Der er nu blot to måneder til, at regionerne overtager ansvaret for en række sundhedsopgaver fra kommunerne. Men selv om de politiske beslutninger er truffet, viser to historier fra hver sin ende af landet, hvor forskelligt overgangen til den nye organisering forløber.
I Jammerbugt Kommune skal 17 medarbejdere overgå til Region Nordjylland, når regionen overtager 20 sundheds- og omsorgspladser på Plejecenter Solbakken. Medarbejderoverdragelsen ser ud til at kunne gennemføres ved årsskiftet. Men det betyder ikke, at processen har været problemfri.
I en artikel fra Regional-Indsigt fortæller tillidsrepræsentant Eva Kirstine Jensen om kolleger, der har været usikre på, hvor de skulle arbejde, og om en proces, hvor medarbejderne blev spurgt om deres ønsker uden nødvendigvis at få dem opfyldt.
“Mine kollegaer har været bekymret og haft ondt i maven over, hvad det var de nu skulle flyttes over til,” fortæller hun.
Tre medarbejdere ønskede oprindeligt at blive i kommunen, men fik ifølge tillidsrepræsentanten besked om, at der ikke var ledige stillinger.
Kommunens sundheds- og velfærdschef, Bent Fuglsbjerg, afviser, at der har været tale om et rodet forløb. Han fremhæver, at de fleste medarbejdere var positivt indstillet.
Dermed står to forskellige oplevelser af den samme proces over for hinanden: Kommunen fremhæver en planlagt overdragelse, mens medarbejderrepræsentanten peger på utryghed og manglende indflydelse.
I Hovedstaden er tidsplanen skredet
I Hovedstaden er udfordringen en anden. Her besluttede Sundhedsråd Hovedstaden allerede i marts, at regionen skulle overtage driften af akutsygeplejen. Og det skete ikke uden drama, kunne Regional-Indsigt dengang beskrive.
Men først fire måneder senere blev de berørte medarbejdere varslet om virksomhedsoverdragelsen og vi skal helt frem til begyndelsen af oktober før man varslede vagtdækningen fra første januar. Konsekvensen er, at den planlagte regionale drift i nattetimerne ikke kan gennemføres fuldt ud fra årsskiftet, og at der er behov for en midlertidig løsning med kommunerne, Frederiksberg og København.
De to sager kan ikke sammenlignes direkte. Jammerbugt handler om sundheds- og omsorgspladser, mens Hovedstaden handler om akutsygepleje. Alligevel illustrerer de en fælles udfordring.
En politisk beslutning om at flytte en opgave er ikke det samme som at have gennemført overdragelsen af de medarbejdere, der skal løse den.
I Nordjylland ser tidsplanen ud til at holde, men processen har haft menneskelige omkostninger. I Hovedstaden har den sene varsling fået konsekvenser for selve organiseringen af opgaven ift natdækningen, hvor der endnu ikke findes en besluttet løsning.
Når kolleger får hver sin arbejdsgiver
Historien fra Jammerbugt rejser samtidig et spørgsmål, som rækker længere end selve overdragelsen. For på Plejecenter Solbakken vil medarbejdere, der hidtil har arbejdet sammen, fremover være ansat hos to forskellige arbejdsgivere.
Nogle bliver regionale, mens andre fortsætter i kommunen.
En af medarbejderne peger på, at kollegerne hidtil har kunnet hjælpe hinanden på tværs, når der har været særlige behov. Men kan de fortsætte med det, når lønnen kommer fra to forskellige myndigheder?
Det er et konkret eksempel på en af reformens mere oversete udfordringer: Hvordan bevarer man det nære samarbejde, når den organisatoriske grænse flyttes ind på den enkelte arbejdsplads?
Pengene og lægerne skal også findes
Medarbejderoverdragelserne er kun én del af reformens praktiske gennemførelse. I Hovedstaden viser en anden sag, at de foreløbige finansieringsbehov for driften i 2027 overstiger de afsatte midler til kvalitetsløftet med mindst 24 millioner kroner. Hertil kommer usikkerheden om udgifterne til den midlertidige kommunale nattevagt.
Samtidig har Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation indgået en ny flerårig aftale, som skal styrke almen praksis og lægedækningen. Men også her er der forskel på at skabe nye økonomiske rammer og at sikre, at den nødvendige kapacitet faktisk er til stede.
Samlet tegner ugens historier et billede af en sundhedsreform, der bevæger sig fra politiske beslutninger til praktisk gennemførelse. Og hvor det afgørende spørgsmål ikke længere alene er, hvem der får ansvaret.
Det er, om regioner og kommuner kan få medarbejdere, økonomi og behandlingstilbud til at fungere sammen, når ansvaret flytter.
Det afgørende skifte
Sundhedsreformen ændrer ikke kun, hvem der har ansvaret. Den ændrer også hverdagen på de arbejdspladser, hvor borgerne møder sundhedsvæsenet.
I Jammerbugt bliver tidligere kolleger ansat hos hver sin arbejdsgiver. I Hovedstaden må den planlagte driftsmodel justeres, fordi medarbejderoverdragelsen ikke kan gennemføres som forudsat.
Reformens næste prøve bliver derfor ikke blot, om medarbejderne kan flyttes mellem myndighederne, men om samarbejdet og sundhedstilbuddene fortsat fungerer, når de organisatoriske grænser flytter sig.
Reformradaren – tre signaler vi følger
1. OPGAVEN – Nye arbejdsgivere på samme arbejdsplads
Jammerbugt viser, hvordan reformen kan dele en eksisterende medarbejdergruppe mellem to arbejdsgivere. Medarbejderoverdragelsen er på vej, men usikkerheden om det fremtidige samarbejde består.
Det holder vi øje med: Hvordan sikres den daglige fleksibilitet og opgaveløsning, når regionale og kommunale medarbejdere skal arbejde side om side?
2. PENGENE – Kvalitetsløftet møder driftsudgifterne
Sundhedsråd Hovedstadens foreløbige finansieringsbehov overstiger de afsatte midler til kvalitetsløftet med mindst 24 millioner kroner. Samtidig er udgifterne til den midlertidige nattevagt endnu ikke endeligt afklaret.
Det holder vi øje med: Hvor meget af reformens nye økonomi bliver reelt til forbedringer, og hvor meget skal bruges på at få den eksisterende drift til at hænge sammen?
3. ANSVARET – En lægeaftale er ikke det samme som lægedækning
Den nye aftale mellem PLO og Danske Regioner skal skabe bedre rammer for almen praksis og en mere ligelig lægedækning. Men der er fortsat områder, hvor lægerne mangler.
Det holder vi øje med: Hvordan omsættes de nye aftaler til faktisk kapacitet i de områder, hvor behovet er størst?
Ugens spørgsmål
Kan sundhedsreformen bevare det nære samarbejde, når medarbejdere, der hidtil har arbejdet sammen, fremover får forskellige arbejdsgivere?
På Plejecenter Solbakken i Jammerbugt bliver spørgsmålet konkret fra årsskiftet. Her skal regionale og kommunale medarbejdere fortsat løse opgaver tæt på hinanden, men under forskellige ledelser og økonomiske rammer.
Det er en udfordring, som også kan få betydning andre steder, hvor sundhedsreformen ændrer grænserne mellem kommunal og regional drift.
Dokumentation og fordybelse
1. Social- og sundhedshjælper i Jammerbugt: ”Mine kollegaer har været bekymrede og haft ondt i maven”
Regional-Indsigt, 28. oktober 2026. Thora Bruun Makitas interview med medarbejdere og ledelse om overdragelsen af sundheds- og omsorgspladser i Jammerbugt.
2. Region vandt kampen om akutsygeplejen – men varslede først medarbejderne syv måneder senere
Regional-Indsigt. Om den forsinkede medarbejderoverdragelse i Hovedstaden og behovet for en midlertidig driftsløsning.
3. Før opstarten mangler et sundhedsråd mindst 24 millioner til opgaveflytningen
Regional-Indsigt. Om de økonomiske udfordringer, allerede inden sundhedsrådet overtager de nye opgaver.
4. Milliardaftale skal give bedre lægedækning – men lægerne skal stadig findes
Regional-Indsigt. Om aftalen mellem PLO og Danske Regioner og udfordringerne med at omsætte økonomiske rammer til flere læger.
5. Fire centrale områder flyttes ud af PLO’s overenskomst med regionerne
Regional-Indsigt. Om ændringerne i aftalestrukturen og deres betydning for fremtidens almen praksis.
Officiel baggrund: Sundhedsreformens tidslinje – Danske Regioner
