Aftalen om en sundhedsreform sætter ikke tempo på løsningen af en problemstilling, som i 2020 fik en turbo-indsprøjtning på grund af en principmeddelelse fra Ankestyrelsen.
Principmeddelelsen betyder, at flere tusinde borgerne falder mellem to myndighedsstole (regionerne og kommunerne), når de henvender sig for at få bevilliget eller genbevilliget deres kompressionsredskab, fordi mange kommuner nu følger Ankestyrelsens principmeddelelse.
Her er er man ikke i tvivl om, at kompressionsredskaber er en regional opgave, og derfor sender man borgerne videre til regionerne eller lader dem klage til Ankestyrelsen. (Det sidste vender vi tilbage til)
Regional-Indsigt har jævnligt kontaktet både socialministeriet men også sundhedsministeriet om de problemstillinger en enkelt principmeddelelse fra Ankestyrelsen har skabt for en stadig voksende gruppe patienter.
Hver gang har de to ministerier henvist først til strukturkommissionens arbejde, siden da der kom en rapport, skulle vi lige vente på regeringens udspil og nu da der er lavet en politisk aftale kan man så læse, at borgerne skal vente en to til tre år mere inden der kommer en løsning.
Gennembrud men fortsat lang vej til løsning
I den lange pressemeddelelse der udkom i forbindelse med den politiske aftale om sundhedsreformen står der intet om hjælpemidler eller kompressionsredskaber. Det kunne tolkes, som, at det ikke ligger øverst i politikernes fokus.
Læs også: Klagesager stopper ikke, fordi Christiansborg indgår politisk aftale, der virker om to år
Men i selve aftalen er aftalepartierne enige om, at indenrigs- og sundhedsministeren i samarbejde med social- og boligministeren udvikler en konkret model, der skaber mere klarhed for borgerne og sikrer tydelighed om, hvilken myndighed der er ansvarlig for at udlevere og finansingen.
Den konkrete model skal udvikles med inddragelse af relevante aktører og vil indebære en ændring af lovgivningen på området, herunder en ophævelse af det gældende cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet.
Det er isoleret set et gennembrud på flere års problemer, der er dog den udfordring, at det tidsperspektiv aftalepartierne har lagt ned over modeludviklingen, betyder, at hele 2025 går med drøftelser og modeludvikling. I 2026 skal der så udarbejdes ny lovgivning, så man kan påbegynde implementering i 2027.
Kraftig vækstendens i klager
Der findes ikke et nationalt register over, hvor mange danskere der lever med ødemlidelser, og dermed potentielt har behov for et kompressionsredskab, men det anslås, at antallet ligger mellem 60.000 og 80.000.
Til gengæld ved vi via en aktindsigt, hvor mange borgere der har en klagesag i Ankestyrelsen, hvor de har fået afvist deres ansøgning i kommunen. Tallet er kraftigt stigende med en vækst på over 30 pct. over det sidste halve år.
Ved udgangen af september havde styrelsen siden 2022 modtaget 1114 klagesager vedr. kompressionsredskaber.
Læs også: Klagesager i Ankestyrelsen om kompressionsredskaber stiger markant
Fortsætter tendensen med en 30 pct. stigning hver halve år, vil Ankestyrelsen have modtaget godt 4000 klager siden 2022, når regeringens model skal implementeres i 2027.
Øget selvbetaling eller hjemmesygepleje
Grafikken skal naturligvis tages med forbehold, men der er faktisk en risiko for, at vækstkurven for klager i Ankestyrelsen bevæger sig opad, hvis de kommuner, der indtil nu ikke har fulgt Ankestyrelsens principmeddelelse, begynder at følge den.
Sisse Marie Welling, der formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg har tidligere overfor Regional-Indsigt slået fast, at kommunerne ikke bare kan til- eller fravælge en principmeddelelse fra Ankestyrelsen efter forgodtbefindende.
Konsekvensen af at borgere med behov for et kompressionsredskab skal vente så længe, kan ifølge flere sundhedsfaglige personer blive, at de borgere der ikke har råd til selv at betale for kompressionsredskaberne, skal modtage hjælp fra fx den kommunale hjemmesygepleje, hvor man får lagt ”gammeldags” kompressionsbandager.
Læs også: Patienter falder mellem to stole – vi kan ikke vente på den politiske proces
