Da man på Christiansborg besluttede at reducere de fem regioner til fire, var et af hovedargumenterne, at de nye, større regioner skulle skabe mere sammenhængskraft mellem centrum og periferi.
Regionerne skulle stå stærkere over for staten, men samtidig blive mere repræsentative for deres egne borgere – også dem i de yderste hjørner.
Men kandidatlisterne til valget den 18. november viser et andet billede: Magt og kandidater samler sig i de store byer, mens mange af de udkantskommuner, reformen skulle “løfte”, er svagt repræsenteret.
Helt så sort hvidt er det dog ikke overalt i landet, for i Syd- og Midtjylland viser vores analyse, at der er mere balance.
Læs også: Regionalvalg: Færre kandidater, mange lister og valgforbund giver et komplekst valg
En metropolregion i stedet for et balanceprojekt
I Region Østdanmark, der skal skabes ud fusionen mellem Hovedstaden og Sjælland, er mere end halvdelen af kandidaterne bosat i Storkøbenhavn. Det viser en gennemgang, som Regional-Indsigt har lavet.
København, Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og Hvidovre leverer alene over 50 % af navnene på stemmesedlen.
Kun en mindre del kommer fra kommuner vest og syd for Roskilde – og endnu færre fra Lolland, Falster, Kalundborg og Odsherred.
Det står i skærende kontrast til de politiske løfter, hvor fusionen netop skulle “styrke Sjælland – Hele Sjælland” og særligt de såkaldte udkantsområder.
“Men nu risikerer Region Østdanmark, at få et metropolråd frem for et regionalråd,” lyder den kække bemærkning fra en kandidat, der ønsker at være anonym.
Valgmatematikken kan give københavnere fordel
En anden kandidat, som er mindre anonym og tidligere har sigtet efter at blive regionsrådsformand i den nye superregion, er Torben Holmann, og han frygter nu at han og andre “udkants-kandidater” ikke kommer ind.
Blandt andet fordi valgmatematikken ifølge valgforskere Kasper Møller Hansen og Rune Stubager, mere eller mindre dikterer, at politikere fra hovedstadsområdet kan komme ind i massivt overtal.
Torben Holmans pointe er, at det er dem, der bor på Lolland, der bruger sundhedsvæsnet mere end dem, der bor i København og der er derfor behov for politikere i det kommende regionsråd på Sjælland, der kender den virkelighed.
“Vores del af befolkningen er mere syge og mere udsatte for social ulighed i sundhed,” fortæller han til Danmarks Radio og fortsætter:
“Det kræver, der er nogle, der kan tale deres sag. Ellers bliver Danmark bare endnu mere skævt, end det er i dag.”
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) deler ikke bekymringen for, at repræsentationen i regionsrådet bliver skævt.
Hun påpeger, at det faktuelle valg fra 2021 viser, at København er underrepræsenteret i Region Hovedstaden, så det er en udvikling man må følge fra regeringens side.
Her kan hun have en pointe, for til trods for at kun 38 pct. af kandidaterne i 2021 var kvinder, bragede de ind i regionsrådene med over 50 pct.
Læs også: Flere kvinder stiller op til regionen – men de fylder mindre på stemmesedlen
Aalborg trækker tæppet i Nord
I Region Nordjylland ses et lignende mønster. Omkring 45–50 % af kandidaterne har bopæl i Aalborg Kommune, mens kun få er fra Morsø, Læsø, Thisted eller Vesthimmerland.
Det sker trods reformens ambition om at give udkantsområderne større stemme i de nye, stærkere regioner.
De klassiske partier – Socialdemokratiet, Venstre og Konservative – har alle deres spidskandidater i Aalborg, og selv flere af de mindre lister, som Vendelbo-Listen og Kristendemokraterne, har Aalborg-navne øverst.
Med andre ord: Region Nordjylland risikerer i praksis at blive Aalborg og omegn, hvor de tyndere befolkede egne har vanskeligt ved at få deres kandidater i spil. der kan konkurrere i synlighed og netværk.
Midt og Syd står stærkere
Kun Region Midtjylland og Region Syddanmark lever op til reformens idé om regional balance.
I Midtjylland er kandidatfeltet spredt fra Ringkøbing-Skjern og Lemvig i vest til Djursland i øst. Aarhus fylder naturligvis meget, men partierne har i højere grad sikret sig navne fra hele regionen.
I Syddanmark er der relativt ligelig repræsentation mellem Fyn, Trekantsområdet og Sønderjylland. Socialdemokratiet, SF og Venstre har alle kandidater fra både nord og syd, og de lokale byrådspolitikere spiller en markant rolle på listerne. Men også her ses centraliseringstendenser: Odense og Vejle står stærkt, mens småøerne og det sydligste Jylland har svært ved at tiltrække opmærksomhed.
Reformen og realiteten
Reformens politiske fortælling var klar: De fire nye regioner skulle være stærkere, mere slagkraftige og mere repræsentative. De skulle trække kompetencer ud i landet, sikre regional forankring i sundhedsvæsenet og skabe bedre balance mellem storby og land.
Kandidatlisterne tyder derimod på, at partierne fortsat tænker regional politik med storbybriller.
Resultatet kan blive, at de kommende regionsråd får svag legitimitet uden for byerne, og at de udkantsområder, som reformen netop skulle støtte, får endnu sværere ved at blive hørt.
Det vil sætte større krav til dem, der bliver valgt.
