Mens meget af debatten om regeringsgrundlaget har handlet om økonomi, skat og landbrug, retter Psykiatrifonden blikket mod psykiatrien. Organisationen kalder direkte regeringens planer for begyndelsen på en ny fase.
“Psykiatrifonden er begejstret for det, vi læser i regeringsgrundlaget om mennesker med psykisk sygdom,” skriver man i en pressemeddelelse.
Særligt hæfter fonden sig ved arbejdet med en ny Psykiatriplan 2, en akutplan for børne- og ungdomspsykiatrien samt ambitionen om, at mennesker med psykisk sygdom i mindre grad skal møde politiet og i højere grad relevante fagpersoner.
Direktør Marianne Skjold sammenligner direkte udviklingen med kræftområdet:
“Vi har investeret i kræftområdet i 25 år gennem fem kræftplaner. Vi får helt sikkert brug for den samme langsigtede indsats på psykiatriområdet.”
For regionerne er signalet tydeligt: Psykiatrien skal fortsat udvikles, og patientorganisationerne forventer, at den langsigtede opbygning fortsætter.
Diabetesforeningen ser et opgør med reparationssundhed
Hos Diabetesforeningen er modtagelsen næsten lige så positiv. Organisationen peger i en pressemeddelelse på forebyggelsesfonden, kronikerpakkerne, den tidligere opsporing og investeringer i diabetesteknologi som nogle af de vigtigste elementer.
“Regeringsgrundlaget viser i store træk det politiske mod til at investere målrettet i forebyggelse og sundhed, vi længe har efterspurgt,” siger administrerende direktør Claus Richter.
Han ser samtidig et mere grundlæggende skifte:
“Vi bevæger os fra et sundhedsvæsen, der venter på, at folk bliver syge, til et, der investerer i at holde dem raske.”
Hvis den analyse holder, bliver regionernes opgave ikke alene at behandle sygdom, men i stigende grad at dokumentere, at forebyggelse, tidlig opsporing og kronikerindsatser faktisk virker.
Kræftens Bekæmpelse: God retning – men et markant hul
Hvor Psykiatrifonden og Diabetesforeningen primært kvitterer for nye initiativer, vælger Kræftens Bekæmpelse en mere kritisk vinkel.
Organisationen anerkender, at regeringen vil etablere en forebyggelsesfond, og at sundhedsreformen og Kræftplan V skal gennemføres. Men den savner det, som organisationen ser som den mest oplagte forebyggelsesindsats.
“Det er dybt skuffende, at den nye regering ikke har gjort det til en topprioritet at skabe et Danmark, hvor børn og unge vokser op uden nikotinafhængighed,” siger administrerende direktør Jesper Fisker i en pressemeddelelse.
Han advarer samtidig mod en forebyggelsesfond uden fokus på tobak og nikotin:
“Det vil være fuldstændig skævt, hvis regeringen laver en forebyggelsesfond og ikke tænker tobak og nikotin ind her.”
Kræftens Bekæmpelse ser således regeringsgrundlaget som et skridt i den rigtige retning, men ikke som et tilstrækkeligt svar på forebyggelsesudfordringen.
Fællesnævneren er ikke flere reformer
Ser man de tre reaktioner samlet, er det bemærkelsesværdigt, hvad organisationerne ikke efterspørger.
- Ingen af dem taler om nye regioner.
- Ingen af dem taler om ny sygehusstruktur.
- Ingen af dem taler om flere organisatoriske reformer.
I stedet handler reaktionerne om indhold. Psykiatrifonden ønsker langsigtede investeringer i psykiatrien, hvor Diabetesforeningen ønsker mere forebyggelse og tidligere indsats og Kræftens Bekæmpelse ønsker en hårdere indsats mod tobak og nikotin.
Regionernes næste prøve
Set fra et regionalt perspektiv er den måske vigtigste konklusion derfor, at patientorganisationerne i vid udstrækning accepterer regeringens overordnede retning, men de sender samtidig en bestilling > Nu skal ambitionerne omsættes til virkelighed.
For regionerne betyder det, at de kommende år i høj grad vil blive målt på, om psykiatrien bliver styrket, om kronikerindsatsen virker, og om forebyggelsen flytter sundheden i den rigtige retning.
Sundhedsreformen er vedtaget. Nu begynder den del, hvor resultaterne skal leveres.
