Skip to main content

I juni måned sender Senior- og Sundhedsudvalget i Haderslev Kommune en bekymringshenvendelse til både Indenrigs- og Sundhedsminister Sophie Løhde og Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Her først i oktober er der fortsat ikke kommet svar. Det fremgår af en aktindsigt, som Regional-Indsigt har fået.

Det politiske udvalg skrev ellers, at det så med stor bekymring på Ankestyrelsens principmeddelelse 20-22 vedr. kompressionsstrømper, som sætter borgerne i Haderslev Kommune og alle landets andre kommuner i klemme mellem det regionale- og kommunale sundhedsvæsen.

Læs også: Patienter falder mellem to stole – vi kan ikke vente på den politiske proces  

I Haderslev Kommune, var der i sommers over 60 klager fra borgere over kommunens afgørelse, som var sendt til Ankestyrelsen. Det tal er nu steget til over 80.

Tilsvarende har Regional-Indsigt tidligere kunnet oplyse, at antallet af klagesager vedr. kompressionsredskaber er steget med godt 30 pct. siden april måned og at de nu udgør ca. en tredjedel af alle klagesager om hjælpemidler.

Mulig sagsbehandlingstid på to år

I Haderslev Kommune efterlyste man i sommers en hurtigere sagsbehandling for klagerne i Ankestyrelsen.

For nogle uger siden skrev Ankestyrelsen til Regional-Indsigt: ”Vi behandler sagerne i den rækkefølge de kommer ind.”

I foråret skrev man ellers til nichemediet OPS-Inddsigt, at man ville iværksætte en særlig indsats, men det er tilsyneladende ikke sket, selvom det er meget tydeligt, at der er behov for, at der gøres en ekstra indsats.

Sidst i september fik Regional-Indsigt oplyst, at der var over 2000 klagesager på hjælpemiddelområdet. Ser man tilbage over de sidste tre års gennemsnitlige antal afgørelser, svare de 2000 ophobede sager i runde tal til to års arbejde. Det vil sige, at sagsbehandlingstiden må være nogenlunde den samme.

Har fået henvendelser i halvandet år

Haderslev Kommune er ikke den eneste kommune, som har rette en bekymringshenvendelse til socialministeren.

Men ud over det, så har vi på Regional-Indsigt dokumentation for, at kommuner og regioner via sundhedsklynger har anmodet om tydelige udmeldinger fra Ankestyrelsen samt dennes snarlige behandling af klagerne.

Herudover viser en aktindsigt, at tre sjællandske kommuner ligeledes har sendt, hver deres bekymringshenvendelse fra kommunernes politiske niveau. Samlet set har fire kommuner (Allerød, Hillerød, Gribskov og Haderslev Kommuner) siden maj 2023 sendt en bekymringshenvendelse med en svartid på mellem to og fem måneder.

Det vil sige, at i godt halvandet år har man på ministerniveau skulle forholde sig til de problemer, som kommunerne har forelagt i denne sammenhæng.

Ingen konkrete svar fra ministeren

I alle svarbrevene erkender ministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil), at hun er opmærksom på problemstillingen med Ankestyrelsens principmeddelelse, men svarer egentlig ikke direkte på kommunernes spørgsmål og ønsker. Blandt andet ikke i forhold til Allerød Kommune, der i marts 2024 skriver:

”Vi anmoder ministeren om, at håndteringen af denne proces for afklaring fremskønnes, således, at borgerne ikke længere kommer i klemme.”

Generelt svarer ministeren ved at henvise til nogle af de skrivelser, der har forårsaget udfordringerne uden at give et egentligt svar eller fortolkning. Til gengæld forklarer hun, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet sammen med de relevante parter vil afdække muligheder for den fremtidige organisering af hjælpemiddelområdet, herunder på tværs af ressortområder, når Sundhedsstrukturkommissionen har afgivet sin rapport.

Rapporten ankom i juni og regeringen har medio september skrevet følgende i sit reformudspil:

”Regeringen vil med dette afsæt iværksætte et arbejde med henblik på at omsætte kommissionens overvejelser til en konkret udgiftsneutral model, der kan skabe mere klarhed for borgeren og tyde lighed om, hvilken myndighed der er ansvarlig for at udlevere og finansiere produkterne.”

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv Regional-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind