Da sundhedsreformen blev vedtaget, advarede flere kommuner om, at sundhedsrådene kunne udvikle sig til arenaer for magtkampe mellem regioner og kommuner.
Et halvt år inde i arbejdet er billedet dog langt fra entydigt.
I Region Nordjylland beskriver både Sundhedsråd Vendsyssel og Sundhedsråd Limfjorden en opstart præget af samarbejde, fælles retning og gensidig forståelse.
Nordjylland: “Vi har lært hinanden at kende”
I Vendsyssel fremhæver formandskabet i en pressemeddelelse, at det første halve år først og fremmest har handlet om at skabe et fælles fundament.
“Vi har lært hinanden at kende og fået stablet et solidt samarbejde på benene. Det første halve år har handlet om at forberede, hvordan vi flytter opgaver fra kommunerne til regionen,” fortæller formand Mogens Gade (V) og næstformand Kirsten Morild Andersen (A).
Samme tone går igen i Limfjorden.
“I mange år har vi stået på hver vores side, men nu er alle parter samlet rundt om bordet,” lyder det fra formand Pia Buus Pinstrup (C) og næstformand Gitte Bundgaard (Æ) i en pressemeddelelse.
Og i Mariagerfjord Kommune beskriver Jan Thorbøll Andersen (V), som at spise en elefant.
“Vi har haft mange dagsordener i de første seks måneder. Og hvis man skal spise en elefant, så skal man gøre det i små bidder. Vi er to politiske verdener som mødes og skal finde en fælles vej, men allerede nu er samarbejdet godt, og vi er nået rigtig langt,” lyder det
Herfra kommer måske også den mest karakteristiske nordjyske formulering:
“Vi har en nordjysk ed, om at vi skal lykkes med det, fordi vi har samarbejdskraften til det i Nordjylland.”
De to sundhedsråd har gennem foråret arbejdet med de opgaver, der fra 2027 flyttes fra kommunerne til regionen, herunder akutsygepleje, patientrettet forebyggelse, rehabilitering samt sundheds- og omsorgspladser. Indtil videre uden offentlige sammenstød.
Hovedstaden viste den anden side af reformen
Andre steder i landet har virkeligheden set anderledes ud. I marts kunne vi på Regional-Indsigt beskriver, hvordan spørgsmålet om akutsygepleje udviklede til det første egentlige styrkeopgør i Sundhedsråd Hovedstaden.
Læs også: Gigantopgør i Hovedstaden afslører magtspillet
København ønskede at bevare opgaven i kommunalt regi, mens regionen ønskede en regional model. Efter en omfattende proces med spørgsmål, analyser og kritik endte sagen med en afstemning, hvor kommunerne blev stemt ned.
Efterfølgende accepterede København beslutningen, men gjorde samtidig klart, at kommunen vil følge implementeringen tæt. Sagen viste samtidig den indbyggede spænding i sundhedsrådene, med akutsygeplejen som den første demonstration af den magtbalance, som flere kommuner frygtede under reformforhandlingerne.
Hvidovre viste, hvor konflikten bliver konkret
Hvis sagen om akutsygeplejen i Hovedstaden handlede om styring og myndighedsansvar, handlede sagen i Hvidovre om noget endnu mere håndgribeligt: bygninger og sengepladser.
Region Østdanmark ønskede at overtage hele “plejehjemmet” Svendebjerghave med henblik på etablering af 46 sundheds- og omsorgspladser. – Hvidovre Kommune protesterede.
Læs også: Sundhedsreformen møder virkeligheden: Konfliktpotentiale om bygninger og kapacitet
Kommunen gjorde gældende, at man selv stod med et stigende behov for plejeboliger og ikke kunne undvære hele kapaciteten. Sagen udviklede sig til en juridisk konflikt mellem kommunen og regionen, og der blev fremlagt juridiske vurderinger fra både kommunen og regionens side. – Resultatet blev et kompromis.
Læs også: De er i gang med milliardstor ejendoms- og gældsudveksling
Manglende vilje eller mulighed
Konsekvensen blev samtidig, at op 36 af sundhedsrådets 138 sundheds- og omsorgspladser midlertidigt må placeres på Hvidovre Hospital. En løsning der også hang sammen med sundheds- og omsorgspladser, der burde være overdraget fra Glostrup Kommunen, men altså ikke lykkedes.
En placering som formand for Sundhedsråd Amager- og Vestegnen, Tormod Olsen (Ø) over for NB-Kommune beskriver som en “plan C eller D.”
Ifølge Tormod Olsen skyldes problemerne, at kommunerne hverken har haft viljen eller muligheden for at afgive de nødvendige pladser.
“Kommunerne tager forståeligt nok ikke regningen frivilligt. Så vi er endt med at gå imod reformens intentioner, og placere pladserne på hospitalet,” siger Tormod Olsen.
