Sundhedens forsamlingshus – et politisk stormøde om sundhedsreformen, var en nytænkende, dynamisk og veltilrettelagt konference af Danske Regioner, der blev afviklet i sidste uge og som ikke har fået fortjent mediedækning.
Øksnehallen dannede en rustik og grandiøs ramme, for noget som samtidig kunne opleves som nært. Næsten som en fætter- og kusinefest, hvor alle kender hinanden. Deltagerne var hovedsageligt regionsfolk – politikere og ansatte.
Der var stort set ingen private eller kommunale repræsentanter. Det sidste vender vi tilbage til.
”Jeg skal holde min tale kort, for i årets sundhed for alle, slipper vi tøjlerne lidt mere end vi plejer, hvor vi bl.a. giver scenen til dem, som det hele vedrører patienterne og medarbejderne,” lød det fra Anders Kühnau, da han som formand for Danske Regioner præsenterede dagens program.
Her blev deltagerne om formiddagen i en dynamisk unplugged vekselvirkning mellem repræsentanter fra patientforeninger og de faglige organisationer på den ene side og en politisk replik fra sundhedsordførerne, Monika Robin (M), Lea Wermelin (A), og Per Larsen (C) på den anden side.
Læs også: Lægedækning og praksismodeller i sundhedsvæsenet bekymrer folketingsmedlem
Flere muskler mere ansvar
Men først fik de ministerens tale.
Sundheds- og Indenrigsminister Sophie Løhde gik uden omsvøb til biddet med det samme.
”Jeg er ikke kommet her i dag for at lave en lang slavisk gennemgang af regeringens reformudspil, det regner jeg med, at I kender,” lød det.
Hun var rimelig klar i sine forventninger til regionerne.
”Med reformen får regionerne flere muskler og ansvar for hele patientrejsen, men ansvaret forpligter, og forventningerne er tårnhøje,” sagde Sophie Løhde.
Mulighed for en fredspibe
Det var også tydeligt, at de meget omdiskuterede sundhedsråd ikke var noget, man kunne trylle væk.
Det handler om samarbejde, lød det.
”Jeg har en klar forventning om, at sundhedsrådene ikke bliver en kampplads,” sagde ministeren og pegede på, at det skulle være et sted, hvor modsætninger kan mødes på midten.
”Næsten ligesom i regeringen,” lød det, men hvis det ikke lykkedes, så lovede hun, at hvis der ude i landet var parter, der havde behov for at ryge en fredspibe, så ville hun som indenrigsministeren stå klar til den opgave med en forventning om, at parterne så bragte tingene på bordet og fik det ordnet.
Stridsøksen var lagt til side
Netop ordet parterer er interessant i denne sammenhæng, for i sundhedsrådene er der to parter. Kommunerne og regionerne, men på konferencen var der en usædvanlig lav deltagelse af kommuner, noget der nærmede sig nul.
Det blev flere gange bemærket, i de debatter der var både formiddag og eftermiddag. Og ved flere borde var der en oplevelse af boykot.
”De er inviteret – det ved jeg,” lød det igen og igen.
Sidst på dagen dukkede formanden for KL`s sundheds- og ældreudvalg, Sisse Marie Welling op til en debat om det nære og her fik hun hurtigt præciseret, at man nu havde lagt stridsøksen.
Læs også: Regioner og kommuner strides om mere end sundhedsråd
I Tofts Forsamlingshus
Inden da havde deltagerne været igennem tre formidable runder i forsamlingshuset, som helt sikkert havde givet kommunalfolk noget at tænke over.
I bedste Højlunds Forsamlingshus-stil gik Ole Nikolaj Toft fra Altinget rund med en mikrofon og udfordrede deltagerne, på deres vante holdninger.
”Vi bidrager gerne i forhandlinger om flere læger dér, hvor der er flest syge. Mere forskning, større fleksibilitet og bedre transport kan gøre det attraktivt at bosætte sig udenfor de store byer,” lød bl.a. fra Wendy Sophie Schou, forperson for Yngre Læger.
Der samtidig understregede, at beslutningstagerne skal sætte sig ind i hvem der er læger i dag.
Læs også: Politikerne skal sætte sig ind i lægen af i dag, hvis de vil løse udfordringerne
