Der er umiddelbart gode nyheder i den nyeste udgave af LUP – Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser.
“I alt 493.756 patienter og fødende kvinder har givet feedback på de oplevelser, de har haft i forbindelse med et besøg på landets hospitaler i 2025.”
Og billedet er – på overfladen – positivt.
“Patienterne er i høj eller meget høj grad tilfredse samlet set,” fremgår det af et overbliksdokument – Taler vi i procenter drejer det som i gennemsnit 87 pct. på tværs af regionerne.
For radiologien er tallet endnu højere: Her er 92% af patienterne i høj eller meget høj grad tilfredse og blandt fødende kvinder er tallet 85 %
Men ser man bag tallene, tegner der sig et mere velkendt – og mindre flatterende – billede.
Stabil tilfredshed – uden fremdrift
LUP 2025 er først og fremmest en fortælling om stilstand. På tværs af næsten alle indikatorer er udviklingen markeret med en pil til siden:
“Pilen viser, om resultatet i 2025 er bedre ↑, dårligere ↓ eller ikke forskellig fra → resultatet i 2024,” skriver man i undersøgelsen.
Og pilen peger i langt de fleste tilfælde netop →.
Det gælder også på de områder, der politisk har været i fokus i årevis.
Eksempelvis patientinddragelse: “Der er ingen udvikling i patienternes oplevelser med at være med til at træffe beslutninger om undersøgelse/behandling,” skriver man i undersøgelsen.
Dermed står sundhedsvæsenet i 2025 med samme karakter som året før – og året før igen.
Et stabilt højt niveau, ja. – Men også et system, der ikke flytter sig.
Patienten som passager
Det mest markante fund – og det mest vedholdende problem – er patienternes begrænsede indflydelse.
I somatikken er det fortsat her, tilfredsheden er lavest, når man får svar på spørgsmålet: “Patienterne er med til at træffe beslutninger om undersøgelse/behandling ved behov.”
Det er samtidig det område, hvor forskellene mellem hospitaler er størst – og hvor forbedringerne udebliver. – Tallene taler deres eget sprog:
- Akut indlagte patienter: 3,60 (ud af 5 mulige)
- Akut ambulante patienter: 3,58
Til sammenligning ligger klassiske serviceparametre markant højere – eksempelvis:
- Personalets venlighed: op til 4,57–4,61
Med andre ord: Patienterne oplever et venligt og professionelt personale – men de oplever ikke i samme grad at være en aktiv del af beslutningerne.
De er – stadig – passagerer i systemets eget forløb.
Akutpatienterne halter bagefter
Et andet gennemgående mønster er forskellen mellem planlagte og akutte forløb. De akutte patienter ligger konsekvent lavere på centrale parametre:
- Samlet tilfredshed
- Information
- Oplevelsen af sammenhæng
- Inddragelse
Særligt spørgsmålet om ansvar springer i øjnene:
“En bestemt læge tager et overordnet ansvar for mit samlede forløb.”
Her scorer:
- Planlagt indlagte: 3,98
- Akut indlagte: 3,62
Forskellen er til at få øje på – og peger på et kendt strukturelt problem i det akutte system: Mange skift, mindre kontinuitet og sværere patientkontakt.
Regionerne ligner hinanden – måske for meget
Et tredje fund, der er værd at hæfte sig ved, er de begrænsede regionale forskelle.
“Der er små forskelle mellem regionerne på patienternes samlede tilfredshed,” skriver man i rapporten, og det er også rigtigt, men alligevel kan vi se, at patienterne er mere tilfredse vest for storebælt og mindst i Region Sjælland ( 84 %), hvor det fx. i Region Nordjylland er 89 5.
De alt andet lige små forskelle gør det sværere at identificere egentlige forskelle – og dermed også at lære af variationer.
De alt andet lige små forskelle gør det sværere at identificere egentlige forskelle – og dermed også at lære af variationer.
Et system der leverer – men ikke udvikler sig
Samlet set tegner LUP 2025 et billede af et sundhedsvæsen, der leverer stabil kvalitet – men som kæmper med at flytte sig på de områder, der i årevis har været politisk prioriteret.
“Øget patientinddragelse er et nationalt mål,” skriver man i undersøgelsen.
Men i praksis er udviklingen udeblevet.
Og samtidig er det fortsat de mest sårbare forløb – de akutte – der halter.
Konklusion
LUP 2025 giver regionerne et solidt udgangspunkt for at tale om høj tilfredshed.
Men bag de pæne tal gemmer sig en mere genstridig virkelighed:
- Patienterne er tilfredse
- Men ikke mere end før
- Og ikke på de områder, hvor det for alvor betyder noget
Efter endnu et år med reformer, initiativer og ambitioner er konklusionen derfor bemærkelsesværdig enkel:
Patienten er stadig ikke med på førersædet – men sidder på bagsædet i systemets eget tog.
