Regeringen har besluttet at investere 160 mio. kr. i forskning i kvinders sundhed over fire år og vil etablere et nationalt forskningscenter. Initiativet skal styrke viden om sygdomme og tilstande, der enten kun rammer kvinder eller viser sig anderledes hos kvinder end hos mænd.
Ifølge regeringens pressemeddelelse skyldes satsningen et ønske om mere lighed i sundhed og bedre behandlingsmuligheder. Samtidig fremhæves samfundsøkonomiske gevinster – færre sygedage og højere arbejdsmarkedsdeltagelse for kvinder.
“Forskning i sygdomme har historisk taget udgangspunkt i mandekroppen. Derfor ved vi stadig for lidt om kvinders sundhed, om sygdomme, der rammer kvinder hårdere end mænd, og om kvinderelaterede sygdomme,” siger Ligestillingsminister Magnus Heunicke.
Han peger påfor eksempel endometriose. En kronisk sygdom i underlivet, der kan give stærke smerter og være invaliderende. Selvom sygdommen rammer op mod 10 procent af kvinder i den fødedygtige alder, er det kun 1,6 procent, der får stillet diagnosen.
“Det er ét eksempel på, at kvinder ikke får den rette hjælp eller behandling. Det skal vi ændre. Derfor afsætter vi nu 40 millioner kroner om året til en strategisk indsats for viden og forskning i kvinders sundhed,” lyder det fra ministeren.
160 mio. kr. til forskning – hvad går pengene til?
De 160 mio. kr. skal i perioden 2026-2029 bruges til etablering og drift af et Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed, og pengene skal findes gennem forskningsreserven.
Ifølge sundhedsøkonom Jes Søgaard rækker beløbet til at bygge en forskningsgruppe, men ikke i en “eksorbitant” skala.
“Det er lidt afhængigt af, hvor meget der skal gå til indkøb af it og maskiner og sådan noget. Men med de penge kan man helt klart starte en forskningsgruppe, der faktisk kan flytte noget inden for kvindeforskningen,” siger han til Politiken.
Et forskningsfelt med efterslæb
Både Politikens artikel og et debatindlæg af bl.a. overlæge og professor Henriette Svarre Nielsen og Regionsrådsformand Lars Gaardhøj peger på en historisk forskningsskævhed, men hvorfor kommer det lige nu?
Læs også: Hvorfor skal vi tale om kvinders sundhed?
For at forstå kampen for øget forskning i kvindesygdomme og kvinders sundhed kan det hjælpe at spole tiden tilbage til for knap et år siden, da Alliancen for Kvinders Sundhed så dagens lys første gang. En alliance der bl.a. understøttes af Dansk Industri.
Som parentes bemærket i sommers foreslog en styrket forsknings- og innovationsindsats inden for kvinders sundhed og sygdomme på 100 mio. kr. i regi af Forskningsreserven for 2026.
Alliancens fire stiftere, Monika Rubin (M), Camilla Fabricius (S), Marianne Lynghøj (V) og Anne Sophie Callesen (RV), blev ansigter på mærkesagen, der sidenhen har fået stor opmærksomhed og er blevet et tema i den offentlige samtale – eksemplificeret ved statsministerens tale ved Socialdemokratiets årsmøde i Aalborg i dette efterår.
Her kom hun med et politisk budskab til vælgerne både ift regionsvalget men også ift det kommende folketingsvalg.
“Der skal sættes fokus på at forske mere i kvindesygdomme, som tidligere har været underbelyst,” var det klare budskab.
Det er der så nu.
Regionalt perspektiv: Hvem får centret?
Hvor centret placeres, er endnu ikke besluttet.
Det er tydeligt at flere regioner er interesserede. Det så vi bl.a., da regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) markerede på et dialogmøde i på Frederiksberg arrangeret af Vibeke Westh, regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden (S), hvor Regional-Indsigt sad og lyttede, at regionen har arbejdet politisk på området i flere år og har oprettet særlige fora og finansiering.
Han understregede samtidig, at placeringen er åben – men pegede på, at Region Hovedstaden allerede har forskningskapacitet og kliniske miljøer, bl.a. på Rigshospitalet.
“Jeg håber bare, at det bliver et rigtig godt sted… og at alle miljøer kommer i spil.”
Udmeldingen om de 160 mio. kr lander altså i en periode, hvor regionalvalget nærmer sig, så man behøver ikke være valgforsker eller kommentator for, at drage en indviklet konklusion.
Det handler nemlig også om stemmer og debatten om kvinders sundhed er blevet markant mere synlig. Derfor har flere partier prioriteret temaet og markeret sig som “first movers”.
