Region Syddanmark er på vej med en finansieringsmodel, der skal fastlægge den økonomiske magtfordeling i det nære sundhedsvæsen fra 2027.
Modellen samler omkring 8,6 mia. kr. i en særskilt økonomisk kasse for det nære sundhedsvæsen, som bl.a. huser praksissektoren, tilskudsmedicin, det præhospitale område og de sundhedsopgaver, som regionen overtager fra kommunerne. Det fremgår af et dagsordenspunkt og en række dokumenter til regionsrådsmødet den 24 august.
Men langt størstedelen af økonomien vil fortsat blive styret centralt. Når de centrale og vanskeligt styrbare udgifter er trukket fra, forventes omkring 1,16 mia. kr. fordelt til de fire sundhedsråd Fyn, Lillebælt, Sønderjylland og Sydvestjylland, fremgår det af et bilag.
Forretningsudvalget anbefalede den 17. august finansieringsmodellen over for regionsrådet.
De centrale udgifter kommer først
Modellen bygger på, at regionsrådet under den årlige budgetlægning først fastlægger de centrale udgifter i det nære sundhedsvæsen.
Det gælder blandt andet 6,3 mia. kr. til sygesikring, praksissektor og medicin samt godt 1 mia. kr. til det præhospitale område. Hertil kommer centrale udgifter til administration, IT, husleje, vedligeholdelse og andre fælles funktioner.
Først derefter bliver den resterende økonomi fordelt til sundhedsrådene. Administrationen beskriver rækkefølgen sådan:
“Når de centrale udgifter er allokeret, fordeles resten af budgettet for det nære sundhedsvæsen til sundhedsrådene.”
Sundhedsrådene får dermed en fast økonomisk ramme og bliver samtidig beskyttet mod pludselige udgifter til eksempelvis medicin, nye praksisoverenskomster og geografisk skæve huslejeudgifter.
Men de 1,16 mia. kr. er ikke et frit udviklingsbudget. Inden for rammen skal sundhedsrådene både drive de opgaver, der overtages fra kommunerne, gennemføre nationale krav og finde finansiering til initiativer i deres kommende nærsundhedsplaner.
Hvis regionsrådet beslutter nye tværgående initiativer i det nære sundhedsvæsen, bliver udgifterne betragtet som centrale. Det vil ifølge notatet medføre, at der bliver færre penge til fordeling mellem sundhedsrådene.
Regionen ser ikke store forskelle mellem rådene
Region Syddanmark har tidligere besluttet, at pengene skal fordeles efter antallet af sygdomsvægtede borgere. Fordelingsnøglen skal tage højde for, at befolkningens behandlingsbehov ikke er ens i hele regionen.
Administrationen har samtidig vurderet, om der er behov for at harmonisere de eksisterende udgiftsniveauer mellem de fire sundhedsråd.
Her er konklusionen, at der ikke er konstateret et væsentligt behov for harmonisering på tværs af rådene. Det adskiller Syddanmark fra Region Østdanmark, hvor sundhedsrådenes finansiering i 2027 som udgangspunkt tager afsæt i kommunernes hidtidige udgifter, hvorefter forskellene skal udjævnes over tid.
Den syddanske vurdering betyder imidlertid ikke, at de enkelte sundhedsråd betragtes som ensartede geografiske områder. Tværtimod står der i notatet til regionsrådet:
“De enkelte sundhedsråd har dog i varierende omfang behov for harmonisering på tværs af deres egen geografi.”
Dermed placerer modellen en væsentlig fordelingsopgave hos sundhedsrådene selv.
Gennemsnittet kan fortsat skjule forskelle
Regional-Indsigt har tidligere beskrevet, hvordan forskning viser, at gennemsnitstal for et helt sundhedsråd kan skjule betydelige lokale forskelle.
Et sundhedsråd kan samlet fremstå forholdsvis homogent, selv om der internt er forskelle i sygdomsbyrde, lægedækning, afstand til sundhedstilbud og kommunernes nuværende serviceniveau.
Finansieringsmodellen fordeler økonomien mellem de fire sundhedsråd, men beskriver ikke en tilsvarende fordelingsnøgle inden for det enkelte råd. Her bliver det op til sundhedsrådet at prioritere mellem forskellige dele af sin geografi og håndtere de forskelle, som regionsadministrationen selv peger på.
Dermed sker der et styringsmæssigt skifte: Regionsrådet fastlægger den overordnede ramme og fordelingen mellem sundhedsrådene, mens de lokale konflikter om harmonisering og prioritering i højere grad flytter ind i det enkelte sundhedsråd.
Investeringsmotor med betydelige bindinger
Sundhedsrådene blev i april præsenteret for en forventet ramme på knap 1,1 mia. kr. Den nye beregning løfter rammen til omkring 1,16 mia. kr.
Råderummet er dog foreløbigt. Det kan blive reduceret af tværgående regionale prioriteringer, og en betydelig del af væksten i den regionale investeringsmotor forventes anvendt på sygesikringsområdet.
Ifølge billaget til politikerne er sundhedsrådene tidligere blevet orienteret om, at 70-80 procent af væksten i investeringsmotoren kan blive målrettet sygesikringen, herunder udbygningen af det almenmedicinske tilbud.
Det understøtter reformens mål om flere læger og en stærkere praksissektor, men betyder også, at en stor del af investeringsmidlerne kan være bundet, inden sundhedsrådene tager fat på deres egne nærsundhedsplaner.
Den nye finansieringsmodel giver således sundhedsrådene en fast ramme og beskyttelse mod nogle af sundhedsvæsenets mest uforudsigelige regninger. Til gengæld bliver rådenes lokale politiske opgave at få den resterende økonomi til at række på tværs af geografier, som regionen ikke selv betragter som fuldt harmoniserede.
