Der bliver ikke trykket på stopknappen for sundhedsreformen, efter Danmark i sommer fik en ny regering. – Tværtimod.
I regeringens lovprogram for 2026/27 ligger en stribe lovforslag, der skal omsætte sundhedsreformen fra 2024 til praktisk virkelighed. Men programmet viser samtidig, at implementeringen ikke blot bliver en mekanisk gennemførelse af det allerede besluttede.
På mindst ét centralt punkt bliver tidsplanen allerede justeret.
Regionerne skulle efter den hidtidige plan have vedtaget deres nærsundhedsplaner senest 1. april 2027. Den frist vil regeringen nu flytte til 1. juni 2027 – udtrykkeligt for at give regionerne bedre tid.
Ændringen indgår i et lovforslag, som regeringen vil fremsætte i november. Det skal samtidig indføre kronikerpakker samt frit valg og ret til befordring til de kommende sundheds- og omsorgspladser.
Reformen rykker ind i driften
Allerede i oktober kommer endnu en del af reformens praktiske maskinrum.
Her skal der etableres en takstordning for sundheds- og omsorgspladser, som ifølge lovprogrammet skal understøtte kommunernes medansvar for patienterne. Regionerne skal samtidig kunne håndtere lægemidler til behandling på blandt andet pladserne.
Regionsrådene får også ansvaret for at fordele og tilrettelægge forløb i den lægelige videreuddannelse – en kompetence, der i dag ligger hos de regionale videreuddannelsesråd.
Lovprogrammet peger dermed på et folketingsår, hvor reformen bevæger sig fra de store strukturbeslutninger til takster, medicin, patientrettigheder, uddannelse og konkret drift.
Sygeplejen trækkes i to retninger
En anden ændring kan få stor betydning for arbejdsdelingen mellem kommuner og regioner.
Regeringen varsler som forventet et lovforslag, der skal integrere kommunal sygepleje efter sundhedsloven i helhedsplejen efter ældreloven (Behandling i februar). Også det er en direkte udmøntning af sundhedsreformen. Dermed tegner der sig en ny todeling.
Læs også: Akutsygeplejen i Region Øst: Seks sundhedsråd, og tre styringslogikker
Akutsygeplejen flyttes med reformen fra kommunerne til regionerne, mens den sygepleje, der forbliver kommunal, bindes tættere sammen med ældreområdets helhedspleje og dermed borgerens frie valg.
Lovprogrammet siger ikke, hvordan grænsefladen mellem de to dele skal håndteres. Det fremgår af den kvalitetsstandard, der aktuelt er i høring. Men det bliver interessant at følge, ikke mindst i de kommuner, hvor region og kommune har indgået horisontale aftaler, og hvor kommunen skal udføre regionale sundhedsopgaver, der før var kommunale.
Læs også: Akutsygeplejerske frygter reformens bagside
Bedre indblik i lægernes aktivitet og økonomi
Også almen praksis får et nyt dataspor.
Et lovforslag i november skal give øget adgang til data om aktivitet og kvalitet i almenmedicinske tilbud. Samtidig fremhæver regeringen, at der skal sikres “indblik i anvendelsen af den offentlige finansiering til almenmedicinske tilbud.”
Dermed handler data ikke alene om kvalitet og planlægning, men også om muligheden for at følge aktiviteten og økonomien i den offentligt finansierede almene praksis.
På speciallægeområdet tager staten et andet greb. Sundhedsstyrelsen skal fastlægge nationale retningslinjer for regionernes praksisplaner og fremover godkende planerne.
Regionerne får altså på nogle områder flere konkrete opgaver, samtidig med at rammerne omkring lægeområdet bliver strammere.
Reformen er vedtaget – konstruktionen bygges nu
Lovprogrammet ændrer ikke sundhedsreformens grundlæggende retning. Men det viser, hvor meget der fortsat mangler, før den nye arbejdsdeling fungerer i praksis.
Sundheds- og omsorgspladser skal have takster og patientrettigheder. Kommunal sygepleje skal kobles til helhedsplejen. Lægeområdet får nye styrings- og datakrav. Og regionerne får allerede nu lidt længere tid til at få nærsundhedsplanerne på plads.
Reformen er vedtaget, men en stor del af den praktiske konstruktion skal først bygges i folketingsåret 2026/27.
Lovprogrammet genfremsætter desuden lovforslaget om kompressionsprodukter. Det følger vi op på særskilt.
