Den nye regering vil allerede i oktober genfremsætte lovforslaget om kompressionsprodukter, det fremgår af lovprogrammet 2026/2027.
Læs også: Regeringen holder fast i sundhedsreformen – men tidsplanen flytter sig
Men selv om formålet er at sikre borgerne de produkter, de har behov for og ret til, er der en væsentlig begrænsning i den foreslåede løsning.
Læs også: Folketingsmedlem: Regeringen bør hastebehandle lov
Kommunerne får mulighed for at udlevere individuelt tilpassede kompressionsprodukter efter serviceloven, selv om produkterne også vil kunne bevilges efter anden lovgivning. Men de får ikke pligt til at gøre det.
Det tidligere L106 formulerede bestemmelsen sådan, at kommunalbestyrelsen “kan” yde støtten. I bemærkningerne blev det udtrykkeligt slået fast, at der ikke vil være pligt for kommunalbestyrelsen til at benytte muligheden.
98 kommuner kan vælge forskelligt
Det betyder, at lovændringen ganske vist fjerner en juridisk barriere, men ikke i sig selv sikrer en ensartet kommunal praksis.
Det er væsentligt i en sag, hvor Regional-Indsigt tidligere på baggrund af tal fra Ankestyrelsen har kunnet dokumentere, at mindst halvdelen af kommunerne har afvist borgere, der søgte om kompressionsprodukter.
Læs også: Ankestyrelsen stadfæster næsten alle kompressionsafgørelser
Vælger en kommune ikke at benytte den nye mulighed, kan borgeren derfor fortsat ende i den gråzone mellem kommune og region, som aftalen fra december 2025 netop skulle dæmme op for.
Og på den anden side af sektorgrænsen er der heller ikke etableret én ensartet regional model for patientgruppen. Den har en rundspørge fra Regional-Indsigt tidligere afdækket.
Læs også: Regionerne har ikke skabt fælles indgang for kompressionspatienter
Den politiske aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner fastlægger ganske vist en arbejdsdeling. Regionerne skal blandt andet levere et års forbrug i forlængelse af sygehusbehandling, mens kommunerne efter bestemte kriterier skal tage over.
Men lovforslaget gør ikke denne arbejdsdeling til et individuelt retskrav. Det fremgår direkte af bemærkningerne til L106, at aftalen fra december 2025 ikke giver borgerne retskrav på udlevering efter aftalens overordnede rammer.
En midlertidig løsning
Lovforslaget er samtidig tænkt som en overgangsløsning.
Den skal gælde, indtil der som led i sundhedsreformen er udviklet og implementeret en model med et klart ansvar for behandlingsredskaber og hjælpemidler. En model som Regional-Indsigt skrev om allerede i 2024, hvor vi forsigtigt spåede om, at den først ville være klar i 2027.
Regeringsskiftet har dermed ikke ændret den model, som blev aftalt i december 2025.
Men genfremsættelsen løser heller ikke i sig selv det grundlæggende problem: Borgerens adgang til kompressionsprodukter kan fortsat afhænge af, hvordan den enkelte kommune vælger at bruge den nye bestemmelse – og hvordan regionen har organiseret indsatsen på den anden side af sektorgrænsen.
