Danske Regioner anerkender nu, at organisationens bestyrelse ikke kan træffe bindende beslutninger på regionernes vegne. Det fremgår af et skriftligt svar til Regional-Indsigt, efter at tre forskere har kritiseret beslutningsgangen i sager om lægevikarer, fertilitetsbehandling og egenbetaling for donorsæd.
“Danske Regioner er ikke en offentlig myndighed og kan derfor ikke træffe bindende beslutninger for regionerne,” oplyser organisationen.
Det er første gang, Danske Regioner så klart forholder sig til den formelle grænse for organisationens kompetence i de tre forløb, som Regional-Indsigt har afdækket.
Beslutninger bliver nu kaldt holdninger
Danske Regioner fastholder dog samtidig, at regionerne naturligt kan koordinere deres indsats og træffe fælles beslutninger i organisationens regi.
Organisationen oplyser, at drøftelserne ofte sker efter ønske fra en eller flere regioner eller som led i forhandlinger med staten. Forud for bestyrelsens behandling bliver sagens indhold ifølge svaret kvalificeret i regionerne. Men Danske Regioner giver samtidig sine tidligere udmeldinger en ny betegnelse:
“Pressemeddelelser fra Danske Regioner udtrykker bestyrelsens holdning til de drøftede spørgsmål.”
Den beskrivelse står i kontrast til den sprogbrug, der er anvendt i de konkrete sager.
I bestyrelsesreferater og pressemeddelelser har Danske Regioner skrevet, at bestyrelsen har »besluttet« eller »godkendt« den fælles praksis. Organisationen har også meldt konkrete datoer ud for, hvornår beslutningerne skulle gælde i alle regioner.
Og Regional-Indsigt har efterfølgende i tre sager modtaget svar fra de enkelte regioner på, hvorfor en eller flere af sagerne enten ikke var lagt op til politikerne eller lagt op som en beslutningssag. Her svart tydeligt: Beslutningen er taget af Danske Regioners bestyrelse.
Tre konkrete forløb
Regional Indsigt har foreløbig dokumenteret tre forløb:
- Stoppet for brugen af speciallæger i længerevarende vikariater.
- En øvre aldersgrænse på 55 år for mænd i offentlig fertilitetsbehandling.
- Egenbetaling for donorsæd, hvis patienter ønsker et andet barn med samme donor, og regionen ikke har aftale med den pågældende sædbank.
Professor i forvaltningsret Sten Bønsing har vurderet, at Danske Regioner ikke er en besluttende myndighed, og at regionerne ikke kan delegere deres kompetence til organisationen.
Regionalforsker Roger Buch har kaldt det dybt problematisk, hvis beslutninger i Danske Regioner ikke efterfølges af reelle beslutninger i regionerne.
Økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh har peget på behovet for klare arbejdsgange, kriterier og kontrol med, hvornår en sag afgøres administrativt, og hvornår politikerne skal involveres.
Besvarer ikke spørgsmålet om den formelle beslutning
Danske Regioner blev blandt andet spurgt, om organisationen vil ændre sit sprogbrug, udarbejde en skriftlig arbejdsgang eller gennemgå tidligere bestyrelsesbeslutninger.
Organisationen blev også spurgt, hvor mange tilsvarende beslutninger bestyrelsen har sendt til regionerne siden 1. januar 2025. – De spørgsmål besvares ikke konkret.
Danske Regioner oplyser alene, at organisationen løbende er i kontakt med regionernes administrationer om, hvordan de bedst mulige arbejdsgange og processer sikres. Svaret afklarer heller ikke, hvem der i hver enkelt region traf den formelle beslutning om at gennemføre de tre fælles tiltag.
At en sag bliver fagligt kvalificeret i regionernes administrationer, er ikke nødvendigvis det samme som, at den kompetente ledelse eller regionsrådet har truffet en beslutning.
Danske Regioners svar til Regional-Indsigt fjerne dermed ikke spørgsmålet om, hvem der egentlig træffer beslutningerne. Det flytter det ud i regionerne. Hvis Danske Regioners bestyrelses udmeldinger alene er fælles holdninger, må hver region kunne dokumentere, hvor holdningen blev omsat til en regional beslutning, hvem der traf den, og hvorfor politikerne enten blev inddraget, orienteret eller holdt helt udenfor.
Regional-Indsigt har derfor anmodet regionerne om aktindsigt i tilsvarende sager siden begyndelsen af 2025. Formålet er i et bredere omfang at afdække, hvor mange fælles beslutninger der er sendt fra Danske Regioner, og hvordan de efterfølgende er blevet behandlet i den enkelte region.
Danske Regioner har ønsket, at det skriftlige svar citeres på organisationens vegne og ikke tillægges en navngiven politiker eller direktør.
