Skip to main content

Den politiske aftale om sundhedsreformen indeholder et længe ventet løfte om, at to ministre skal gå sammen og skabe en model, som sikre klarhed og tydelighed for borgere og myndigheder.

Der er tale om en parentes i den store aftale om sundhedsreformen på under en halv side, hvor man præciserer nødvendigheden af myndighedsansvaret for tildeling af behandlingsredskaber og hjælpemidler ligger hos kommunerne eller regionerne.

Regional- Indsigt har tidligere i adskillige artikler skrevet om, den årelange kamp for klarhed omkring bevillingsansvaret for særligt kompressionsredskabet. En kamp der nu synes at være vundet.

Men helt så let er det ikke, hvis man spørger formanden Helle Petersen for patientforeningen Dalyfo.

”Vi er glade for reformens indhold og glæder os til at blive inddraget omkring udviklingen af en model, der løser udfordringerne, men det er ikke godt nok i forhold til tidsrammen, fordi det er her og nu, at folk kommer i klemme,” siger Helle Petersen til Regional-Indsigt.

Bekymringshenvendelse til 18 kommuner

Det har i mange år ikke været en let opgave at få bevilliget kompressionsredskaber i kommunerne, hvis du var for eksempel, var lymfødempatient.

Men i 2022 satte en principmeddelelse fra Ankestyrelsen turbo på udviklingen, så en stigende mængde af patienter må gå til regionerne for at få bevilliget eller genbevilliget deres kompressionsredskaber, fordi hverken kommune eller Ankestyrelse mener, at det er kommunernes opgave.

Læs også: Patienter falder mellem to stole – vi kan ikke vente på den politiske proces

”Vi udsendte i sommers en bekymringshenvendelse til 18 kommuner, som havde en særlig striks fortolkning af principmeddelelsen og den har de fleste taget konstruktivt i mod, for vi kan se, at der i flere af disse kommuner er en opblødning,” siger Helle Petersen.

Behov for en midlertidig ordning

Men samtidig med at der synes at være en opblødning, så oplever Dalyfo at en del medlemmer uden for de 18 kommuner også henvender sig med ønsket om, at patientforeningen går i dialog med de øvrige kommuner, fordi kommunernes fortolkning fører til, at medlemmer ikke får bevilliget deres kompressionsredskab.

”Vi bliver derfor nødt til at finde en midlertidig ordning, for hvis vi ser på den stigning der er i sagerne i Ankestyrelse og ikke gør noget nu, så bliver det helt uoverstigeligt at nå frem til 2027,” siger Helle Petersen.

Hun mener ikke, at antallet af klagesager i Ankestyrelsen vil stoppe, fordi man på Christiansborg har indgået en politisk aftale, hvor man vil lave en fremtidig model der skal virke om to et halvt år. ” Vi bliver nødt at have en overgangsordning,” slutter hun.

Regional-Indsigt har i en anden artikel dykket ned i, at denne gruppe patienter fortsat vil falde mellem to myndighedsstole frem til 2027. Samtidig har vi set på hvad status for antallet af klagesager i Ankestyrelsen vil være, når vi når frem til 2027 og aftalepartierne har fundet en ny model der skal en klare opdeling af myndighedsansvaret på det her felt.

Med en stigning i antallet af klagesager omkring kompressionsredskaber, svarende til det sidste halve år, vil vi i begyndelsen af 2027 have passeret 4000 klagesager siden 2022.

Læs også: Patientgruppe vil fortsat lande mellem to myndighedsstole de næste par år

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv Regional-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind