Tre modeller for det nære sundhedsvæsen i én region

Når sundhedsrådene i den nye superregion i disse uger behandler sager om opgaveflyt mellem kommuner og region, handler det formelt om at indstille, hvem der skal drive fire opgaver efter 2027:

• akutsygepleje
• sundheds- og omsorgspladser
• patientrettet forebyggelse
• specialiseret rehabilitering og dele af avanceret genoptræning

Reformen flytter myndigheds- og finansieringsansvaret fra kommuner til regionerne. Men driften kan fortsat ligge hos kommunerne gennem såkaldte horisontale samarbejdsaftaler.

Læs også: KL er bekymret for beslutningsgrundlaget i horisontale aftaler

Det giver i praksis sundhedsrådene mulighed for at vælge forskellige organisatoriske modeller.

Og netop det er ved at ske.

Regionsmodellen i hovedstadsområdet

I tre af regionens seks sundhedsråd – Nordsjælland, Københavns Omegn Nord, Amager og Vestegnen – peger indstillingerne på en model, hvor regionen selv overtager størstedelen af de nye sundhedsopgaver. (Se indstillingerne i bunden)

Her lægges der blandt andet op til, at akutsygeplejen organiseres regionalt og kobles tættere til hospitalerne.

I Københavns Omegn Nord beskrives modellen sådan:

“Akutsygeplejen forankres i Herlev og Gentofte Hospitals organisation og integreres med øvrige hospitalsdrevne hjemmebehandlingsfunktioner.” 

Og på Amager og Vestegnen placeres akutsygeplejen i tre enheder fordelt i sundhedsrådets geografiske område, således, at hver enhed dækker mellem 2-4 kommuner.

Samtidig foreslås sundheds- og omsorgspladser samlet i større enheder for at skabe mere robuste faglige miljøer.

Resultatet er en model, hvor regionen i høj grad bygger et regionalt nærsundhedssystem omkring hospitaler og hjemmebehandlingsteams.

Det skal her bemærkes, at Sundhedsråd Hovedstaden endnu ikke har fået forelagt en indstilling i følge regionen, men at en indstilling vil blive drøftet den 9/3 – Indholdet er dog ukendt.

En delt model på Østsjælland

I Sundhedsråd Østsjælland og Øerne har man allerede truffet beslutning og er balancen anderledes.

Her lægges der op til, at akutsygeplejen og den specialiserede rehabilitering overgår til regionen, mens sundheds- og omsorgspladser samt forebyggelse fortsat drives af kommunerne.

I en pressemeddelelse om beslutningen beskrives modellen sådan:

“Akutsygepleje og specialiseret rehabilitering skal fra 2027 drives af regionen, mens kommunerne fortsat skal drive sundheds- og omsorgspladser samt den patientrettede forebyggelse.

Her argumenterer formand for Sundhedsråd Østsjælland og Øerne, Torben hollmann, for hvorfor deres valg:

“Akutplejen er et område, hvor vi ser gode muligheder for at indfri sundhedsreformens intentioner. Her vil vi relativt hurtigt kunne skabe stor effekt ved at bygge bro mellem kommuner og region. Vi får bedre muligheder for at koordinere indsatsen med sygehuse og hospitaler og sikre samme høje kvalitet i hele sundhedsrådets område fra Roskilde i nord til Nakskov i syd,”

Dermed opstår en.”fifty-fifty-model”, hvor regionen driver de mere behandlingsnære funktioner, mens kommunerne fortsat driver pleje- og omsorgstilbuddene.

Den mest kommunale model i Midt- og Vestsjælland

I Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland går man endnu længere i retning af kommunal drift.

Her indstilles det, at kommunerne fortsat skal drive:

• akutsygepleje
• sundheds- og omsorgspladser
• patientrettet forebyggelse

Mens regionen alene overtager specialiseret rehabilitering og dele af den avancerede genoptræning.

I sagsfremstillingen fremgår det, at kommunalbestyrelserne bakker op om modellen:

“Kommunalbestyrelserne bakker op om et fremtidigt scenarie med kommunal varetagelse af akutsygeplejen.”

Dermed bliver Midt- og Vestsjælland det område i regionen, hvor kommunerne fortsat kommer til at drive størstedelen af de nære sundhedsopgaver.

To opgaver ligger fast

På tværs af alle seks sundhedsråd er der dog også områder, hvor organiseringen er mere ens.

Den patientrettede forebyggelse forventes fortsat at blive drevet af kommunerne via horisontale samarbejdsaftaler.

Omvendt samles specialiseret rehabilitering i regionale enheder.

I flere af sagerne beskrives modellen sådan:

“Den specialiserede rehabilitering organiseres i en fælles regional model, hvor opgaven varetages i et antal regionale døgnenheder.”

Et nærsundhedsvæsen med geografiske forskelle

Når indstillingerne fra fem af de seks sundhedsråd lægges sammen, tegner der sig derfor tre forskellige organiseringsmodeller i Region Østdanmark:

Regionsmodellen
Regionen driver akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser og rehabilitering.
(Flertallet af sundhedsråd i hovedstadsområdet)

Fifty-fifty-modellen
Regionen driver akutsygepleje og rehabilitering, mens kommunerne driver omsorgspladser og forebyggelse.
(Østsjælland og Øerne)

Kommunemodellen
Kommunerne driver akutsygepleje, omsorgspladser og forebyggelse, mens regionen alene driver rehabilitering.
(Midt- og Vestsjælland)

Dermed bevæger organiseringen af det nære sundhedsvæsen sig i retning af et system, hvor strukturen ikke er helt ens på tværs af regionen.

Ikke nødvendigvis et klassisk “postnummer-sundhedsvæsen”.

Men dog et system, hvor den organisatoriske model afhænger af, hvilket sundhedsråd man bor i.

Beslutningen ligger hos regionsrådet

Indstillingerne fra sundhedsrådene sendes, når de er behandlet videre til det forberedende forretningsudvalg og det forberedende regionsråd.

Her skal den endelige organisering besluttes. Men allerede nu tegner konturerne sig.

Region Østdanmark er på vej mod tre forskellige modeller for det nære sundhedsvæsen – inden for én og samme region.

Samlet overblik – alle fire opgaver og indstillinger i link