Kommunalpolitikere og nøgleaktører på KL’s topmøde for social- og sundhedsområdet mødes i disse dage i Aalborg med en reform i ryggen, der grundlæggende ændrer balancen i det danske sundhedsvæsen.
Formanden for Danske Regioner, Mads Duedahl, er naturligvis inviteret, men han kan ikke være der, fordi Danske Regioner samtidig afvikler deres bestyrelsesseminar i København.
Regional-Indsigt satte ham derfor inden mødet stævne for at høre, hvad det var han havde med til kommunerne, når han torsdag skulle dukkede op på et videolink på KL-topmødet i en debat om den politiske sæson for sundheds- og ældreområdet.
Læs også: Kun et fåtal fra regionerne deltager i KL arrangement
Budskabet fra Mads Duedahl til kommunerne er klart: Fremtidens sundhedsvæsen afhænger af, at opgaver flyttes væk fra hospitalerne – og at det lykkes.
“Det bliver helt afgørende, at vi får aflastet sygehusene. Hvis ikke det lykkes, så hænger økonomien ganske enkelt ikke sammen,” er det første han siger, da vi mødes.
En massiv økonomisk omlægning
Bag reformen ligger en markant økonomisk forskydning. En stor del af de midler, der tidligere har fulgt udviklingen på hospitalerne, skal nu bruges tættere på borgerne.
“Vi flytter op mod 75 procent af vores demografimidler ud i det nære sundhedsvæsen. Kommunerne bidrager hver især med 15 procent. Det er en kæmpe omlægning,” understreger Mads Duedahl.
Logikken er ifølge Duedahl enkel – men konsekvenserne vidtrækkende:
“Når vi ser ind i demografien, får vi flere ældre, flere kronikere og flere patienter, der har brug for specialiseret behandling. Hvis vi ikke lykkes med at håndtere flere opgaver uden for hospitalerne, så bliver det simpelthen for dyrt at drive sygehusene.”
Sundhedsrådene: Et nyt politisk rum
Et centralt maskinrum i reformen er de nye sytten sundhedsråd, hvor kommuner og regioner får fælles ansvar og økonomi. Her lægger Duedahl ikke skjul på, at der er tale om en ny virkelighed:
“Man kan sige, at vi er gået fra at være forlovede til at være gift, men det er nu for langt at gå, for vi er stadigvæk også os selv. Jeg plejer at sammenligne det her med et sammenskudsgilde, hvor regionerne er vært, men hvor alle kommer med et bidrag til middagen alle tager penge med til bordet i både regioner og kommuner, så derfor har vi alle en fælles forpligtigelse på, at det bliver en god aften.”
Kommuner og regioner sidder altså i et partnerskab med en fælles opgave og en fælles økonomi. Og her ser Mads Duedahl sundhedsrådene som et nyt politisk forum, som han har store forventninger til:
“Det er et nyt politisk organ, hvor vi skal finde løsninger sammen – ikke hver for sig,” lyder det gentagende gange i vores samtale.
Opgør med sognerådslogik
Men samarbejdet rummer også en risiko, advarer han, da vi spørger ind til nogle af de små skvulp der har været undervejs ved indgåelse af de horisontale aftaler.
“Sundhedsrådene må ikke udvikle sig til 17 sogneråd, hvor man kun tænker på sit eget område,” siger Mads Duedahl.
I stedet skal fokus flyttes fra lokale interesser til fælles løsninger:
“Vi er nødt til at hæve os op i helikopteren og se på, hvad der er bedst for hele populationen – ikke kun for den enkelte kommune. Og det mener jeg i øvrigt også vi kan sige er en succesfuld erfaring fra netop indgåelse af de horisontale aftaler,” fastslår Mads Duedahl.
Evidens frem for politik
For at undgå konflikter og sikre resultater skal beslutningerne i sundhedsrådene ifølge Duedahl baseres på viden – og en del mindre på politik.
“Sundhedsrådene er for vigtige til ren partipolitik. Beslutningerne skal træffes på baggrund af data og evidens,” fortæller han.
Det indebærer også et opgør med tilfældige eller ukoordinerede initiativer:
“Vi kan ikke bare lade tusind blomster blomstre. Vi skal bruge de metoder, vi ved virker – og som faktisk aflaster sygehusene,” siger Mads Duedahl.
Kampen mod postnummer-ulighed
Et andet centralt mål er at gøre op med de forskelle i kvalitet og tilbud, der i dag findes på tværs af landet.
“Jeg er med på at det her kan blive vanskeligt, fordi man arbejder helt anderledes i kommunerne meget mere individuelt og konkret efter serviceloven, hvor vi i regionerne har tværgående standarder, men det er helt essentielt, at vi kommerl væk fra postnummerlotteriet. Borgerne skal have samme kvalitet – uanset hvor de bor,” siger Mads Duedahl.
Det kræver ifølge ham også, at ressourcerne fordeles anderledes:
“Vi bliver nødt til at flytte ressourcer derhen, hvor behovet er størst – også mellem sundhedsrådene,” lyder det fra Duedahl.
Ingen vetoret – men fælles ansvar
Selvom regionerne fortsat sidder for bordenden, understreger Mads Duedahl, at samarbejdet i sundhedsrådene skal være ligeværdigt.
“Det er vigtigt, at regionerne ikke trækker vetokortet. Det her skal lykkes i fællesskab,” understreger han flere gange.
Han fremhæver netop fraværet af veto som en styrke:
“Delingsaftalerne og de horisontale aftaler viser, at vi allerede har truffet svære beslutninger uden at bruge vetoret. Og det er den vej, vi skal gå,” konkluderer Duedahl.
En reform med høj risiko
For Mads Duedahl er der ikke tale om en reform, man kan tage let på.
“Det her kan gå to veje: Enten løfter vi sundhedsvæsenet – eller også risikerer vi at få 17 forskellige systemer, der ikke hænger sammen.”
Derfor er budskabet til kommunerne i Aalborg entydigt:
“Vi har en fælles forpligtelse til, at det her lykkes. Hvis ikke vi samarbejder og arbejder målrettet efter det, der virker, så får vi et kæmpe problem – både fagligt og økonomisk,” lyder det.
Med reformen bliver relationen mellem kommuner og regioner tættere end nogensinde før.
“Vi sidder nu ved samme bord med fælles ansvar. Det er en stor mulighed – men det kræver, at vi også tager det fælles ansvar alvorligt,” slutter Mads Duedahl.
Duedahls budskab til de fremmødte i Aalborg er dermed klart: Sundhedsreformen er ikke blot en organisatorisk ændring – men en test af, om kommuner og regioner kan skabe et fælles, evidensbaseret sundhedsvæsen, der både aflaster hospitalerne og sikrer mere lighed.
