Mens politikere og eksperter diskuterede reformer, økonomi og styringsmodeller, ved en veltilrettelagt eftermiddagsdebat på KL’s forum for social- og sundhedsområdet, var der én gruppe, der stod midt i det hele: Medarbejderne.
For det er social- og sundhedsassistenter, hjemmesygeplejersker og akutteams, der i praksis skal få både sundhedsreformen og ældrereformen til at hænge sammen ude hos borgerne.
Det stod tydeligt efter debatten. Her havde budskabet fra bl.a. FOA`s sektorformand Tanja Nielsen været, at reformer lykkes ikke gennem organisationsdiagrammer. – De lykkes gennem relationer og inddragelse.
Læs også: Reformernes virkelighedstjek
Regional-Indsigt fangede Tanja Nielsen efter debatten for at få uddybet hendes perspektiv. For hvis nogen mærker konsekvenserne af reformerne allerede nu, er det FOA’s medlemmer.
“Når man har valgt at lave to så store reformer, der skal implementeres side by side, er det ikke uden udfordringer,” konstaterer hun indledningsvist.
Systemerne halter efter reformerne
Under debatten talte flere af debatørerne om samarbejde og sammenhæng mellem kommuner og regioner.
Men ifølge Tanja Nielsen ligger et af de største problemer et helt andet sted: IT-systemerne kan nemlig vise sig at blive et sammenbrudspunkt omkring de to reformer.
“Datasystemerne taler ikke sammen på tværs af regioner og kommuner. Der skal simpelthen laves nogle bedre snitflader, så man kan følge patienten fra borger til patient – og fra patient til borger,” siger hun.
Hun peger især på den kommende flytning af akutsygeplejen fra kommunerne til regionerne som et potentielt problem.
I dag har akutsygeplejerskerne i kommunerne adgang til hele borgerforløbet i kommunen. I fremtiden risikerer de at miste vigtig viden, fordi de organisatorisk flyttes ind i det regionale system.
“Det betyder, at hvis ikke gør noget her, så vil akutsygeplejersken når hun kommer ud fra regionerne, ikke længere have adgang til det samme som tidligere. Hun kan ganske enkelt ikke se, hvordan borgeren har haft det de sidste 14 dage,” siger Tanja Nielsen.
Det er en problemstilling vi allerede kender i dag, når borgerne bliver udskrevet, “for selvom personalet har adgang til FMK, så er det stadigvæk begrænset med oplysninger man kan få,” lyder det fra Tanja Nielsen.
Frygten for nye snitflader
På scenen ved KL`s debat advarede både FOA og Dansk Sygeplejeråd mod, at reformerne kan skabe nye organisatoriske skel omkring borgerne.
Og i interviewet uddyber Tanja Nielsen bekymringen.
“Det, jeg bliver mest bekymret for, er samspillet mellem hjemmeplejen ude i borgerens hjem og den regionalt ansatte akutsygepleje,” siger hun.
Hun peger på, at det ofte er hjemmeplejens personale som fx. social- og sundhedsassistenterne, der kender borgeren bedst i hverdagen og det ligger dokumenteret i det kommunale system.
Men i fremtiden kan det være en knast i samarbejdet mellem kommunale og regionale medarbejdere og føre til flere genindlæggelser og dårligere sammenhængende indsats for borgerne.
Opgaver flyttes ud – men kompetencerne skal følge med
Et af de store spørgsmål under KL-debatten var, hvordan sundhedsvæsnet skal håndtere fremtidens mangel på arbejdskraft.
Ifølge Professor Jakob Kjeldberg viser prognoser, at Danmark kommer til at mangle omkring 24.000 social- og sundhedsmedarbejdere inden for de kommende år.
Samtidig er ambitionen i sundhedsreformen, at flere opgaver skal løses uden for hospitalerne.
Og det giver kun mening, hvis kompetencerne følger med ud, mener Tanja Nielsen.
“Vi kan jo ikke bare flytte alle opgaver ud af hospitalerne. Vi er nødt til at have nogle fagfolk med,” siger hun.
Tanja Nielsen beskriver reformerne som en massiv kulturforandring – både for medarbejdere, der flytter fra kommuner til regioner, og for hospitalssystemet, der skal lære at arbejde på nye måder uden tæt på kommunerne i det nærer sundhedsvæsen.
“Vi skal have alle fagligheder med ombord”
Tanja Nielsen peger samtidig på en anden udfordring: De faglige hierarkier.
Social- og sundhedsassistenter har historisk været sådan en elastik man kunne ansætte og fyre afhængigt af om der var sygeplejersker at rekruttere, derfor frygter denne faggruppe ifølge Tanja Nielsen igen at blive presset i et sundhedssystem, hvor læger og sygeplejersker traditionelt fylder mest.
“Du skal tænke på, at det kan godt være vi kalder det akutsygepleje, men der er altså mange social- og sundhedsassistenter ansat i akutsygeplejen og de er bekymrede for, om de nu med reformerne endnu engang skal havne i en situation, hvor de kun kan bruges i overgangsfasen, men så snart der er sygeplejersker nok, så bliver de lukket ud,” siger hun.
Løsningen er ifølge Tanja Nielsen langt mere samarbejde.
“Hvis vi skal have det her sundhedsvæsen til at hænge sammen, så skal vi have alle fagligheder med ombord,” siger Tanja Nielsen.
Og netop dér lander måske hele diskussionen om de to store reformer:
Ikke i strukturdiagrammerne – Ikke i sundhedsrådene – Men i spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderne, kulturerne og systemerne faktisk kan arbejde sammen ude hos borgerne.
