Regionerne får 2,3 mia. kr. ekstra til sundhedsområdet i 2027 som led i den nye økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner. Aftalen skal både sikre den daglige drift af hospitalerne og understøtte den omfattende omstilling af sundhedsvæsenet, som følger med sundhedsreformen fra 2024.
Sundhedsreformen træder i kraft 1. januar 2027 og indebærer blandt andet, at flere opgaver skal løses tættere på borgerne, mens regionerne overtager en række nye sundhedsopgaver fra kommunerne.
“Vi har fået en meget god økonomiaftale. Den er et klart udtryk for, at både regeringen og vi i regionerne har høje ambitioner for sundhedsvæsenet. Aftalen bygger oven på de senere års gode økonomiaftaler, og vores sundhedsvæsen står stærkt,” siger Danske Regioners formand Mads Duedahl i en pressemeddelelse.
Halv milliard til børn og unge i psykiatrien
Et af de største enkeltstående initiativer i aftalen er en akutplan for børne- og ungepsykiatrien.
Der afsættes 500 mio. kr. i 2027 og yderligere 250 mio. kr. i 2028. Af midlerne skal 100 mio. kr. årligt gå til kommunernes lettilgængelige tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel.
Ifølge Danske Regioner skal indsatsen være med til at skabe hurtigere hjælp til de børn og familier, der i dag oplever lange ventetider.
“Hvis man mister måneder og år af sin barndom, er det svært at vente på den langsigtede genopretning af psykiatrien. Så vi er nødt til at finde løsninger, som kan gøre en forskel for de børn og forældre, der venter lige nu. Det er vi glade for, at der er afsat penge til i økonomiaftalen,” siger Mads Duedahl.
Regionerne overtager nye sundheds- og omsorgspladser
Fra nytår overtager regionerne ansvaret for en stor del af de kommunale midlertidige pladser, som fremover bliver til regionale sundheds- og omsorgspladser.
For at finansiere opgaven afsættes der 463 mio. kr. i 2027 og 566 mio. kr. årligt fra 2028.
De nye pladser skal blandt andet bruges til borgere, som er for syge til at være hjemme, men ikke har behov for en hospitalsindlæggelse. Samtidig bliver der indført frit valg mellem pladserne, og borgerne får ret til befordring, fremgår det af aftalen.
Dermed bliver sundheds- og omsorgspladserne en af de største nye regionale opgaver som følge af sundhedsreformen.
Mere behandling uden for hospitalerne
Aftalen følger samtidig op på reformens ambition om at flytte mere behandling ud af sygehusene.
I 2027 indføres de første sygdomsspecifikke kronikerpakker for patienter med KOL og kroniske lænderygsmerter. Formålet er at skabe mere sammenhængende patientforløb og styrke indsatsen uden for hospitalerne.
Samtidig fastlægges et loft over regionernes sygehusudgifter, mens en stor del af den fremtidige vækst i sundhedsvæsenet målrettes det nære sundhedsvæsen.
Ifølge aftalen skal 65 pct. af det demografiske løft i 2027 gå til det nære sundhedsvæsen, mens 35 pct. tilføres sygehusene.
“Aftalen afspejler, at vi har stort fokus på at styrke sundhedsvæsenet tæt på borgerne. Det er godt, og regionerne er rigtig godt i gang. Men vi har også sikret, at der er mulighed for at styrke hospitalerne, som bl.a. skal uddanne flere sygeplejersker og læger,” lyder det fra Lars Gaardhøj.
Tandpleje og socialområdet dukker op
Økonomiaftalen indeholder også de første konkrete skridt mod regeringens ambition om gradvist at indføre vederlagsfri tandpleje.
Fra 2027 skal førtidspensionister og udsatte grupper omfattes af ordningen, som på længere sigt skal udvides til resten af befolkningen.
Aftalen peger desuden på, at dele af det højt specialiserede socialområde fremover kan blive et regionalt ansvar som led i arbejdet med specialeplanlægning på området.
Også penge til kollektiv trafik
Udover sundhedsområdet indeholder aftalen et løft på 100 mio. kr. til den regionale kollektive trafik.
Pengene skal blandt andet være med til at håndtere stigende omkostninger og understøtte de regionale busser og lokaltog.
“Vi har gjort det klart for regeringen, at der er behov for at finde løsninger på regionernes udfordringer med kollektiv transport. Busser og lokaltog er helt afgørende for at binde land og by sammen – og borgerne skal kunne regne med dem,” siger Lars Gaardhøj.
