Når Region Midtjylland præsenterer nye initiativer til psykiatrien, er det slående, hvad der ikke står. Der er nemlig planer for:
- AI-understøttet dokumentation,
- journalopsummering,
- flere specialpsykologer,
- flere privatpraktiserende speciallæger,
- ændrede arbejdsgange,
- tættere samarbejde med kommuner.
Men der er, som vi ser det ingen initiativer, som handler om at ansætte flere psykiatere på hospitalerne. Det skal ses i perspektiv af, at regionen tidligere har oplyst til Regional-Indsigt, at den har 13 lægevikarer i psykiatrien (på voksenområdet) og det kun er lykkedes at konverterer få vikariater faste stillinger siden vikarstoppet blev besluttet i september 2025-
Det er bemærkelsesværdigt, fordi regionen samtidig selv konstaterer, at bl.a. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling er udfordret af mangel på speciallæger.
Læs også: Region sætter ny kurs i psykiatrien
Produktivitet frem for rekruttering
Ser man nærmere på regionens handlekataloger, peger de fleste initiativer i samme retning. Specialpsykologer skal overtage flere opgaver og AI skal reducere dokumentationsarbejde.
Herudover skal patientforløb organiseres anderledes og udredning og behandling skal integreres, samtidig med at flere patienter skal hjælpes af privatpraktiserende speciallæger.
Fællesnævneren er ikke flere medarbejdere. – Fællesnævneren er højere produktivitet. Spørgsmålet bliver her om regionen reelt har opgivet at rekruttere sig ud af krisen?
Den stille erkendelse
Måske er det ikke tilfældigt, for som sagt har regionerne de seneste år kæmpet med rekruttering af psykiatere. Samtidig har Danske Regioner arbejdet målrettet med at reducere afhængigheden af dyre lægevikarer.
I det lys kan handlekataloget læses som en stille erkendelse af, at der ikke findes en realistisk vej til hurtigt at skaffe det nødvendige antal psykiatere.
Hvis flere læger ikke kan skaffes, må opgaverne løses på andre måder.
Fra kapacitetskrise til organisationsprojekt
Regionens eget materiale rummer en central formulering. “En analyse af børne- og ungdomspsykiatrien viste, at der kom flere henvisninger, end afdelingen kunne håndtere.”
Det betyder, at problemet ikke alene handler om arbejdsgange. Det handler også om kapacitet.
Spørgsmålet er derfor, om organisatoriske forbedringer kan følge med en efterspørgsel, der fortsat stiger.
Fortællingen om handlekraft
Politisk har man udsendt en pressemeddelelse, der signalerer handling. Et signal om at man nu går fra at fokusere på problem til plan.
“Psykiatrien er under stort pres,” siger regionsrådsformand Anders G. Christensen.
Men samtidig understreger han: “Vi forventer ikke, at psykiatriens udfordringer kan løses med et snuptag.”
Det er måske den mest præcise beskrivelse af situationen. Region Midtjylland har ikke fremlagt en plan, der lover hurtige resultater. Den har fremlagt en plan, der skal få mere ud af de medarbejdere, man allerede har.
Det kan vise sig nødvendigt. Men det efterlader også et åbent spørgsmål: Hvis manglen på psykiatere er en af psykiatriens største udfordringer – hvad gør man så den dag, hvor organisatoriske forbedringer ikke længere kan kompensere for manglen på speciallæger?
