Region Midtjyllands samlede CO₂-udledning ligger i 2025 på niveau med året før. Det fremgår af regionens eget klimaregnskab og den tilhørende pressemeddelelse.
“Vores udledning har ikke flyttet sig, som vi havde ønsket,” siger regionsrådsformand Anders G. Christensen (V).
Samtidig slår regionen fast, hvor problemet ligger. En stor del af udledningen knytter sig nemlig til de varer og tjenesteydelser, der bruges i behandlingen af patienter.
“Udledningen hænger derfor tæt sammen med aktivitetsniveauet i sundhedsvæsenet,” skriver regionen.
Det er en væsentlig erkendelse. For det betyder, at klimaproblemet ikke længere primært handler om energi, bygninger eller transport – men om selve sundhedsvæsenets aktivitet og struktur.
Fra 2024 til 2025: De gode og de dårlige nyheder
Dykker man ned i klimaregnskabet fra 2025 og sammenholder det med udviklingen ift 2024, tegner der sig et todelt billede. – Det der går godt og det som trækker den gale vej.
Klimaregnskabet for 2025 viser dog fortsat, om CO₂-udledningen reelt kan kobles til øget aktivitet i form af fx flere patienter. (CO₂ per patient) En sådan sammenhæng ville ellers være central i vurderingen af, om stigningen er et udtryk for ineffektivitet eller blot et naturligt resultat af øgede sundhedsopgaver i en voksende og aldrende befolkning.
Det, der går godt
Flere klassiske klimaværktøjer virker stadig:
- Transport: CO₂-udledningen er faldet med omkring 16 procent, blandt andet drevet af omlægning til el-busser
- Energi: Udledningen fra el og varme fortsætter nedad, og el-relateret CO₂ er faldet markant over de seneste år
- Affald: Genanvendelsen stiger fra 28 til 30 procent
Det er klassiske, tekniske greb – og de virker.
Læs også: Klimaaftrykket steg i 2024 i Region Midt
Det, der trækker den anden vej
Men de områder, der fylder mest, udvikler sig modsat:
- Varer og tjenesteydelser udgør nu 84 procent af klimaaftrykket
- Her er udledningen steget igen
- Medicin og medicinsk udstyr alene står for næsten halvdelen
Samtidig er der mindre, men tydelige tilbageskridt, aftrykket fra byggeri stiger ligesom vandforbruget. Det betyder i praksis, at fremskridtene på energi og transport bliver ædt op af udviklingen i sundhedsvæsenets forbrug.
Det er ikke nyt – men nu er det officielt
Ser man tilbage på sidste års klimaregnskab, var mønsteret allerede tydeligt:
- Stigning i CO₂ blev drevet af medicin og sundhedsydelser
- Sundhedsområdet stod for langt størstedelen af udledningen
- Men der var ikke en klar kobling til aktivitetsniveau
Det var nærliggende at tolke det som en effekt af:
- flere patienter
- flere behandlinger
- mere avanceret behandling
Den kobling blev dog ikke dokumenteret, sidste år, men i år gør regionen noget nyt: Den bekræfter selv sammenhængen.
Det er en vigtig udvikling – men også en, der gør udfordringen større.
Klimaarbejdet har skiftet karakter
Det centrale i 2025-regnskabet er derfor ikke, at udledningen står stille. Det er, hvorfor den gør det.
Regionen har i høj grad høstet de “lette” gevinster og reduceret på energi, drift og transport. Det, der er tilbage, er det svære: Hvordan reducerer man klimaaftrykket i et sundhedsvæsen, der samtidig skal behandle flere patienter?
Regionsrådsformanden formulerer det selv som: “Det er ikke en enkel opgave, og resultaterne kommer ikke hurtigt.”
Det lange seje træk – eller en strukturel blindgyde?
Regionen beskriver selv arbejdet som “det lange seje træk”. Men tallene peger også på en mere grundlæggende udfordring:
- Klimaarbejdet kan ikke længere drives af tekniske løsninger alene
- Det kræver ændringer i:
- indkøb
- behandlingsformer
- organisering
- måske endda prioriteringer
Det er med andre ord ikke længere et spørgsmål om, at skifte til grøn strøm eller købe el-busser, men om, hvordan man driver et sundhedsvæsen med lavere klimaaftryk.
Klimaregnskabet for 2025 viser ikke, at Region Midtjylland er gået i stå på klimaarbejdet, men det tegner et billede af, at regionens klimaarbejde er stødt ind i en ny fase.
En fase hvor de tekniske løsninger virker, men ikke længere er nok, fordi klimaaftrykket i stigende grad bestemmes af selve sundhedsaktiviteten. Det gør opgaven markant sværere.
Og det var – i store træk – det, klimaregnskabet allerede indikerede sidste år.
