Region Syddanmark havde en ambition om at reducere brugen af privathospitaler i 2026. Men selv om regionens sygehuse har arbejdet på at øge deres egen behandlingskapacitet, ser det nu ud til, at udgifterne til private behandlingstilbud ender omtrent på niveau med sidste år.
Ifølge JydskeVestkysten forventer regionen at bruge omkring 170 millioner kroner på privathospitaler i 2026 mod et budget på 160 millioner kroner.
Det er især Odense Universitetshospital (OUH), der trækker regningen op. Hospitalet forventer udgifter på 75 millioner kroner mod et budget på 44,9 millioner kroner. Omvendt forventer regionens tre øvrige sygehusenheder samlet at bruge omkring 25 millioner kroner mindre end budgetteret.
Men tallene rejser et mere grundlæggende spørgsmål end blot størrelsen af regningen til privathospitalerne: Har regionen budgetteret med en reduktion i udgifterne, som dens egne sygehuse endnu ikke har kapacitet til at realisere?
Priserne stiger uden tilsvarende aktivitet
Ifølge regionens oplysninger til JydskeVestkysten skyldes de stigende udgifter ikke en tilsvarende stigning i aktiviteten målt i DRG-værdi, som er et mål for det gennemsnitlige ressourceforbrug ved behandlingerne. Regionen peger i stedet på, at priserne hos privathospitalerne er steget mere end DRG-taksterne.
En del af forklaringen er, at en national rabataftale, som gav regionerne først 12 og siden 10 procent rabat på private behandlinger, udløb i juni 2025. – Det var imidlertid en kendt forudsætning, da regionen lagde budgettet for 2026.
Læs også: Alle partier bag budget 2026 i Region Syddanmark
JydskeVestkysten har derfor spurgt regionens økonomidirektør, Kasper Breum Petersen, om regionen ikke allerede kendte til bortfaldet af rabatten.
“Det er lidt med krydsede fingre, når man lægger et budget. Der er ikke sket det forventede fald i brug af privathospitaler, og det skal vi arbejde med at nedbringe,” svarer økonomidirektøren til JydskeVestkysten.
Regionen oplyser samtidig, at bortfaldet af rabataftalen var indregnet i budgetforudsætningerne.
Patientrettigheder kan ikke budgetteres væk
Det særlige ved udgifterne til privathospitaler er, at regionerne ikke frit kan beslutte, hvor mange patienter de vil betale for at få behandlet uden for deres egne sygehuse.
Når et offentligt sygehus ikke kan tilbyde udredning eller behandling inden for de gældende frister, kan patienterne under nærmere betingelser benytte deres rettigheder til at vælge et andet behandlingstilbud, herunder et privathospital med aftale.
Udgifterne er dermed ikke alene et spørgsmål om regionens indkøb af privat kapacitet. De er også knyttet til regionens evne til at overholde patienternes rettigheder. Det betyder, at et budgetmæssigt merforbrug ikke nødvendigvis er udtryk for et stigende antal patienter eller en uhensigtsmæssig brug af private leverandører.
Det kan også afspejle, at budgettet bygger på forventninger om lavere priser eller større offentlig behandlingskapacitet, som ikke bliver indfriet.
Netop den problemstilling er relevant i Region Syddanmark, hvor sygehusene fra 2026 har fået et større økonomisk ansvar for udgifterne til privathospitaler.
Sygehusene får økonomisk ansvar
Med den nye finansieringsmodel kan sygehusene beholde de budgetmidler, de sparer ved at reducere brugen af privathospitaler. Formålet er at skabe et økonomisk incitament til at behandle flere patienter på egne sygehuse.
Regionen oplyser til JydskeVestkysten, at sygehusene har udvidet deres kapacitet på flere områder. OUH har blandt andet iværksat 120 ekstra udredninger om ugen og udvidet MR-kapaciteten.
Alligevel forventer OUH at overskride sin økonomiske ramme til privathospitaler med godt 30 millioner kroner.
Det er endnu ikke dokumenteret, hvor stor en del af overskridelsen der skyldes prisudviklingen, og hvor meget der kan henføres til hospitalets egen kapacitet og patienternes brug af behandlingsrettigheder.
Merforbruget udløser ikke besparelser
Trods budgetoverskridelsen forventer Region Syddanmark ikke at skulle gennemføre besparelser som følge af udgifterne til privathospitaler.
Dermed er der ikke tale om en akut økonomisk udfordring for regionen.
Men sagen illustrerer en mere principiel budgetmæssig problemstilling: Hvor realistisk er det at budgettere med faldende udgifter til private behandlingstilbud, hvis besparelsen forudsætter, at regionens egne sygehuse kan nedbringe ventetiderne og samtidig kompensere for stigende priser?
Det spørgsmål står foreløbig ubesvaret.
