaelland_og_Oeerne.pdf
