Da vi lancerede Regional-Indsigt i september 2024, var ambitionen klar og bevidst afgrænset:
Et nyhedsbrev hver anden uge. Omkring 125 artikler om året. Et skarpt, men overkommeligt overblik over livet i regionerne.
Virkeligheden ville det anderledes.
Ved årets udgang har vi udgivet omkring 50 nyhedsbreve alene i 2025 og mere end 230 artikler med regionalt fokus. Altså næsten det dobbelte af det, vi oprindeligt stillede i udsigt.
Det rejser et legitimt spørgsmål: Hvorfor?
Svaret er ikke, at ambitionsniveauet blev skruet op af lyst.
Svaret er, at stoffet strømmede ind fra noget der bedst kan beskrives som et umættet marked, samtidig udviklede virkeligheden omkring og i regionerne politisk, forvaltningsmæssigt og til tider mere konfliktfyldt niveau, end de fleste havde forudset.
Regionerne fyldte mere – og hurtigere
Da vi gik i luften, var fortællingen om regionerne i offentligheden ofte reduceret til drift: hospitaler, ventetider og budgetter. Men i løbet af få måneder blev det tydeligt, at regionerne stod midt i flere samtidige bevægelser:
- En sundhedsreform, der skal implementeres, før alle svar er givet
- Nye sundhedsråd og horisontale samarbejdsaftaler, der flyttede magt og ansvar
- En valgkamp, hvor kampen om pladserne i regionsrådene blev større
- Fusionen i Østdanmark, som i sig selv skabte et nyt administrativt og politisk tyngdepunkt
Læs også: Overgangsloven afslører en forskydning af magtbalancen mellem regioner og kommuner
Det betød, at vi ikke kun havde fokus på det regionale forvaltningsniveau. Regionerne befandt sig til tider i konfliktfyldt sandwich – mellem stat og kommune, mellem jura og praksis, mellem politiske intentioner og administrative realiteter.
Det er præcis dér, vi ser at journalistikken bliver nødvendig.
Sundhed: Fra drift til styring
Ser vi ned over vores temasider, så vil du kunne se, hvilke temaer der fylder. Et gennemgående tema i mange artikler har været Sundhed – men sjældent i klassisk forstand.
Det har ikke primært handlet om behandling, men om:
- ansvar
- økonomi
- snitflader
- retssikkerhed
Sagerne på “hjælpemiddelområdet” om kompressionsredskaber, Ankestyrelsens skiftende praksis, patientforløb der faldt mellem kommune og region, og politiske indgreb, der måtte rydde op i forvaltningsmæssigt kaos, er eksempler på det samme grundproblem:
Når ansvar deles, risikerer borgerne at blive kastebolde.
Det stof kom ikke i bølger – det kom kontinuerligt. Og det krævede løbende dækning, ikke to-ugers opsamlinger.
Forvaltning og styring: Maskinrummet kom i fokus
En stor del af vores artikler har handlet om det, der sjældent fylder i den brede debat: forvaltningen.
- Hvordan beslutninger faktisk bliver truffet
- Hvordan styringsmodeller virker – eller ikke virker
- Når kontrol bliver en del af problemet
- Når hjemtagning, centralisering eller nye strukturer ikke leverer den robusthed, der var lovet
Ambulancesager, antallet af direktører, konstitueringer, direktørskift, hjemtagning af opgaver og nye ledelsesmodeller viste, at regionerne i 2025 var i gang med at gentænke sig selv – ofte under pres og med ufuldstændige rammer.
Læs også: Næsten 200 direktører står i spidsen for regionerne
Det er ikke stof, der kan dækkes overfladisk. Det kræver tid, kontekst og gentagelse.
Valget: Fra fravær til frontlinje
Regionalvalget ændrede også præmisserne.
Her blev regionerne ofte overset i de store mediers dækning af valgkampen. Vi gjorde vores til at skabe et par nuancer ved at lave profil interview, dels med en række kvindelige kandidater og dels med de siddende formænd.
Valget gjorde det tydeligt, at regionerne ikke kun er politisk neutrale driftsorganisationer. De er arenaer for prioritering, konflikt og profilering.
Det betød flere interviews, flere analyser – og flere nyhedsbreve.
Digitalisering og teknologi: Fra projekt til infrastruktur
Temaet digitalisering fyldte ikke mest, men spillede en afgørende rolle i mange historier.
AI-aftaler, storskalaprojekter, automatiseret dokumentation, overvågning, datasikkerhed og nationale digitale ambitioner placerede regionerne som medansvarlige for en ny teknologisk infrastruktur.
Her viste 2025 tydeligt, at digitalisering ikke længere er et projektspor – det er en styringsopgave med juridiske, økonomiske og etiske konsekvenser, samtidig med at det let bliver en akilleshæl for regionerne.
Læs også: Ny rapport afslører fortsatte udfordringer i regionernes cybersikkerhed
Hvorfor mere – og ikke mindre?
Når vi ser tilbage, er konklusionen enkel:
Vi udgav ikke mere, fordi vi ville. – Vi udgav flere artikler end forventet, fordi virkeligheden krævede det.
Regionerne blev i 2025 et sted, hvor vi på redaktionen bl.a. iagttog:
- politiske beslutninger med direkte konsekvenser uden mellemled
- forvaltningsmæssige gråzoner
- borgernes retssikkerhed i et stort system
- reformer der blev virkelighed, før de var færdigtænkt
At dække det sporadisk ville have været det egentlige løftebrud.
Fremad i 2026
Når vi nu vender tilbage her i det nye år, gør vi det med samme grundidé som ved opstarten:
At give overblik, indsigt og sammenhæng på det regionale område.
Men med én erkendelse rigere, et nyhedsbrev 25 gange om året er langt fra nok, hvis man skal behandle velfærdsstatens store spørgsmål i regionalt perspektiv.
Derfor vil vi også i 2026 gøre vores bedste for at følge med strømmen og vores telefon vil altid være åben for en snak om den regionale virkelighed oplevet af dig.
