Den politiske enighed er overraskende klar, efter at det er blevet klart, at det nye supersygehus i Nordsjælland bliver over 3 milliarder dyrere.
Regningen skal ikke sendes til hospitalet. Det står tydeligt, når man nærlæser et dagsordenspunkt til regionsrådsmødet i Region Hovedstaden, som ruller ud i denne uge.
Men hvad der så skal ske i stedet, er langt fra afklaret.
Fra én model – til politisk opbrud
Udgangspunktet var ellers tydeligt.
Regional-Indsigt har tidligere beskrevet, hvordan administrationen lagde op til, at en del af finansieringen af det nye lån på over 3 mia. kr. skulle ske ved at bruge effektiviseringsgevinster fra det nye hospital i Nordsjælland.
Læs også: Sjældent godt, at en regionen forklarer sig før den bliver spurgt
Det vil sige: At hospitalet – og dermed i sidste ende patienterne – selv skulle være med til at betale. Ifølge et notat fra administrationen var der tale om, at: “effektiviseringsgevinster… indstilles anvendt til afbetaling af lån.”
En model der i øvrigt blev støttet af regionsrådsformand Lars Gaardhøj, men den model er nu reelt faldet.
Bred politisk modstand
På tværs af partierne er der altså modstand mod den oprindelige plan – men med forskellige begrundelser. Socialdemokratiet, Radikale og Enhedslisten ønsker at udskyde beslutningen og holde effektiviseringsgevinsterne i driften:
“Effektiviseringsgevinsterne… skal bruges på patienterne,” fremgår det af deres ændringsforslag til dagsordenen.
Venstre, Konservative og andre partier går en anden vej og vil sprede regningen, her vil man ifølge et andet ændringsforslag have at alle effektiviseringsgevinsterne fra alle hospitalsbyggerier skal inddrages i afdraget på lånet.
Men fællesnævneren er tydelig:
👉 Ingen ønsker, at Nordsjællands Hospital alene skal stå for at betale lånet.
Kompromiset: Ingen løsning – endnu
Resultatet kan være et kompromis, fremlagt af forretningsudvalget, der i praksis udskyder problemet:
Her foreslår man at effektiviseringsgevinsterne ikke anvende, men at administrationen skal vende tilbage med et forslag til alternativ finansiering.
Det betyder:
- Den oprindelige model er droppet
- En ny model findes ikke endnu
- Regningen er stadig uplaceret
Politisk strid – og konsekvenser
Konflikten er også tydelig uden for mødelokalet efter seneste forretningsudvalgsmøde, hvor den model Lars Gaardhøj tidligere har støttet blev forkastet og resulterede i forslaget som forretningsudvalget nu fremlægger i konkurrence med de øvrige ændringsforslag fra forskellige politiske grupperinger.
Lars Gaardhøj har tidligere støttet administrationens model med, at Nordsjællands Hospital selv skulle betale for lånet via effektiviseringsgevinsterne ud fra en betragtning om, at han ikke, at “patienter på Lolland kunne komme til at betale prisen for, at et byggeri i Nordsjælland skrider”.
Det har flere partier været yderst skeptiske over for bl.a. Christoffer Buster Reinhardt fra Det Konservative Folkeparti, som ifølge Berlingske mener, at når man indgår et ægteskab (fusionen mellem Hovedstaden og Sjælland) så er det på “godt og ondt”, hvor begge parter bringer både “nogle gode ting og nogle lig” ind i det nye fællesskab.
“Derfor ville det simpelthen være urimeligt, hvis befolkningen i ét lokalområde, her Nordsjælland, skulle stå med hele byrden alene, når man jo også kan komme til at se overskridelser i andre byggeprojekter i København og ude på Sjælland,” siger han
Her peger regionsrådsformand Lars Gaardhøj på, at der kan blive færre midler til nye initiativer:
“Vi har haft en robust økonomi i Region Hovedstaden, hvor vi løbende har kunnet sætte penge af til afvikling af ventelister. Det vil ikke være realistisk at finde penge til yderligere tiltag, når der er et lån, der skal finansieres,” lyder det fra Lars Gaardhøj.
Ny dimension: Hvem har ansvaret?
Parallelt med finansieringsdiskussionen åbner en ny konflikt:
👉 Kan nogen holdes ansvarlige, at det forventede budgetunderskud på lidt under en milliard kunne vokse så eksplosivt fra juni 2025 til over 3 mia. kr. foråret i år,
Venstre og Konservative har nemlig foreslået en ekstern redegørelse, der blandt andet skal undersøge:
- hvorfor timeforbrug ikke var med i tidligere vurderinger
- hvorfor estimater ændrede sig markant
- om der kan placeres ansvar hos rådgivere eller entreprenører
Det er siden blevet omsat til et fælles politisk krav om yderligere undersøgelser.
