“Flere skal kunne behandles i eget hjem.” Sådan lyder ambitionen fra Region Østdanmark, der med et “økonomisk million-rygstød” vil gøre hjemmeindlæggelse til et centralt redskab i det nære sundhedsvæsen.
Budskabet er klart: færre patienter i hospitalssenge og mere behandling i hjemmet. Men når man følger pengene, bliver billedet markant mere uklart.
Færre indlæggelser – men hvad så?
Region Sjælland fremhæver selv i en pressemeddelelse, at hjemmeindlæggelser kan reducere behovet for indlæggelser:
“Disse patienter kan få samme behandling og pleje, uden de behøver ligge i en sygehusseng – samtidig bliver der mere plads til de patienter, der har brug for at være fysisk på sygehuset,” siger sygehusdirektør på Holbæk Sygehus, Niels Reichstein Larsen .
Men netop her opstår det centrale spørgsmål:
👉 Hvis der bliver mere plads – hvad sker der så med udgifterne?
Det svar står ikke i pressemeddelelsen. Og det er ikke en enlig svale.
Millioner investeres – ikke spares
I Region Sjælland er bevægelsen allerede omsat til konkret budgetpolitik. Her er der afsat:
- 4 mio. kr. til hjemmeindlæggelser
- 5 mio. kr. til udkørende indsatser
som en del af en samlet pulje på 10 mio. kr. Det fremgår af et dagsordenspunkt til regionsrådet i begyndelsen af april.
Formålet er klart: “Hjemmeindlæggelse er et alternativ til indlæggelse på et sengeafsnit på sygehuset,” fremgår det af dagsordenspunktet .
Men igen: Der er ingen opgørelse af, hvad man sparer ved at flytte patienter ud af sengene.
Tværtimod beskrives indsatsen som en udbygning:
“Midlerne skal understøtte den igangværende samlede indsats målrettet flere indlæggelser i borgernes eget hjem,” .
Erfaringerne: Aktivitet flyttes – den forsvinder ikke
Det samme mønster går igen, når man ser på konkrete kliniske erfaringer, som vi har fulgt de seneste måneder.
På Rigshospitalet har et forsøg reduceret sengedage markant – men uden en tydelig økonomisk effekt. “Vi har ikke regnet på dette i kroner og ører, men blot opgjort besparelser i antal sengedage,” har overlæge Lone Smidstrup Friis tidligere sagt til Regional-Indsigt.
Og vigtigere – projektet på riget, hvor man sendte kræftpatienter hjem til behandling, havde en afledt effekt ift ekstra timer og de ekstra ressourcer, der blev brugt i ambulatoriet, som patienterne brugte i stedet for at være indlagt.
I Region Sjælland bruger man en hel uge på at svare på vores spørgsmål om, hvor meget det egentlig er man forventer at spare på at reducere i indlæggelsesdage på Holbæk Sygehus ved at lave hjemmeindlæggelser, og hvor midlerne går hen?
“De økonomiske indvirkninger afhænger af mange forskellige faktorer og kommer til at blive vurderet løbende,” er svaret fra Region Sjælland.
Med andre ord, man ved det sandsynligvis ikke.
Det vi ved er, at behandlingen flytter sig ud af sengeafsnittene – men forbruget rykker sig på til andre afdelinger eller sektorer, som vi så det i projektet på Rigshospitalet..
Regionerne kan ikke svare
Samme billede tegner sig også i Jylland i et projekt i Region Midtjylland. Her fremhæves det, at hjemmebehandling kan: “reducere antallet af akutte indlæggelser”
Men når vi har spurgt ind til økonomien, er der ingen konkrete svar på:
- sparede sengedage
- økonomiske gevinster
- produktivitetseffekter
Og forklaringen er bemærkelsesværdig direkte: “Der er snarere tale om en anden måde at bruge ressourcer på” .
Læs også: Intravenøs behandling i hjemmet kan erstatte indlæggelse
Den reelle gevinst: Kapacitet – ikke besparelser
På tværs af regioner og projekter tegner der sig altså mere og mere et billede af at:
- Patienter flyttes mere eller mindre forsøgsvis ud af hospitalssengene
- Indlæggelser reduceres
- Men udgifterne består
I stedet bruges gevinsten ind i mellem til at:
- håndtere flere patienter
- aflaste pressede afdelinger
- kompensere for mangel på personale
Som det beskrives i projektet på Rigshospitalet med kræftpatienter:
Gevinsten gjorde det muligt “at opretholde behandlingskapaciteten trods mangel på bl.a. sygeplejersker” .
Reformens blinde plet
Hjemmeindlæggelser er et af de tydeligste svar på sundhedsreformens ambition om at flytte behandling tættere på borgeren.
“Det er måske et af de første store skridt, hvor vi efterlever intentionen bag sundhedsreformen,” siger Niels Reichstein Larsen .
Men samtidig afslører udviklingen en grundlæggende udfordring:
👉 Ingen kan i dag dokumentere, hvad den økonomiske effekt faktisk er.
Regionerne flytter stadig flere patienter ud af hospitalerne og ind i hjemmet. Men mens effekten på sengedage er tydelig, er effekten på økonomien det ikke.
Spørgsmålet er derfor ikke længere, om hjemmeindlæggelser virker, men: Om nogen ved, hvad de egentlig koster – og om sundhedsvæsenet sparer?
