Danske Regioner kan komme med anbefalinger til landets regioner. Men organisationens bestyrelse kan ikke træffe formelle beslutninger på regionernes vegne. Det fastslår Sten Bønsing, professor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet, efter at Regional-Indsigt har forelagt ham forløbet omkring Danske Regioners beslutninger på fertilitetsområdet.
“Danske Regioner er ikke en besluttende myndighed i Danmark, så de kan ikke træffe formelle beslutninger. Der kan ikke delegeres fra de enkelte regioner til Danske Regioner,” lyder det fra Sten Bønsing i et svar til Regional-Indsigt.
Læs også: Lukket referat afslører, hvordan Danske Regioners bestemmer over din sundhed
Han understreger, at Danske Regioner godt kan udarbejde en anbefaling til de enkelte regioner.
Det afgørende skel går dermed mellem en fælles anbefaling, som regionerne efterfølgende selv tager stilling til, og en beslutning, som Danske Regioners bestyrelse meddeler skal gælde i alle regioner.
To beslutninger om fertilitet
Spørgsmålet er blevet aktuelt, efter at Danske Regioner har åbnet et tidligere fortroligt punkt fra bestyrelsesmødet 26. februar 2026. Referatet viser, at bestyrelsen traf to beslutninger om serviceniveauet på landets offentlige fertilitetsklinikker.
Bestyrelsen godkendte en øvre aldersgrænse på 55 år for mænd, der modtager fertilitetsbehandling. Samtidig godkendte den en fælles praksis, hvor patienter selv skal betale for donorsæd ved ønske om et helsøskende, hvis regionen ikke har en udbudsaftale med den pågældende sædbank.
Danske Regioner beskrev ikke beslutningerne som anbefalinger. I referatet står der, at bestyrelsen »godkendte« både aldersgrænsen og den nye fælles praksis.
Aldersgrænsen blev 1. september meldt ud som gældende i alle regioner fra 1. januar 2027.
Regional-Indsigts foreløbige gennemgang har ikke vist, at beslutningerne forinden var godkendt i de fem regionsråd. I Region Syddanmark blev aldersgrænsen efterfølgende alene forelagt regionsrådet til orientering.
Samme fremgangsmåde ved lægevikarer
Fertilitetsområdet er ikke det eneste eksempel.
I marts 2025 besluttede Danske Regioners bestyrelse et fælles stop for brugen af speciallæger i længerevarende vikariater på de psykiatriske afdelinger. Det meddelte Danske Regioner i september 2025.
Læs også: Danske Regioner beslutter vikarstop
Også denne beslutning blev kommunikeret som gældende for alle regioner. Regional-Indsigts efterfølgende gennemgang viste, at den flere steder blev ført ud i regionerne gennem orienteringssager frem for som selvstændige politiske beslutninger.
Dermed tegner der sig et mindre mønster, hvor Danske Regioners bestyrelse godkender en fælles praksis, som efterfølgende gennemføres i regionerne, selv om organisationen ikke har kompetence til at træffe bindende beslutninger på deres vegne.
Professor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet har ligeledes oplyst, at han umiddelbart har svært ved at se, at Danske Regioner skulle have besluttende myndighed på eksempelvis fertilitetsområdet. Han henviste dog den nærmere forvaltningsretlige vurdering til Sten Bønsing.
Regionerne skal selv beslutte
Professor Sten Bønsings vurdering betyder ikke nødvendigvis, at den praksis, Danske Regioner anbefaler, i sig selv er ulovlig. Men Danske Regioners bestyrelsesbeslutning har ikke selvstændig formel virkning over for regionerne. Den kompetente region skal selv træffe eller være ansvarlig for beslutningen.
Det efterlader et centralt spørgsmål i de tre forløb:
Hvem har i hver enkelt region besluttet vikarstoppet, aldersgrænsen og egenbetalingen – og med hvilket politisk eller administrativt mandat?
Regional-Indsigt har senest bedt regionerne oplyse, om egenbetalingen for donorsæd har været politisk behandlet, og hvem der har besluttet at gennemføre den, hvis regionsrådene ikke har taget stilling.
